Kategoriarkiv: Alle

Vareautomater og dåser

For nyligt udkom bogen ”Danske vareautomater – Vare og købmandsautomater fra perioden 1880-1960”. Bogen forsøger at kaste lidt lys på de gamle dansk producerede vareautomater og de firmaer som stod bag. Et spændende og tidligere nærmest ubeskrevet område.

Som forfatter af bogen, har jeg fået lov til at skrive et mindre “gæsteindlæg” her på siden. Dels for at gøre opmærksom på bogens eksistens, men også for at berøre koblingen mellem blikdåser og vareautomater – hvilken ikke er uvæsentlig.

Det forholder sig jo således at mange af de varer, som automaterne solgte,  rent faktisk var på dåser eller i æsker. Dermed også forstået er mange af de dåser, som der samles på, blever trukket fra automater som disse – Det er da en lidt sjov tanke. De fleste automater kunne tilpasses til at sælge hvad som helst inden for tobak, film, pastiller m.m.

Som det fremgår af bogens bagside

 […] Danmark har i tidligere tider haft en automatindustri, hvor automatfabrikker designede og fabrikerede alt fra cigarautomater, cigaretautomater, tobaksautomater og tændstiksautomater; til pastilautomater, frugtautomater, slikautomater, filmautomater og mere. I bogen kastes der et blik på de automater, som er produceret i Danmark, fra slutningen af 1800-tallet frem til midten af det 20-århundrede […]

Mange firmaer fik produceret flotte dåser til deres varer, samt flotte automater hvori disse kunne trækkes. Det handlede om reklame og tilgængelighed. I nogle tilfælde fik de også lavet et emaljeskilt, som yderligere understøttede salgsbudskabet. Et åbenlyst eksempel af slagsen er Delfa pastillen, som favnede alle 3 varianter.

billede af delfaautomat med delfa dåser fra bogen om danske vareautomater

Herover ses et billede fra bogen, hvor en lille Delfa købmandsautomat er vist. Denne har solgt Methol og Lakrits (ja, med ”t”) Delfa pastiller, i æskerne som man kender.

Skulle nogle have lyst til at købe bogen, kan den bestilles via hjemmesiden: www.danske-vareautomater.dk, som trykt bog. Den vil i den nærmeste fremtid også kunne købes som e-bog via de gængse spillerer på markedet (Saxo.com, iBooks, m.fl.).

Jægers Butiksvindue

Unik mulighed for at foretage “tidsrejse”

Poul Østergaard har tilsendt panelet et spændende foto. Poul er fra Jylland og fortalte panelets ældste at han var ny i det Københavnske og begav sig rundt lidt på opdagelse i den indre bys kvarterer. Tiden da nærværende foto blev taget af ham var vel  omkring start halvfjerserne?
I Pilestræde på hjørnet af Sværtegade lå antikhandler Henry Jægers butik “Nostalgi” (hed den vistnok), og det var netop denne butiks vindues udstilling der indfangede den unge bankmand Poul Østergaard i en sådan grad at han måtte have et foto af udstillings løjerne. For hvad var udstillet her? Ikke de sædvanlige antikviteter, næe gamle blikdåser, den var nok ikke gået hjemme i det jyske?

jægers vindue
Tænk at vi nu ca halvtreds år senere kan få mulighed for at kikke ind ad butiksvinduet hos salig Henry Jæger. Og når man som os i dåse panelet er “dåsetosser”, ja så genkender man mange af de udstillede klenodier!

Henry Jæger havde vistnok haft det “held” at være i London da Victoria & Albert- museet afholdt en af deres første udstillinger med gamle dåser. Det inspirerede ham kraftigt og gav ham en slags førerstilling i flere år indenfor feltet, indtil bla a panelets ældste, Louis Ehlers og en håndfuld andre, for alvor fik taget stafetten op.
Kurt Jacobsen og hans kone Britta fra Nostalgoteket i Classensgade sås privat med Jæger, så fra ca midt firserne hændte det ikke så sjældent at varer i form af spændende dåser fra Jægers lager, kunne dukke op hos Kurt.  For da var Henry Jægers dåsebutik for længst lukket, og Jæger selv havde bevæget sig forretnings mæssigt videre, bla a indover auktions branchen, som nabo og (måske mest i egen forståelse) konkurrent til Bruun Rasmussens kunstauktioner i Bredgade.
Vi holder her for denne gang idet vi samtidigt udtrykker håbet om at nærværende kik igennem Henry Jægers let støvede forretnings vindue engang i 19-start halvfjerserne, må blive oplevet som en unik og spændende mulighed her små halvtres år senere, af de der kikker forbi vor lille, men voksende dåse hjemmeside.

