Medova udkast

Udkast som kunne være en slags prototype oplæg til dk te firma gennemgang

Når man betragter serien af de tidlige medovadåser synes det indlysende at vi her har med et firma at gøre, som gerne vil gå nogle ekstra skridt for at få forbrugerne i tale. De tidlige medovadåser repræsenterer vel ganske enkelt noget af det dåsemæssigt ypperste som er fremstillet i lille Danmark, og er da også stærkt søgte af samlere.

P.t. har vi meget lidt faktuelt om disse stærkt dekorative  frembringelser, endskønt et par puslespilsbrikker dog alligevel er blevet støvet op, og dåser i sig selv ynder jo også at snakke en smule, når de bliver stillet på række og gransket med et kærligt blik.

Låglogoet ja “hoved”-logoet på de tidligste medovadåser bliver patenteret i 1907. Motiverne fra hvad man kunne betegne som 2.bølge af disse tidlige medovadåser, eksempelvis de 2 tidstypiske unge tedrikkende kvinder (se billede ovenfor) genfindes på Andreasen & Lachmann samlerbillederne fra ca 1912, så det er tidsrammen fra 1907 til velsagtens en smule ind i 1.verdenskrig, som jo begyndte i anden halvdel af 1914, der tids stadfæster disse repræsentanter for den måske smukkeste dåseserie fremstillet i Danmark.
I Købmagergade i kongens København, hvor Medova i start nittenhundredetallet holder til, har vi jo mindst  2 andre mere eller mindre flittigt dåseudgivende spillere. Fra bagermester og periodiskt borgmester Jacob Marstrand er vi for tiden kun bekendt med 3 forskellige dåser, men mon vi har set det sidste fra hans hånd?, og rykker vi vor opmærksomhed lidt længere frem i retning mod Nørrevold melder Chr.P.Hansen sig på (dåse) banen, med mindst 7 forskellige dåseudgivelser  foruden en række samlermærkealbum. Det må dog retfærdigvis  siges for Chr.P.Hansens dåseudgivelsers vedkommende, at disse er af markant mere stereotyp karaktèr end Medovas tidlige, i særklasse farvestrålende og motiv mæssigt spændende dåser.

Det er vor klare opfattelse at den brune dåse forneden i midten på billedet her ovenfor er den ældste. Herefter følger de dåser hvor samme logo som pryder den ældste, optræder i flerfarvet udgave på dåsernes låg. Det drejer sig om de 2 sekskantede til venstre for den brune ældste, den rektangulære til højre for den brune ældste samt den som ligger med låget mod beskueren ovenpå den med de 2 tedrikkende tidstypiske damer.

De 3 der ligesom danner en trekant med henholdsvis de førnævnte 2 tedrikkende damer, samt de 2 dåser på hvis låg 2 forskellige alene ved bord siddende unge damer er exponeret, må vi opfatte som de nyeste indenfor denne den tidligste medova tedåse bølge.

Når man gransker “Registrerings-Tidende for Varemærker” ses navnet MEDOVA første gang anmeldt d 11.september 1897 af en vis George Jackson, købmand, Birmingham England, hvor navnet iøvrigt er patent anmeldt og registreret i London  i klasse 42 (hvad det så end betyder?) i henhold til anmeldelse  af 27.august 1891.
I 1907 både  patentanmeldes navnet af  Maypole  Dairy Co Limited London England, og en vis Joe Vincent,  detailhandler og ejer af Medova The – og  Smør Co København tager patent på billedet  af pigen i stolen som vi kender  bla a fra lågbilledet mv på dåserne ovenfor.
Det viser sig faktisk at der i det engelske udspiller sig en slags parallelitet til vor hjemlige Schepler-eventyr, beskrevet andetsteds på hjemmesiden, blot i noget større målestok. Fra midt attenhundredetallet er henholdsvis George Jacksons Medova og Watsons familiens Maypole kædebutikker i kraftig expansion. Først deler de hensynsfuldt det engelske marked sig i mellem, og i 1898 slår de skaglerne sammen. Carl Schepler og broderen åbnede butikker så langt væk som i Hamborg og på Island og da Maypole allerede håndterede import af dansk smør i større stil, kan det synes naturligt med en aflægger i kongens København, som vi ser det i 1907. I dag er Carl Scheplers Irma blot et mindre vedhæng til COOP, hvorimod Maypole vist er en af de helt store (uhyggelige) spillere.

disse 6 forskellige er hvad vi pt har kendskab til variations mæssigt

Ikke sålænge efter afslutningen af den første forfærdelige verdenskrig, som afbrød så megen kreativitet  rundt omkring i Europa iøvrigt, udsender Medova så serien – ja kampagnen kan man vel med rimelighed sige – med “det løbende hollandske barn ?”.
Foruden dåser i forskellige størrelser og formater eksisterer et lille spil kort i børne størrelse, et emaljeskilt og mindst et blikskilt. Desuden kendes facade glasskilt med motivet samt celloid lommespejl, sidstnævnte kendes dog p.t. udelukkende fra afbildning i Celludan reklameskrivelse/pamflet  fra nitten tyverne.

Hvad forestiller nu dette reklame ikon, dette gennemgående motiv, vistnok begået af den danske  reklametegner Valdemar Setoft ? På dåselågene har vi et træsko-og hættebærende barn, ledsaget af medløbende hund. Her er fart over feltet, der spildes te fra koppen i det løbende barns højre hånd. Det hele udspiller sig på sort baggrund, barnets dragt er grøn, hætten i komplementærfarven rød. Almindeligvis tolkes træsko synonymt med Holland, dog er Holland oftest synonymt med cacao, og ikke som her te ?  Hvorledes skal vi mon på korrekt vis i nutiden forstå hvad dette reklame-ikon har signaleret, ja i det hele taget repræsenteret omkring 1920 ?

Vi tør godt udlede fra det relativt store antal Medovadåser af sidstnævnte type som dukker op på markedet i vor tid, at der i 19-tyverne må have været “uddelt”/solgt? et betragteligt antal. Vi har desuden fundet både Carl Lunds fabrikker, Celludan samt Rewes` fabrikssignaturer på dåserne, desuden dåser som er uden signatur.

her vises Rewes` fabriks signatur