Eller om igen at være varsom med at skue hunden på hårene!

Toms fabrikker A/S, med Guldbarrer og Yankie Bar, for blot at nævne et par småeksempler, er naturligvis som så mange andre firmaer, startet væsentligt mere beskedent. I starten af nittenhundredetallet fandt de 2 cand. pharm Victor Hans Meyer og Hans Jørgen Vilhelm Trojel sammen om at drive en stor materialhandel på hjørnet Saxogade Vesterbrogade.

Fra 1915 drev Trojel og Meyer Skandinavisk Automat, en større historie som forsynede chokolade automater og person vægte, som stod på samtlige større togstationer over hele landet, med importeret Stollwerk chokolade fra Tyskland.

I 1924 startede de selv chokolade produktion op under navnet Toms, således at den lille her afbildede automatdåse kan dateres temmeligt præcist til imellem 1915 og 1924. Og umiddelbart er der jo hverken spændende logoer eller billedverdener på “kræet”, men når historien graves frem forvandler dåsen sig til en juvel, som burde kunne gøre selv den største chokolade konge (samler) misundelig.

Hovedparten af ovenstående oplysninger stammer fra bogen “Toms historie” af Barbara Zalewski fra 2004. Bogen er indholdsrig og absolut læseværdig , blot ærgrede det undertegnede en smule, når nu så kvalificeret en skribent dykker i chokolade emnet, at hun ikke fandt grund til at beskrive de øvrige større spillere på det danske chokolademarked, f eks Kehlet, Elvirasminde, Elizabethsminde osv . Dåsen måler iøvrigt 5,8 cm x 4,4 cm x 1,2 cm.

Der siges og skrives meget om vort danske firma Irma. Dåsesidens interesse for emnet slutter (næsten) med Carl Scheplers død i 1942, og i stedet for Irmas nyere historie har dåsesiden rettet søgelyset bagud til tiden fra ca 1910 og frem, altså til 1942.

Der er nogenlunde styr på dåse udgivelserne under Carl Scheplers ledelse. I det væsentlige er der tale om 3 serier; en grå (som antagelig er ældst) , en påskelilje naturel serie samt slutteligen en stiliseret påskelilje serie (som antagelig er yngst). Nedenfor ses 3 nærmest tilfældigt udvalgte repræsentanter for disse 3 dåse grupper:

Så pludselig – nærmest out off nowhere – dukker en hidtil ukendt dåse, med væsenforskellig dekoration op. Den er antagelig et unikum og derfor berettiget at benævne: en sensation indenfor dåseverdenen.

Hvor den skal anbringes, dels i rækkefølgen og dels tidsmæssigt er vi fra dåsesiden pt ikke vidende om. Størrelsen tyder på vi har at gøre med en te dåse, men den bærer ingen påskrift som afslører i hvilken brugsmæssig retning den har været tiltænkt. Dåse sensationen måler 12 cm gange 8,8 cm gange 8,8 cm.

Unik mulighed for at foretage “tidsrejse”

Poul Østergaard har tilsendt panelet et spændende foto. Poul er fra Jylland og fortalte panelets ældste at han var ny i det Københavnske og begav sig rundt lidt på opdagelse i den indre bys kvarterer. Tiden da nærværende foto blev taget af ham var vel  omkring start halvfjerserne?
I Pilestræde på hjørnet af Sværtegade lå antikhandler Henry Jægers butik “Nostalgi” (hed den vistnok), og det var netop denne butiks vindues udstilling der indfangede den unge bankmand Poul Østergaard i en sådan grad at han måtte have et foto af udstillings løjerne. For hvad var udstillet her? Ikke de sædvanlige antikviteter, næe gamle blikdåser, den var nok ikke gået hjemme i det jyske?

Henry Jæger havde vistnok haft det “held” at være i London da Victoria & Albert- museet afholdt en af deres første udstillinger med gamle dåser. Det inspirerede ham kraftigt og gav ham en slags førerstilling i flere år indenfor feltet, indtil bla a panelets ældste, Louis Ehlers og en håndfuld andre, for alvor fik taget stafetten op.
Kurt Jacobsen og hans kone Britta fra Nostalgoteket i Classensgade sås privat med Jæger, så fra ca midt firserne hændte det ikke så sjældent at varer i form af spændende dåser fra Jægers lager, kunne dukke op hos Kurt.  For da var Henry Jægers dåsebutik for længst lukket, og Jæger selv havde bevæget sig forretnings mæssigt videre, bla a indover auktions branchen, som nabo og (måske mest i egen forståelse) konkurrent til Bruun Rasmussens kunstauktioner i Bredgade.
Vi holder her for denne gang idet vi samtidigt udtrykker håbet om at nærværende kik igennem Henry Jægers let støvede forretnings vindue engang i 19-start halvfjerserne, må blive oplevet som en unik og spændende mulighed her små halvtres år senere, af de der kikker forbi vor lille, men voksende dåse hjemmeside.