Kaffedåse fund !

Kaffedåse fund på det årlige samlermarked i Nykøbing F.

Hvad dåse panelet fristes til at kalde en mindre sensation, indtræf på dette års samler messe i Nykøbing Falster som løb af stablen søndag den 12 april 2015.

P1050013
foto taget af vor stand på Nykøbing Falster samlermessen 2015, imedens Per er inde i den anden hal og købe, det i artiklen omtalte dåselot.

 

Panelets ældste havde slået pjalterne sammen med Per Pedersen fra Kibæk, en samlerven fra det jyske, hvilket senere skulle vise sig at være en heldig disposition.
Pers præferenser ligger i det væsentlige ved de store købmands kaffedåser, men da han spottede nyudpakket dåsegruppe, som var bragt til salg i en af hallerne, og hvor lille Kloster Margarine var lottets største individuelle dåse, nær-eksaminerede han ikke de enkelte dåser.
Prisen virkede overkommelig, så dåse portionen blev i al hast bragt til bilens bagagerum, således at jagten blandt samler arrangementets øvrige udstillere kunne fortsætte. De enkelte dåser blev først nær-gransket, da vi ankom til undertegnedes dåsehule i København.
Per havde nævnt en grøn Chr.P.Hansen kaffedåse som en af indkøbets dåser, og derved var undertegnedes nysgerrighed vakt, idet den nyeste grønne Chr.P.Hansen kaffedåse i husmoder størrelse i studie samlingen, bærer en lidt uheldig større skade.
Det blev på køreturen tilbage mod København derfor aftalt, at såfremt Pers nyerhvervede grønne Chr.P.Hansen kaffedåse var identisk med studiesamlingens beskadigede eksemplar – altså minus skade forstås – ville muligheden for at diskutere noget bytteri, kunne komme på tale.
Stor var overraskelsen hos panelets ældste, da dåsen blev pakket ud.
Undertegnede kunne hurtigt konstatere at det var en hidtil ukendt Chr.P.Hansen dåse type vi havde for os.

P1050014
Her ses den så “Indflytningsdåsen” fra Chr.P.Hansen, antagelig anno 1900.

 

P1050016
Foto med den klunkestilsagtige ramme i focus.

 

Et fordelagtigt bytteri blev arrangeret til begge parters tilfredshed, og imedens dette stod på, bankede følgende tanker på døren. Det nye fund måtte være den hidtil ældste Chr.P.Hansen kaffedåse type, i køkken -eller husmoder størrelse overhovedet.
Dels findes intet telefonnummer nævnt på dåsen, som det ellers er tilfældet på alle øvrige kendte lignende typer, og dels er butiks facade afbildningen af en særdeles sirlig og detaljeret  ( klart 1890-er agtigt ) karakter. Guldrammen er også klart klunkestilsagtig.

Overvejelser
Jævnfør KRAK`s “Danmarks Ældste Forretninger” 1940, starter Chr.P.Hansen ud på adressen Købmagergade 47, den 12 november 1867, hvor butiks stifteren Christian P.Hansen, der samme sted opgives at være født i 1844, derfor må have været omtrent 23 år gammel.
I 1900 oplyses det at butikken rykker til Købmagergade 55, i ny opført ejendom, og det synes som sagerne står plausibelt at antage, at dette adresseskift kunne være hovedanledning til vort ny fundne klenodie`s udgivelse.
Vi vover pelsen og daterer dåsen til året 1900 af samtlige ovennævnte årsager.
Vi kunne tilføje at dåsens afslutning op ad til, der hvor låget presses nedover, er skarp kantet og uden ombøjning, hvilket almindeligvis peger i tidlig retning, sammenlignet med dåser med den mere finger venlige kant ombøjning. Dog har både, hvad Chr.P.Hansens husmoder dåser angår, den brune type med automobilet samt de 2 tidligste af de grønne “almindelige”, også denne skarpe top kants afslutning. Da den seneste af disse sandsynligvis er så sent udsent som 1931, synes skarp kant- argumentet ikke videre brugbart i netop denne forbindelse, endskønt det ofte i andre sammenhænge har kunnet give et daterings – retningsmæssigt fingerpeg.
Vi tager os summa summarum afslutningsvis den frihed/dristighed eller frækhed om man vil, at døbe den ny opdukkede dåse:”CHRISTIAN P.HANSENS INDFLYTNINGSDÅSE”.

