Skøn blanding af historiske realiteter og europæiske drømme

“Egyptiske cigaretter” er et begreb indenfor tobaksverdenen og realitet i den forstand, at i cigaretrygningens barndom, flyttede græske cigaret producenter til Egypten; oprettede kontorer og fabrikker i kølvandet på den engelske invasion i 1882, der samtidigt fortrængte det tyrkiske overherredømme fra landet.
Tyrkerne repræsenterende det osmanniske storrige indførte (jvnf. Michael Weisser “Cigaretten Reklame” 1985) i 1883  statsmonopolisering af cigaretproduktionen, en disposition som naturligvis stillede de  i Tyrkiet bosatte græske cigaret produsenter under pres, hvilket igen bevirkede disses udvandring.
Der åbnede sig derved forretnings muligheder for entreprenante græske købmænd, som altså bosatte sig i Alexandria og Cairo, stadigt anvendende tyrkiske tobakker, hvis færdig produkter, her i den frembuldrende cigaret industris tidlige periode, men altså mere af firma-geografiske årsager,  relativt hurtigt benævntes “egyptiske cigaretter”.

Den tyrkiske tobaks førerstilling
Tobaksdyrkningsmæssigt er nemlig Egypten på ingen måde værd at nævne!
I slut attenhundredetallet, og noget ind i det tyvende århundrede, var de fleste tobakskendere enige om de tyrkiske tobakkers fortjente lederposition på verdensplan.
Vanen har nok i tilgift spillet en ikke uvæsentlig rolle også dengang såvel som nu. Tobakkens oprindelsesland Amerika skulle først genvinde førerskabet i første verdenskrigs kølvand, med de herefter og ind i nutiden totalt dominerende virginia-og burley tobakker.

Efter 1.verdenskrig

I 19- tyverne befandt sig stadig en hel del egyptiske brands på verdens markedet, om end det blot var en svag efterklang af den dominans begrebet rent faktisk havde haft omkring århundredeskiftet.
I nitten-trediverne, fyrrene, og halvtresserne var det ikke ualmindeligt at også et enkelt egyptisk cigaretmærke blev budt rundt blandt gæsterne ved festlige lejligheder, og det mærke som på vore breddegrader nok har holdt længst ud, turde vel være Simon Arzt, som panelet ældste også nåede at få smagt inden hans ryger karriere stoppede tilbage i 1980.

Det smagsskifte som var sket i de amerikanske tobakkers favør, kan panelets ældste bekræfte bevirke, at egyptiske cigaretter på dette tidspunkt af de fleste blev betragtet som kuriøse, parfumerede og ikke særligt velsmagende.

Cigaret industrien nærmest eksploderer

Men altså fremsynede græske cigaret producenter, med efternavne som Gianaclis, Manzaris, Vafiadis, Dimitrino og Kyriazi etablerer sig i slut attenhundredetallet i Egypten, hvor det tyrkiske tobaksmonopol var blevet brudt med den britiske invasion i 1882, dog ikke længere væk end at råvaren, den tyrkiske tobak, var for hånden.
De red på den nye bølge indenfor tobaksnydelse, cigaretrygning, der i årene 1890 til 1910 nærmest eksploderede. Vi har dokumenterede eksempler fra den tyske tobaks industri bla a Manoli, hvor firmaer i slut 18-halvfemserne havde en lille håndfuld mennesker ansatte, for så i 1910 ( de samme firmaer ) at have nået størrelser med op mod tusind medarbejder ansat.

 

I et Illustreret Tidende nummer fra 1909, i artikel specifikt omhandlende egyptiske cigaretter, udnævnes Ed.Laurens til det førende firma, med over 700 ansatte og hoved residens i Alexandria! Hvorvidt Laurens alternativt Kyriazi Freres var kransekage toppen tør dåsepanelet ikke domfælde om. Der findes kilder som bestyrker begge postulater, og dåsepanelet har for nærværende ikke adgang til de basis kilder som ville kunne afgøre en sådan tvist.

 

Emballager der inspirerer til drømme

Emballagerne som disse cigaretter pakkedes i, fik som udgangspunkt hyppigt et strejf af orienten, vel fortrinsvis grundet den egyptiske afsender adresse, og da dette antagelig konstateredes ligefrem understøttende salget, blev der for alvor gået til den i samme retning med en billedverden stærkt inspireret af det arabiske og 1001 nats eventyr.

 

Disse salgs pakninger, litograferede dåser af blik eksempelvis, repræsenterer en yndet samlergren indenfor dåseemnet.
Langt de fleste billedglade mennesker falder for den “varme” disse eksotiske motiv verdener udstråler, og som de stærkt hånd arbejds prægede tidlige litografiske teknikker underbygger og forstærker.
Tilsvarende motiver påtrykt med nutidens trykteknikker er underligt “døde” i sammenligning.
Det greb om sig og red på vel i grunden flere af de orientalske bølger som rullede indover de europæiske lande, og disses antalsmæssigt stærkt voksende forbruger grupper, hos hvem cigaretrygning bredt opfattedes som det nye “sort”.
Helt i cigaretrygningens barndom var det russiske cigaretmærker som dominerede, men det blev de egyptiske som afløste den russiske dominans.
Den mystiske “farlige” og måske derved dragende orient, med flerkoneri – ja sheikens enorme harem, fremmedartet arkitektur, religion og sprog, blev omkring århundrede skiftet en særdeles markant ledsagende faktor ifm cigaretrygning.

Cigaret emballagerne understøttede og gav næring til disse drømme og forestillinger.