Kaffedåse fund på det årlige samlermarked i Nykøbing F.

Hvad dåse panelet fristes til at kalde en mindre sensation, indtræf på dette års samler messe i Nykøbing Falster som løb af stablen søndag den 12 april 2015.

Panelets ældste havde slået pjalterne sammen med Per Pedersen fra Kibæk, en samlerven fra det jyske, hvilket senere skulle vise sig at være en heldig disposition.
Pers præferenser ligger i det væsentlige ved de store købmands kaffedåser, men da han spottede nyudpakket dåsegruppe, som var bragt til salg i en af hallerne, og hvor lille Kloster Margarine var lottets største individuelle dåse, nær-eksaminerede han ikke de enkelte dåser.
Prisen virkede overkommelig, så dåse portionen blev i al hast bragt til bilens bagagerum, således at jagten blandt samler arrangementets øvrige udstillere kunne fortsætte. De enkelte dåser blev først nær-gransket, da vi ankom til undertegnedes dåsehule i København.
Per havde nævnt en grøn Chr.P.Hansen kaffedåse som en af indkøbets dåser, og derved var undertegnedes nysgerrighed vakt, idet den nyeste grønne Chr.P.Hansen kaffedåse i husmoder størrelse i studie samlingen, bærer en lidt uheldig større skade.
Det blev på køreturen tilbage mod København derfor aftalt, at såfremt Pers nyerhvervede grønne Chr.P.Hansen kaffedåse var identisk med studiesamlingens beskadigede eksemplar – altså minus skade forstås – ville muligheden for at diskutere noget bytteri, kunne komme på tale.
Stor var overraskelsen hos panelets ældste, da dåsen blev pakket ud.
Undertegnede kunne hurtigt konstatere at det var en hidtil ukendt Chr.P.Hansen dåse type vi havde for os.

Et fordelagtigt bytteri blev arrangeret til begge parters tilfredshed, og imedens dette stod på, bankede følgende tanker på døren. Det nye fund måtte være den hidtil ældste Chr.P.Hansen kaffedåse type, i køkken -eller husmoder størrelse overhovedet.
Dels findes intet telefonnummer nævnt på dåsen, som det ellers er tilfældet på alle øvrige kendte lignende typer, og dels er butiks facade afbildningen af en særdeles sirlig og detaljeret  ( klart 1890-er agtigt ) karakter. Guldrammen er også klart klunkestilsagtig.

Overvejelser
Jævnfør KRAK`s “Danmarks Ældste Forretninger” 1940, starter Chr.P.Hansen ud på adressen Købmagergade 47, den 12 november 1867, hvor butiks stifteren Christian P.Hansen, der samme sted opgives at være født i 1844, derfor må have været omtrent 23 år gammel.
I 1900 oplyses det at butikken rykker til Købmagergade 55, i ny opført ejendom, og det synes som sagerne står plausibelt at antage, at dette adresseskift kunne være hovedanledning til vort ny fundne klenodie`s udgivelse.
Vi vover pelsen og daterer dåsen til året 1900 af samtlige ovennævnte årsager.
Vi kunne tilføje at dåsens afslutning op ad til, der hvor låget presses nedover, er skarp kantet og uden ombøjning, hvilket almindeligvis peger i tidlig retning, sammenlignet med dåser med den mere finger venlige kant ombøjning. Dog har både, hvad Chr.P.Hansens husmoder dåser angår, den brune type med automobilet samt de 2 tidligste af de grønne “almindelige”, også denne skarpe top kants afslutning. Da den seneste af disse sandsynligvis er så sent udsent som 1931, synes skarp kant- argumentet ikke videre brugbart i netop denne forbindelse, endskønt det ofte i andre sammenhænge har kunnet give et daterings – retningsmæssigt fingerpeg.
Vi tager os summa summarum afslutningsvis den frihed/dristighed eller frækhed om man vil, at døbe den ny opdukkede dåse:”CHRISTIAN P.HANSENS INDFLYTNINGSDÅSE”.