 

Danske tobaksfirmaer

Intro. fortsat:

Egentlig ville vi fra panelets side gerne have haft lavet et gennemgribende katalog omfattende dåser samt andre emballage typer, firmasouvenirs, firmaoplysninger, fotografier af firmarelevante motiver så som butiks facader-og interiørs m v.
Som situationen byder sig, har en del benspænd imidlertid allerede meldt sig på banen. Eksempelvis har væsentlige dele af det sparsomme kildemateriale vist sig at være ganske upræcist!
Papir er taknemmeligt, men øv hvor får man lyst til at bande dilettanteri langt væk, når man gerne selv vil præsentere et propert stykke research arbejde, og tilsyneladende ikke kan stole på ret meget blandt de kilder som er tilgængelige for nærværende.
Tag Julius Adler. Fire kilder bringer fire forskellige opstarts datoer for dagen, og de kan jo dog umuligt alle have ret?
Et forhold som også rammer nærværende project som et benspænd, er der hvor andre samlere krammer deres objekter og eventuelle viden så tæt ind til kroppen, at andre ikke må kikke med. Undskyldninger som: “Jeg skal selv skrive en bog på et tidspunkt”, har vi hørt ved mere end èn lejlighed, og umiddelbart kunne det jo lyde som en rimelig undskyldning, men mon den reelt holder vand?
Sidst var det fra tysk side hvor en formodentlig unik tobaksdåse fra Clemmensen Nykøbing F., “Mirza”, med et orientalsk motiv, som panelets ældste ved et uheld var kommet til at afhænde, men sagtens kunne have haft et foto liggende af, hvor “jeg skriver snart en bog”-undskyldningen blev brugt.
Vi svarede:”Hvis Mirza foto bliver bragt hos os, med fuld proveniens nævnelse, helt efter dit ønske, mener du at det skulle påvirke interessen for din kommende tyske bog i negativ retning?” Mon ikke snarere det ville kunne fungere som en slags reklame for det kommende skriveri, om det nogensinde ser dagens lys?
Men altså kombinationen af det stærkt vanskelige, grænsende til det umulige, i at bringe præcise oplysninger samt de andre muntre benspænd vi bliver budt, bevirker at nærværende gennemgang af de danske tobaksfirmaer, bliver væsentlig mindre ambitiøst – ja måske mere en afslappet gennemgang af de på det danske marked cirkulerende brands, med hoved focus på udgivelserne fra de dansk ejede firmaer, og disses data.
Til slut vil jeg nævne at jeg til det sidste havde håbet at kunne få særdeles kvalificeret samler kollega med på bla a tobaks dåse gennemgangen. Jeg forsøgte at friste med decideret ligeværdig medarbejder status, men tror nu ikke længere på denne mulighed. Det er så hovedårsagen til at tobaks firma gennemgangen har trukket noget ud opstarts mæssigt. Nu burde projectet ganske snart begynde!

A

Det viste sig at vi må begynde med familien Adler, fra hvilken 3 personer beskæftigede sig med tobaksproduktion, eller rettere tobak forædling, samt import og detailsalg, under en eller anden form.
Julius Adler lagde ud på Kgs.Nytorv adresse (jvfn KRAK) med import af havanna cigarer, allerede i 1859.
P1050236
Broderen (jnvf jødisk museum) Ludvig Ferdinand Adler  støder til i 1866 under firmanavnet Adler & Co på adressen Vimmelskaftet 36 stuen. Forskellige kilder mere end

P1050020
den ene side af, i møntsamlerkredse relativt almindeligt forekommende, reklamemønt fra Ludvig Adlers firma

antyder at det var hos Adler & Co vi skal søge de første dansk producerede cigaretter, og jvnf artikkel i Illustreret Tidende fra slut attenhundredetallet etableres egentlig cigaret fabrik af L F Adler så tidligt som i 1878.
Den 3. Adler; S Adler ( antagelig mindre cigarproducent ) spiller fra 1889 til ca 1900 en smule med i kulissen fra Heibergsgade adresse, blot skal det nævnes at vi pt endnu ikke har fundet emballager fra denne gren af Adler familien.
Det er såmænd også ganske småt hvad som har overlevet fra Adler brødrenes firmaer. Til dato blot en emballage fra hver, i begge tilfælde blikdåser. Den fra Adler & Co kender vi i 2 eksemplarer, og den fra Julius Adler er pt at regne for et unikum. Desuden findes lille rabatmønt fra Adler & Co, som må have været fremstillet i et betragteligt oplag, da den ret hyppigt dukker op ifm at private menneskers møntportioner bringes til torvs.