Tidens store kvindebedårer fra det filmiske lærred Rudolf Valentino optrådte i en af sine relativt få film, i sheikens skikkelse og i folkemunde brugtes nu som det naturligste udtrykket “sheiken” når det gjalt omtalen af den mandlige kæreste.

Pioneren Gianaclis

Kilder på internettet godtgør at Nestor Gianaclis var den første af disse græske cigaret producenter som indledte cigaretproduktion i Egypten.
Snart fulgtes han imidlertid af en vrimmel af lignende firmaer, hvis relativt ens produkter konkurrerede om forbrugernes gunst bla a ved hjælp af smukke og dekorative emballager samt ægte guldbelagte mundstykker, garanterede håndrullede etc etc.

Efterhånden som succesen bredte sig udover Europa og USA oprettedes kontorer i storby metropoler her. De lokale firmaer lagde sig også efter det orientalske, hvilket vi billedmæssigt tillige vil søge at illustrere for nærværende.
Der var ganske enkelt ikke det cigaret producerende firma nogetsteds i perioden, som ikke havde mindst èn egyptisk variant med blandt sine mærkevarer.

De populæreste mærker blandt de “rigtige” egyptere ( grækere ) blev ofte i de europæiske lande destribueret igennem det stigende antal cigaret importører som opstod i kølvandet på cigaret rygningens sejers gang i vesten, således at man ikke behøvede selv at oprette filialer alle vegne.

Selv ( lille ) København fik sit “Arak”-kontor samt navns nævnelse ( godt nok på fransk ) på nogle af firmaets emballager, parallelt med at danske firmaer som Hirschprung og CB Møller importerede eksempelvis cigaretter fra Theodoro Vafiadis, Gabriel Manzaris og Nestor Gianaclis.

Der bevægede sig et stort orientalsk inspireret bølgeslag igennem vesten ved århundredeskiftet, bredende sig fra omtrent 10 år før og vel circa det samme antal år efter. Så lukkede vesten sig lidt sammen om sin egen nationalfølelse og snuppede en enkelt verdenskrig med alt hvad dertil hører af rædsler.
I 19-tyverne var egyptiske cigaretfirmaer klar med ny bølge, men det blev blot en svag efterklang, eventyret om de egyptiske cigaretters verdens lederstilling var forbi.

 

Parallel område

Et interessant parallel område til dåserne må siges at være repræsenteret ved de utroligt  talrige og forskellige cigarkasser som har cirkuleret imellem mennesker vel de sidste 150 år.

Vi har desuden valgt at invitere dem en smule indenfor ved vor gennemgang af de danske tobaks producenter ( overvejende belyst igennem disses blikdåse udgivelser naturligvis, se dette arbejde under REGISTRE ). Dels eksisterer blikdåser beregnet til cigarer, og dels er det jo hyppigt de samme firmaer som destribuerer både cigarer, tobak, cerutter, cigaretter og skråtobak, selvom vi naturligvis også er fuldt bevidste om håndværket cigarrulning, der ret tit udførtes af størrelsesmæssigt beskedne firmaer, ja ikke så sjældent  af deciderede enkeltmands firmaer.

Æsker eller Kasser
Betegnelserne  cigaræsker og cigarkasser bruges vel lidt i flæng, selvom pedanten nok også her kunne postulere at æsker betegner de rumligt små og mindre, og at kasser modsat viser hen til de rumligt større beholdere.
Det drejer sig altså her overvejende om cigaremballager af træ, ofte påklæbet spektakulære etiketter samt tilsyneladende enten indbrændte, alternativt påstemplede firma logoer og navne.
De tit særdeles dekorative etiketter er tidligt faldet i menneskers smag og er blevet vasket af, og gjort til genstand for samleri.
Ofte er de jo vanvittigt “saftige”, når vor tids overflod af billedverdener skæres bort, og vi tænker os hensat i en periode frataget nutidens sanse-voldtægt, som vi snigende er blevet tilvænnet.

Overvejende et herrefænomèn
Cigarrygning har vel altid i overvejende grad været et herrefænomèn, ikke at cigar rygende kvinder ikke har fandtes, men afkodes cigarkassernes billedverdener bliver herre dominansen til fulde bekræftet.
Yndige hunkønsvæsener figurerer ofte i etiketternes billedverdener, desuden eksotiske motiver som ville kunne tjene til bekræftelse af herren i husets verdensmand-status.

Hohlwein fortolker opgaven ved at opfinde (formodentlig) tænkt aristokratisk direktør verdensmand-type, som vel også ville kunne afføde en slags respekt hos kvinderne. Hans sikre streg afføder ihf respekt hos dåsepanelet, sikke en macho-dinosauer han har fået krereret der i 1926. Nyd også glas, tallerkener og karaffel !

Kun en intro
Flotte og glansbilled agtige er cigarkassernes dekorationer ofte, og et nærmere studie ville nok kunne definere periodemæssige motiv præferencers skiften, samt kunne hænge disse forskelle op på både kunsthistoriske samt decideret historiske begivenheder.
Vi indrømmer gerne at dette kun har været en kradsen i emnets overflade, måske bliver der en senere mulighed for at trænge mere i dybden med cigaræskernes mysterier.

Afslutningsvis kan vi nævne at cigarkasse emnet er ganske stort. Det kan vi vide fordi det næsten er forskellige æsker vi ser, hver gang vi kikker, men også fordi en optælling bare af hvad som fandtes på det danske marked anno 1927, bringer tallet, små 1400 forskellige brands for dagen.

Og det var så rosinen i pølseenden hvad denne lille smagsprøve artikkel angår.