Hvorfor bliver visse områder indenfor dåsernes verden populære samlerområder og andre ikke ?

Som nævnt afslutningsvis i skriveriet med overskriften “Priser”, omhandlende et forsøg på at indkredse de prisbetingende faktorer på den aktuelle danske dåse scene, forefindes jo også den relativt uforudsigelige popularitetsfaktor. Vi lovede ved den lejlighed senere at kikke ind dèr. Hvad er for eksempel årsagen til at kaffedåser er det procentuelt mest populære dåse samleområde i Danmark og at cigaretdåser tilsvarende er de populæreste i Tyskland?

Hvilke faktorer påvirker vore sind til at danne visse særlige præferencer og ikke andre, udi så relativt lidt livsvigtigt et emne ? hvilket man dog med en vis rimelighed  kunne benævne det at samle på gamle dåser som ?

Mon besvarelsen af ovennævnte spørgsmål kan blive andet end gætterier ? Vel næppe ! Men nuvel vi forsøger alligevel at se om vi ikke kan få kastet lidt lys på denne såkaldte popularitetsfaktor.

Det er vel iorden at turde tro, at et menneske som udvikler sig til en ihærdig samler henad livet, har besiddet en vis mental disposition forinden – et samlergen om man vil. Modsat findes der jo andre mennesker for hvem det at samle på noget ligger dem uendeligt fjernt.
Hvad der så gør det ene delemne attråværdigt og interessant og det andet ikke, kan måske blive vanskeligt at få 100% på det rene.

En vis fag afsmitten kender vi til eksempler på, hvor eksempelvis et menneske der i en længere livsperiode har været militær person; i pensionistlivet bliver ihærdig samler af våben eller/og andet militært relateret.

Men hvorfor begynder nogen overhovedet at fatte interesse for gamle dåser og hvad gør visse delemner indenfor dåsernes verden mere interessante end andre, og hvorfor er det forskelligt fra land til land ?

Der vil selvfølgelig være både mere kedelige dåser og det modsatte, men egentlig ikke sådan med lighedstegn til emner. Der findes for det meste både “godt” og “skidt” indenfor de forskellige dåsegenrer. I panelet fornemmer vi at mange faktorer kunne komme på tale, men for nærværende vil vi overvejende kikke i retningen mod mere generelle årsager. Noget som kunne være gældende for mange mennesker, ja allerhelst være gældende for de fleste.

Hvad der end af individuelle årsager har bragt forskellige mennesker til samleriet af gamle dåser, går det vel an for alles vedkommende at forestille sig en følsom opstartsfase. Altså en slags jomfruelig tidlig kortere eller længere periode, hvor personen er ramt, men endnu ikke rigtig kender emnets dybde, og er meget sulten efter inspiration, altså at få udvidet indsigten i emnet. Da emnet for blot en snes år siden var ganske ubeskrevet for Danmarks vedkommende, siger det sig selv at man som dåseinteresseret let den gang kunne komme til at “sulte”.

Nu traf det sig så heldigt at en af vore ihærdige kaffedåsesamlere ret tidligt begyndte at lægge billeder af skønne gamle kaffedåser ud på nettet. I panelet er vi af den klare opfattelse at netop disse billeder meget vel kan have været noget nær det eneste, man i samme periode billedmæssigt havde at kikke på, hvis man søgte på gamle danske dåser på internettet. Herfra er det ikke så fjernt at forestille sig at lige netop Ammitzbølls fine kaffedåse billeder har virket særdeles inspirerende på mange danske dåseinteresserede.
Panelets ældste husker selv en periode hvor dåse interessen var vakt kort tid forinden, og hvor Politikens boglade på rådhuspladsen barslede med Griffiths skønne dåsebog, da hvorledes billederne heri kom til at spille en meget inspirerende rolle for hvad som herefter blev oplevet som interessant og attråværdigt. Man kan i dette tilfælde måske mere tale om at mange genrer bød sig til, snarere end at et enkelt emne vandt favorit værdigheden, men bogen blev slugt igen og igen, dens billedverdener faldt på et tørt sted.

Mon ikke der er lidt om snakken ? endskønt vi i panelet naturligvis er helt på det rene med at der både findes samlere som er trofaste overfor den først udstukne strategi hele livet, men også samlere som skifter hest i vadestederne, eller måske fra start, alternativt tæt ved mål, har adskillige heste i spil. Ja denne spændende “frihed”, er nu en rar størrelse.