P1050144
orienterende firmasouvenir fra 1888 udstillingen, her omslaget fotograferet i kgl biblioteks småtryks afd
P1050145
indmad fra samme 1888 firmasouvenir

Forfølger man Adler tobaks firmaerne i KRAK`S vejvisere i den relevante periode, er det let at danne den antagelse at de 2 brødre må have haft et ikke helt ringe samarbejde. Der byttes bla a produktions adresser ind i mellem, samtidigt med at der ganske hyppigt flyttes  til nye locations.

Adler og Co Kjøbenhavn,cigaretter
afbildning af Adler og Co blikæsken fundet på hollandsk hjemmeside. Adler har ikke selv et hundrede procent bekostet fremstillingen af denne blikæske, man har derimod tilkøbt sit firmalogo og navn forneden på allerede eksisterende “standarddåse”!

Vi har kendskab til en firmalikvidation hos Julius Adler i 1910, men samtidig en aktieselskabs dannelse i samme år.

P1040320
den unikke tobaksdåse fra Julius Adler A/S som jo derfor ikke kan være ældre end 1910, men ejheller nyere end 1920.

Efter en stabil butiks placering, skifter Julius Adler A/S adresse fra 1911 til 1919 hele 3 gange. Først fra Kgs.Nytorv 26 til Gothersgade 45. Dernæst nævnes i Kraks vejviser Amagergade 20 og i 1917 Langebrogade 6.
1919 er sidste gang Julius Adler A/S optræder i Kraks vejviser.
I hæftet “Tobaksindustriens medlemmer 1875-1970” står under Julius Adler bla a følgende nævnt: Efter Julius Adlers død i 1902 overtoges virksomheden af Albert Jacobsen, der i 1910 omdannede firmaet til aktieselskab, for hvilket han var direktør indtil 1915. Selskabet hævedes i 1919.

Adler & Co forlader de københavnske strøg adresser i 1906-07, jvnf Krak. Først og kort fortæller kilderne om en beliggenhed på Wodroffsvej  5, som allerede året efter skiftes ud med Gl.Kongevej 41. De sidste 2 optrædener i Krak hedder Jernbane alle 54 i Vanløse. Efter 1928 er eventyret om Danmarks formodentlig første cigaretfabrikant slut.

B

 

 

Popularitetsfaktoren

Hvorfor bliver visse områder indenfor dåsernes verden populære samlerområder og andre ikke ?

Som nævnt afslutningsvis i skriveriet med overskriften “Priser”, omhandlende et forsøg på at indkredse de prisbetingende faktorer på den aktuelle danske dåse scene, forefindes jo også den relativt uforudsigelige popularitetsfaktor. Vi lovede ved den lejlighed senere at kikke ind dèr. Hvad er for eksempel årsagen til at kaffedåser er det procentuelt mest populære dåse samleområde i Danmark og at cigaretdåser tilsvarende er de populæreste i Tyskland?

Hvilke faktorer påvirker vore sind til at danne visse særlige præferencer og ikke andre, udi så relativt lidt livsvigtigt et emne ? hvilket man dog med en vis rimelighed  kunne benævne det at samle på gamle dåser som ?

Mon besvarelsen af ovennævnte spørgsmål kan blive andet end gætterier ? Vel næppe ! Men nuvel vi forsøger alligevel at se om vi ikke kan få kastet lidt lys på denne såkaldte popularitetsfaktor.

Det er vel iorden at turde tro, at et menneske som udvikler sig til en ihærdig samler henad livet, har besiddet en vis mental disposition forinden – et samlergen om man vil. Modsat findes der jo andre mennesker for hvem det at samle på noget ligger dem uendeligt fjernt.
Hvad der så gør det ene delemne attråværdigt og interessant og det andet ikke, kan måske blive vanskeligt at få 100% på det rene.

En vis fag afsmitten kender vi til eksempler på, hvor eksempelvis et menneske der i en længere livsperiode har været militær person; i pensionistlivet bliver ihærdig samler af våben eller/og andet militært relateret.

Men hvorfor begynder nogen overhovedet at fatte interesse for gamle dåser og hvad gør visse delemner indenfor dåsernes verden mere interessante end andre, og hvorfor er det forskelligt fra land til land ?

Der vil selvfølgelig være både mere kedelige dåser og det modsatte, men egentlig ikke sådan med lighedstegn til emner. Der findes for det meste både “godt” og “skidt” indenfor de forskellige dåsegenrer. I panelet fornemmer vi at mange faktorer kunne komme på tale, men for nærværende vil vi overvejende kikke i retningen mod mere generelle årsager. Noget som kunne være gældende for mange mennesker, ja allerhelst være gældende for de fleste.

