Månedsarkiv: august 2020

Den kedelige ælling

Eller om igen at være varsom med at skue hunden på hårene!

Toms fabrikker A/S, med Guldbarrer og Yankie Bar, for blot at nævne et par småeksempler, er naturligvis som så mange andre firmaer, startet væsentligt mere beskedent. I starten af nittenhundredetallet fandt de 2 cand. pharm Victor Hans Meyer og Hans Jørgen Vilhelm Trojel sammen om at drive en stor materialhandel på hjørnet Saxogade Vesterbrogade.

Fra 1915 drev Trojel og Meyer Skandinavisk Automat, en større historie som forsynede chokolade automater og person vægte, som stod på samtlige større togstationer over hele landet, med importeret Stollwerk chokolade fra Tyskland.

I 1924 startede de selv chokolade produktion op under navnet Toms, således at den lille her afbildede automatdåse kan dateres temmeligt præcist til imellem 1915 og 1924. Og umiddelbart er der jo hverken spændende logoer eller billedverdener på “kræet”, men når historien graves frem forvandler dåsen sig til en juvel, som burde kunne gøre selv den største chokolade konge (samler) misundelig.

Hovedparten af ovenstående oplysninger stammer fra bogen “Toms historie” af Barbara Zalewski fra 2004. Bogen er indholdsrig og absolut læseværdig , blot ærgrede det undertegnede en smule, når nu så kvalificeret en skribent dykker i chokolade emnet, at hun ikke fandt grund til at beskrive de øvrige større spillere på det danske chokolademarked, f eks Kehlet, Elvirasminde, Elizabethsminde osv . Dåsen måler iøvrigt 5,8 cm x 4,4 cm x 1,2 cm.

Irma sensation

Der siges og skrives meget om vort danske firma Irma. Dåsesidens interesse for emnet slutter (næsten) med Carl Scheplers død i 1942, og i stedet for Irmas nyere historie har dåsesiden rettet søgelyset bagud til tiden fra ca 1910 og frem, altså til 1942.

Der er nogenlunde styr på dåse udgivelserne under Carl Scheplers ledelse. I det væsentlige er der tale om 3 serier; en grå (som antagelig er ældst) , en påskelilje naturel serie samt slutteligen en stiliseret påskelilje serie (som antagelig er yngst). Nedenfor ses 3 nærmest tilfældigt udvalgte repræsentanter for disse 3 dåse grupper:

Så pludselig – nærmest out off nowhere – dukker en hidtil ukendt dåse, med væsenforskellig dekoration op. Den er antagelig et unikum og derfor berettiget at benævne: en sensation indenfor dåseverdenen.

Hvor den skal anbringes, dels i rækkefølgen og dels tidsmæssigt er vi fra dåsesiden pt ikke vidende om. Størrelsen tyder på vi har at gøre med en te dåse, men den bærer ingen påskrift som afslører i hvilken brugsmæssig retning den har været tiltænkt. Dåse sensationen måler 12 cm gange 8,8 cm gange 8,8 cm.