Hvorledes udmønter popularitets faktoren sig så bla a i praksis ?
Jo den kan eksempelvis være årsag til at 2 egentlig lige spændende dåser, slet ikke vækker interesse på samme måde, såfremt den ene altså er en kaffedåse og den anden ikke. Hvis man skulle forestille sig en auktions situation med de samme 2 tænkte dåser, kunne den ene måske gå for en hundredelap, hvor kaffedåsen måske går for 3 eller 4 af samme slags.

Fra panelets side tror vi ikke vi med nærværende skriveri for alvor er kommet til bunds i emnet, men måske har du kære læser kunnet genkende noget, eller endnu bedre: fået lyst til selv at fare i blækhuset og bringe noget dåse-relevant skriveri på banen. Til dig vil vi sige; hold dig endelig ikke tilbage, lad os se billeder eller/og høre hvad du måtte have på hjerte.

Benævnelser og benævnelses forvirring

Emnet gamle dåser er ikke så harmløst let at kategorisere, som det måske i nogens øre umiddelbart kunne lyde!

På vor hjemmeside bruges henholdsvis betegnelsen dåser og æsker lidt i flæng. De fleste er nok tilbøjelige til at vælge ordet æsker for de mindre dåser, og omvendt benævne større æsker: dåser. Tror ikke der findes nogen fast grænse som markerer overgangen fra den ene betegnelse til den anden. Nogen gange påvirker brugsindholdet os til hvilket af ordene vi vælger, eksempelvis pilleæske og cigaretæske eller tedåse og kaffedåse.

Lidt hastigt fortalt er dåser emballager/beholdere der som oftest er fremstillet af tynde jernblik plader som er bukket og loddet sammen. Tit bærer de desuden påtrykte firmanavne, brandnavne samt evt. billedverdener. Småbeholdere i træ benævnes også både dåser, kasser og æsker, dog måske mest æsker, som det ligeledes er gældende når materialet er pap. En rektangulær dåse af kraftig kvalitet læner sig, for de mindres vedkommende, op af betegnelsen: skrin, og for de størres vedkommende kan udtrykket kiste eller bøtte komme i betragtning.

Af og til overlapper 2 emner hinanden, som det eksempelvis er tilfældet med en gruppe sparebøsser, der samtidigt også er små blikdåser.

Et udtryk fra papemballageverdenen finder vi indenfor dåserne ved de såkaldte bolsjerør der er høje standardiserede cylindre som i datiden prydede hylderne i slikbutikker eller hos købmanden. Se eksempler ved at klikke her

Emballage kontra firmasouvenir

Det lyder måske lidt mystisk for nytilkomne, men der kan klart skelnes imellem dåser der har fundet anvendelse som decideret vareemballage og så en helt anden type. Fra vareemballage gruppen er konservesdåser og dåseøl naturligvis oplagte eksempler, men mange andre varegrupper falder også ind under her. For nu blot at nævne nogle har vi skocreme, apotekernes piller, pastiller og cremer, cigaret, tobak og cigarer, ja fortrinsvis mindre vareportioner.

Stående overfor emballagegruppen har vi hvad med rimelighed kunne betegnes: firmasouvenir, hvor dåserne mere er et reklame mæssigt ledsagefænomen end decideret salgs emballage. Fra denne gruppe kan nævnes de små af kaffedåserne, der, når undtages vakumdåserne, var firmaernes/købmændenes lidt luskede måde at få sneget sin reklame hjem i køkkenerne hos konsumenterne, hvor dåserne skulle tjene som langtids genbrugs beholdere.

Egentlig er vi i dåsepanelet af den opfattelse at cigaretæsker i blik fra omtrent 19-trediverne og bagud, var en slags særreklame i forbindelse med det nye mærkes introduktion på markedet. De efterfølgende indkøb af den pågældende cigaret er nok blevet foretaget, enten i løssalg eller, i det noget billigere materiale , papir.
Den samme blikæske kunne jo efterfølgende sagtens tjene som beskyttende genbrugs beholder, så de efterfølgende indkøbte smøger ikke knækkede i lommen.

Til festligt brug eller i “gullaschbaron regi”, føler vi os også sikre på at smukke cigaretblikæsker har fundet glimrende anvendelse, ikke mindst gældende dåser med cigaret antal på 50 stk og derover.