Hvad der end af individuelle årsager har bragt forskellige mennesker til samleriet af gamle dåser, går det vel an for alles vedkommende at forestille sig en følsom opstartsfase. Altså en slags jomfruelig tidlig kortere eller længere periode, hvor personen er ramt, men endnu ikke rigtig kender emnets dybde, og er meget sulten efter inspiration, altså at få udvidet indsigten i emnet. Da emnet for blot en snes år siden var ganske ubeskrevet for Danmarks vedkommende, siger det sig selv at man som dåseinteresseret let den gang kunne komme til at “sulte”.

Nu traf det sig så heldigt at en af vore ihærdige kaffedåsesamlere ret tidligt begyndte at lægge billeder af skønne gamle kaffedåser ud på nettet. I panelet er vi af den klare opfattelse at netop disse billeder meget vel kan have været noget nær det eneste, man i samme periode billedmæssigt havde at kikke på, hvis man søgte på gamle danske dåser på internettet. Herfra er det ikke så fjernt at forestille sig at lige netop Ammitzbølls fine kaffedåse billeder har virket særdeles inspirerende på mange danske dåseinteresserede.
Panelets ældste husker selv en periode hvor dåse interessen var vakt kort tid forinden, og hvor Politikens boglade på rådhuspladsen barslede med Griffiths skønne dåsebog, da hvorledes billederne heri kom til at spille en meget inspirerende rolle for hvad som herefter blev oplevet som interessant og attråværdigt. Man kan i dette tilfælde måske mere tale om at mange genrer bød sig til, snarere end at et enkelt emne vandt favorit værdigheden, men bogen blev slugt igen og igen, dens billedverdener faldt på et tørt sted.

Mon ikke der er lidt om snakken ? endskønt vi i panelet naturligvis er helt på det rene med at der både findes samlere som er trofaste overfor den først udstukne strategi hele livet, men også samlere som skifter hest i vadestederne, eller måske fra start, alternativt tæt ved mål, har adskillige heste i spil. Ja denne spændende “frihed”, er nu en rar størrelse.

Hvorledes udmønter popularitets faktoren sig så bla a i praksis ?
Jo den kan eksempelvis være årsag til at 2 egentlig lige spændende dåser, slet ikke vækker interesse på samme måde, såfremt den ene altså er en kaffedåse og den anden ikke. Hvis man skulle forestille sig en auktions situation med de samme 2 tænkte dåser, kunne den ene måske gå for en hundredelap, hvor kaffedåsen måske går for 3 eller 4 af samme slags.

Fra panelets side tror vi ikke vi med nærværende skriveri for alvor er kommet til bunds i emnet, men måske har du kære læser kunnet genkende noget, eller endnu bedre: fået lyst til selv at fare i blækhuset og bringe noget dåse-relevant skriveri på banen. Til dig vil vi sige; hold dig endelig ikke tilbage, lad os se billeder eller/og høre hvad du måtte have på hjerte.

 

 

Introduktion til emnet: gamle dåser

Benævnelser og benævnelses forvirring

Emnet gamle dåser er ikke så harmløst let at kategorisere, som det måske i nogens øre umiddelbart kunne lyde!

På vor hjemmeside bruges henholdsvis betegnelsen dåser og æsker lidt i flæng. De fleste er nok tilbøjelige til at vælge ordet æsker for de mindre dåser, og omvendt benævne større æsker: dåser. Tror ikke der findes nogen fast grænse som markerer overgangen fra den ene betegnelse til den anden. Nogen gange påvirker brugsindholdet os til hvilket af ordene vi vælger, eksempelvis pilleæske og cigaretæske eller tedåse og kaffedåse.

Lidt hastigt fortalt er dåser emballager/beholdere der som oftest er fremstillet af tynde jernblik plader som er bukket og loddet sammen. Tit bærer de desuden påtrykte firmanavne, brandnavne samt evt. billedverdener. Småbeholdere i træ benævnes også både dåser, kasser og æsker, dog måske mest æsker, som det ligeledes er gældende når materialet er pap. En rektangulær dåse af kraftig kvalitet læner sig, for de mindres vedkommende, op af betegnelsen: skrin, og for de størres vedkommende kan udtrykket kiste eller bøtte komme i betragtning.

Af og til overlapper 2 emner hinanden, som det eksempelvis er tilfældet med en gruppe sparebøsser, der samtidigt også er små blikdåser.

P1040890
Et udtryk fra papemballageverdenen finder vi indenfor dåserne ved de såkaldte bolsjerør der er høje standardiserede cylindre som i datiden prydede hylderne i slikbutikker eller hos købmanden. Se eksempler ved at klikke her

Emballage kontra firmasouvenir

Det lyder måske lidt mystisk for nytilkomne, men der kan klart skelnes imellem dåser der har fundet anvendelse som decideret vareemballage og så en helt anden type. Fra vareemballage gruppen er konservesdåser og dåseøl naturligvis oplagte eksempler, men mange andre varegrupper falder også ind under her. For nu blot at nævne nogle har vi skocreme, apotekernes piller, pastiller og cremer, cigaret, tobak og cigarer, ja fortrinsvis mindre vareportioner.

Stående overfor emballagegruppen har vi hvad med rimelighed kunne betegnes: firmasouvenir, hvor dåserne mere er et reklame mæssigt ledsagefænomen end decideret salgs emballage. Fra denne gruppe kan nævnes de små af kaffedåserne, der, når undtages vakumdåserne, var firmaernes/købmændenes lidt luskede måde at få sneget sin reklame hjem i køkkenerne hos konsumenterne, hvor dåserne skulle tjene som langtids genbrugs beholdere.

Egentlig er vi i dåsepanelet af den opfattelse at cigaretæsker i blik fra omtrent 19-trediverne og bagud, var en slags særreklame i forbindelse med det nye mærkes introduktion på markedet. De efterfølgende indkøb af den pågældende cigaret er nok blevet foretaget, enten i løssalg eller, i det noget billigere materiale , papir.
Den samme blikæske kunne jo efterfølgende sagtens tjene som beskyttende genbrugs beholder, så de efterfølgende indkøbte smøger ikke knækkede i lommen.

Til festligt brug eller i “gullaschbaron regi”, føler vi os også sikre på at smukke cigaretblikæsker har fundet glimrende anvendelse, ikke mindst gældende dåser med cigaret antal på 50 stk og derover.

Tysk plakat af Hans Rudi Erdt af cigaretsælger fra ca 1910
Tysk plakat af Hans Rudi Erdt af cigaretsælger fra ca 1910

Lejlighedsdåser

Og ja hvad angår disse lejligheds dåser, som man også kunne kalde dem, var firmaerne vel mere tilbøjelige til at gøre noget ekstra dekorations mæssigt ud af dem, velvidende at de kunne risikere at få et langt liv hos forbrugeren, i modsætning til konsum indpakning hvor det måske mere var genkendelses effekten, snarere end skønheds værdi der blev lagt vægt på. Helt klare regler fandtes antagelig ikke i konsum reklamens barndom, men vi vil dog vove et øje og postulere: der er noget om snakken. Lidt i kølvandet her bør vel de oftest store butiksdåser nævnes, der tjente som en blanding af varebeholdere og atmosfæreskabende elementer i datidens butikkers reklame signalerings rum.
3 eksempler på disse butiksdåser kan ses ved at klikke her.

De mange udførsler

Dåser findes i mange størrelser, men også i utroligt mange former og udførsler. Cylinderen og rektanglet er vældig hyppigt brugte dåseformer, men 6-kantede og 8-kantede dåser ses, for ikke at tale om figurdåserne som er et større emne for sig. Der er skarpkantede dåser og der er dåser med bløde hjørner. Der er geografiske særpræg og tendenser både hvad  dåseformer og dåsedekorationer angår. I perioder synes det at have været på mode med henholdsvis bogstaver og dekorationer i relief, og som et i nabolandet Sverige temmeligt ofte brugt indslag, ses dåser hvor der i den midterste del af låget er indsat en glasplade, der lader beskueren blive fristet af dåsens indhold. Her har dåse og glasmontre på sin vis fusioneret.

 

Dåserne på nærværende foto er mest valgt for at vise en anelse af den formmæssige variation som findes indenfor dåseverdenen.
Dåserne på nærværende foto er mest valgt for at vise en anelse af den formmæssige variation som findes indenfor dåseverdenen.

 

Der findes dåser med meget enkle dekorationer, nærmest minimalistiske i udtryk, og så kender vi dåser hvis billedverdener må siges at være temmeligt belæssede, samt naturligvis alt derimellem.

Designkunstnere

Store design kunstnere, kendte fra eksempelvis plakaternes verden, har af og til været på spil hvad angår udførslen af dåsernes påtrykte billed og bogstav verdener. Det er heldigvis et emne, hvor især for Danmarks vedkommende, sidste kapitel langtfra er skrevet, og vi derfor tør tro vi stadig har resultaterne af mangen fremtidig kulegravning til gode.
Fortidens lithografers uddannelse gjorde dem skikket til at udføre dåsers exteriør af ganske høj kvalitet. Dog synes den smule forskning panelet har kendskab til, at pege på det forhold at dèr hvor det helt særlige optræder – hvor noget banebrydende ser dagens lys – er det en navngiven designkunstner som har været indover.