Lejlighedsdåser

Og ja hvad angår disse lejligheds dåser, som man også kunne kalde dem, var firmaerne vel mere tilbøjelige til at gøre noget ekstra dekorations mæssigt ud af dem, velvidende at de kunne risikere at få et langt liv hos forbrugeren, i modsætning til konsum indpakning hvor det måske mere var genkendelses effekten, snarere end skønheds værdi der blev lagt vægt på. Helt klare regler fandtes antagelig ikke i konsum reklamens barndom, men vi vil dog vove et øje og postulere: der er noget om snakken. Lidt i kølvandet her bør vel de oftest store butiksdåser nævnes, der tjente som en blanding af varebeholdere og atmosfæreskabende elementer i datidens butikkers reklame signalerings rum.
3 eksempler på disse butiksdåser kan ses ved at klikke her.

De mange udførsler

Dåser findes i mange størrelser, men også i utroligt mange former og udførsler. Cylinderen og rektanglet er vældig hyppigt brugte dåseformer, men 6-kantede og 8-kantede dåser ses, for ikke at tale om figurdåserne som er et større emne for sig. Der er skarpkantede dåser og der er dåser med bløde hjørner. Der er geografiske særpræg og tendenser både hvad  dåseformer og dåsedekorationer angår. I perioder synes det at have været på mode med henholdsvis bogstaver og dekorationer i relief, og som et i nabolandet Sverige temmeligt ofte brugt indslag, ses dåser hvor der i den midterste del af låget er indsat en glasplade, der lader beskueren blive fristet af dåsens indhold. Her har dåse og glasmontre på sin vis fusioneret.

Der findes dåser med meget enkle dekorationer, nærmest minimalistiske i udtryk, og så kender vi dåser hvis billedverdener må siges at være temmeligt belæssede, samt naturligvis alt derimellem.

Designkunstnere

Store design kunstnere, kendte fra eksempelvis plakaternes verden, har af og til været på spil hvad angår udførslen af dåsernes påtrykte billed og bogstav verdener. Det er heldigvis et emne, hvor især for Danmarks vedkommende, sidste kapitel langtfra er skrevet, og vi derfor tør tro vi stadig har resultaterne af mangen fremtidig kulegravning til gode.
Fortidens lithografers uddannelse gjorde dem skikket til at udføre dåsers exteriør af ganske høj kvalitet. Dog synes den smule forskning panelet har kendskab til, at pege på det forhold at dèr hvor det helt særlige optræder – hvor noget banebrydende ser dagens lys – er det en navngiven designkunstner som har været indover.

Yderligere beskrivelse af dåsers forskellighed

Som det turde være fremgået her, er dåser ofte udgivet i firmareklame sammenhæng. Der findes imidlertid også såkaldte neutrale dåser, der antagelig i samtiden er blevet distribueret fra isenkræmmere og gavebutikker.

Blikvarefabrikant signatur & firmanavne

Det hænder tit at 2 firmaer samtidigt er indover den enkelte dåse. Her tænkes på henholdsvis blikvarefabrikanten, som ofte afsløres ved sammes  tit diskret anbragte signatur, og så naturligvis producenten hvis produkt bliver exponeret igennem tekst og evt. billedverden på dåsens sider, og mere sjældent også på lågets inderside.
En sjælden gang er dåsen reklame for blikvarefabrikanten selv.

I Carl Lunds tilfælde skyldes det naturligvis at Carl Lund handlede med meget andet end dåser.

Modsat hænder det ret tit at man som dåse interesseret støder på dåser der mangler blikvarefabrikantens signatur, og for visse tobaks dåsers vedkommende hænder det at sågar producenten er usynlig på dåsen. Sidstnævnte bærer udelukkende et varenavn, bum slut ? Hvorvidt et sådant forhold skyldes producentens fordomme, alternativt viden, om at forbrugerne i bestemte ældre perioder opfatter beskedenhed som en dyd, eller om det er udtryk for en manglende professionalisme, der jo senere kommer på banen nærmest i overmål, skal her undlades at domfælde om. Måske ligger helt andre årsager til grund, men regn med at også på dette punkt jagter dåsepanelet de afslørende puslespilsbrikker, såfremt de måtte findes i en eller anden form derude.

Den relevante tidsperiode

Dåsernes guldalder kan for Danmarks vedkommende indrammes bagud omtrent af den store nordiske industri – og landbrugs udstilling i 1888 i København og fremad danner 2.verdenskrig den grænse hvor de lithografiske trykteknikker som anvendes til at påtrykke dåsernes billedverdener, mister det sidste besjælede håndgjorte. Som ved de fleste andre områder findes også her undtagelser der bekræfter reglen.