P1040562
2 margarinedåser fra samme firma, men fra hver sin planet hvad dekorations niveauet angår!

Yderligere beskrivelse af dåsers forskellighed

Som det turde være fremgået her, er dåser ofte udgivet i firmareklame sammenhæng. Der findes imidlertid også såkaldte neutrale dåser, der antagelig i samtiden er blevet distribueret fra isenkræmmere og gavebutikker.

Første "par" er neutrale
Her ser vi et par nydeligt dekorerede dåser i skønvirke stil, til henholdsvis te og kaffe, men uden firmamæssig tilknytning bortset fra blikvarefabrikanten, som i dette tilfælde er Glud & Marstrand.

Blikvarefabrikant signatur & firmanavne

Det hænder tit at 2 firmaer samtidigt er indover den enkelte dåse. Her tænkes på henholdsvis blikvarefabrikanten, som ofte afsløres ved sammes  tit diskret anbragte signatur, og så naturligvis producenten hvis produkt bliver exponeret igennem tekst og evt. billedverden på dåsens sider, og mere sjældent også på lågets inderside.
En sjælden gang er dåsen reklame for blikvarefabrikanten selv.

Ovnsværtedåse fra Carl Lund med diameter på knap 9,5 cm. Antagelig fra 19-tyverne.
Ovnsværtedåse fra Carl Lund med diameter på knap 9,5 cm. Antagelig fra 19-tyverne.

 

I Carl Lunds tilfælde skyldes det naturligvis at Carl Lund handlede med meget andet end dåser.

Modsat hænder det ret tit at man som dåse interesseret støder på dåser der mangler blikvarefabrikantens signatur, og for visse tobaks dåsers vedkommende hænder det at sågar producenten er usynlig på dåsen. Sidstnævnte bærer udelukkende et varenavn, bum slut ? Hvorvidt et sådant forhold skyldes producentens fordomme, alternativt viden, om at forbrugerne i bestemte ældre perioder opfatter beskedenhed som en dyd, eller om det er udtryk for en manglende professionalisme, der jo senere kommer på banen nærmest i overmål, skal her undlades at domfælde om. Måske ligger helt andre årsager til grund, men regn med at også på dette punkt jagter dåsepanelet de afslørende puslespilsbrikker, såfremt de måtte findes i en eller anden form derude.

Den relevante tidsperiode

Dåsernes guldalder kan for Danmarks vedkommende indrammes bagud omtrent af den store nordiske industri – og landbrugs udstilling i 1888 i København og fremad danner 2.verdenskrig den grænse hvor de lithografiske trykteknikker som anvendes til at påtrykke dåsernes billedverdener, mister det sidste besjælede håndgjorte. Som ved de fleste andre områder findes også her undtagelser der bekræfter reglen.

Samlervinklen

Samler mæssigt kan dåserne angribes på utallige måder, og her på hjemmesiden vil hen ad vejen blive præsenteret adskillige eksempler herpå. Vigtigt kan det imidlertid under alle omstændigheder være at gøre sig klart, at en dåsesamling relativt hurtigt kan risikere at blive temmelig pladskrævende.

Dåser er gode beholdere

Gamle dåser kan være rigtigt smukke og spektakulære, og mange mennesker, som ikke er deciderede samlere har måske op til en håndfuld dåser stående, der tjener som opbevarings beholdere i hjemmet, samtidigt med at de måske står og pynter op.

 

Intro efterskrift/opfordring !

Vor viden om de gamle dåser er pt ikke videre omfattende, men det kunne være rart at få ændret på et sådant forhold.

Bliver man for alvor bidt af emnet, er det vel kun naturligt at man gerne vil vide mere om f.eks. firmaerne bag dåseudgivelserne og lignende. Et sådant behov bilder vi os ind at man til dels vil kunne få dækket ved at følge med under den videre udvikling af nærværende hjemmeside.

Invitation til medvirken

Skulle disse panelets kradserier i emnets overflade imidlertid ikke i tilstrækkelig grad stimulere dit behov for dåseviden, inviterer vi fra dåsepanelets side dig til at deltage i legen!

Det skal forstås helt bogstaveligt således at gæsteskribenter bydes hjerteligt velkomne på vor hjemmeside, med det lille forbehold at vi synes indlægsretningen ikke disser for voldsomt i forhold til panelets stil og linie.