Samlervinklen

Samler mæssigt kan dåserne angribes på utallige måder, og her på hjemmesiden vil hen ad vejen blive præsenteret adskillige eksempler herpå. Vigtigt kan det imidlertid under alle omstændigheder være at gøre sig klart, at en dåsesamling relativt hurtigt kan risikere at blive temmelig pladskrævende.

Dåser er gode beholdere

Gamle dåser kan være rigtigt smukke og spektakulære, og mange mennesker, som ikke er deciderede samlere har måske op til en håndfuld dåser stående, der tjener som opbevarings beholdere i hjemmet, samtidigt med at de måske står og pynter op.

Intro efterskrift/opfordring !

Vor viden om de gamle dåser er pt ikke videre omfattende, men det kunne være rart at få ændret på et sådant forhold.

Bliver man for alvor bidt af emnet, er det vel kun naturligt at man gerne vil vide mere om f.eks. firmaerne bag dåseudgivelserne og lignende. Et sådant behov bilder vi os ind at man til dels vil kunne få dækket ved at følge med under den videre udvikling af nærværende hjemmeside.

Invitation til medvirken

Skulle disse panelets kradserier i emnets overflade imidlertid ikke i tilstrækkelig grad stimulere dit behov for dåseviden, inviterer vi fra dåsepanelets side dig til at deltage i legen!

Det skal forstås helt bogstaveligt således at gæsteskribenter bydes hjerteligt velkomne på vor hjemmeside, med det lille forbehold at vi synes indlægsretningen ikke disser for voldsomt i forhold til panelets stil og linie.

Med andre ord! Banker dit hjerte for gamle dåser eller et relevant parallelområde, og besidder du en portion forskersind som trænger til at blive brugt og eksponeret til glæde for andre, da tøv ikke med at kontakte os.

Forskningstips

Værktøjet til fremdragelse af de spændende puslespils brikker er foruden tid, tålmodighed og gå på mod også lidt fantasi, bla a til at turde kombinere de få faktuelle oplysninger vi reelt står med for nærværende, på nye måder om det skønnes relevant.

Det bør nævnes her at puslespils brikkerne kan findes de mest uventede steder. Egentlig sætter hvad dette angår kun fantasien grænsebomme op.

Så er der de mere naturlige steder at gennemtrevle såsom: firma jubilæums skrivelser, varemærke tidende, annoncering i magasiner og dagspresse i samtiden, artikler samme steds, speciallitteratur hvor særligt fagligt kvalifiserede har haft mulighed for at bearbejde et relativt afgrænset emne i dybden. Check venligst i denne forbindelse vor hjemmesides voksende kildeliste ud!

Overblikket over hvad som findes af dåser/æsker indenfor de forskellige genrer kan også være en medvirkende fortæller, således at forstå at etableringen af omfattende studiesamlinger, alternativt fotokartoteker nok må betragtes som et must.

En umulighed?

Emnet er gigantisk, og til de som tror det muligt at få det hele katalogiseret må vi fra panelets side bedyre at det tror vi ikke på, den tanke har vi forlængst ladet fare.
Alene de klare indicier, grænsende til rene beviser, som vi mener at have for hånden, og som peger på at større dele af det ældste dåse materiale simpelthen er gået til, udelukker automatisk en sådan ambition.  I tilgift foreligger det problem at det som så har overlevet skal registreres centralt, hvilket kan blive en særdeles vanskelig opgave i sig selv.
I visse tilfælde er overleverede unikaer samtidigt i så opslidt eller rusten tilstand, at selv en basis beskrivende registrering kan være et problem og en fotoregistrering en umulighed!

Alligevel vigtigt

Dog kan vi ganske sikkert komme langt i et ydmygt og tændt forsøg på at fremdrage de skønne gamle dåsers hemmeligheder, og indenfor visse rimelige rammer bør måske her siges: jo flere som vil det jo bedre.

Tilsend os gerne billeder !

Panelet er også meget interesseret i at bringe billeder, gerne kommenterede billeder fra private dåsesamlinger rundt omkring. Tilsend os gerne billeder af dit favorit materiale eller måske noget du regner med vil frembringe en vis whau-effekt hos andre dåse nørder. Husk at tilføje om du ønsker anonymitet eller navns nævnelse.