Med andre ord! Banker dit hjerte for gamle dåser eller et relevant parallelområde, og besidder du en portion forskersind som trænger til at blive brugt og eksponeret til glæde for andre, da tøv ikke med at kontakte os.

Forskningstips

Værktøjet til fremdragelse af de spændende puslespils brikker er foruden tid, tålmodighed og gå på mod også lidt fantasi, bla a til at turde kombinere de få faktuelle oplysninger vi reelt står med for nærværende, på nye måder om det skønnes relevant.

Det bør nævnes her at puslespils brikkerne kan findes de mest uventede steder. Egentlig sætter hvad dette angår kun fantasien grænsebomme op.

Så er der de mere naturlige steder at gennemtrevle såsom: firma jubilæums skrivelser, varemærke tidende, annoncering i magasiner og dagspresse i samtiden, artikler samme steds, speciallitteratur hvor særligt fagligt kvalifiserede har haft mulighed for at bearbejde et relativt afgrænset emne i dybden. Check venligst i denne forbindelse vor hjemmesides voksende kildeliste ud!

Overblikket over hvad som findes af dåser/æsker indenfor de forskellige genrer kan også være en medvirkende fortæller, således at forstå at etableringen af omfattende studiesamlinger, alternativt fotokartoteker nok må betragtes som et must.

En umulighed?

Emnet er gigantisk, og til de som tror det muligt at få det hele katalogiseret må vi fra panelets side bedyre at det tror vi ikke på, den tanke har vi forlængst ladet fare.
Alene de klare indicier, grænsende til rene beviser, som vi mener at have for hånden, og som peger på at større dele af det ældste dåse materiale simpelthen er gået til, udelukker automatisk en sådan ambition.  I tilgift foreligger det problem at det som så har overlevet skal registreres centralt, hvilket kan blive en særdeles vanskelig opgave i sig selv.
I visse tilfælde er overleverede unikaer samtidigt i så opslidt eller rusten tilstand, at selv en basis beskrivende registrering kan være et problem og en fotoregistrering en umulighed!

Alligevel vigtigt

Dog kan vi ganske sikkert komme langt i et ydmygt og tændt forsøg på at fremdrage de skønne gamle dåsers hemmeligheder, og indenfor visse rimelige rammer bør måske her siges: jo flere som vil det jo bedre.

Tilsend os gerne billeder !

Panelet er også meget interesseret i at bringe billeder, gerne kommenterede billeder fra private dåsesamlinger rundt omkring. Tilsend os gerne billeder af dit favorit materiale eller måske noget du regner med vil frembringe en vis whau-effekt hos andre dåse nørder. Husk at tilføje om du ønsker anonymitet eller navns nævnelse.

 

Blikdåse-fabrikanterne

Generelle samt en anelse specifikke oplysninger

Ud fra signaturer på dåserne selv kan vi fastslå, at det er et ret lille antal fabrikanter som har domineret indenfor fremstillingen af de danske dåser. De 3 førstnævnte i øvrigt med størst dominans specielt inden 19-start trediverne. Det drejer sig om Celludan, Glud & Marstrand samt Carl Lunds Fabrikker. I samme periode har vi en sjælden gang fundet Albert C.Petersen Kikkurren (Amager), Hagen & Sievertsens Etabl. Odense, Wilh. Løngreens Fabrikker Odense og Alex Wittenborgs Fabrikker også Odense. Et par dåser bærer betegnelsen Dania, hvilket antagelig er Celludans tidligere benævnelse, dog ville det korrekte og fulde navn have været Celoidfabrikken Dania eller for en meget kort periode i 1908, 1909 Skiltefabrikken Dania. I KRAK 1919 nævnes en tilsyneladende ny spiller på banen under navnet Metalvare Fabrikken Dania, Englandsvej 43, så hvem Dania præcis er, hænger som situationen tegner sig for nærværende, en anelse i det uvisse.

P1040641
J.W. ( eller en gang imellem enkelt V) Reves optræder på en mindre gruppe dåser, bla a serien fra Røde Mølle.

 

P1040642
Foto af opslag i KRAK`s vejviser 1920, under Blikvarefabrikanter.

 

Stille og roligt rykker Odense fabrikkerne tættere og tættere sammen, med undtagelse af Hagen & Sievertsen, og sjovt nok i samme år som Glud & Marstrand endeligt overtager Carl Lund, nemlig i 1932, dannes ud af de øvrige Odensefirmaer,  aktieselskabet Haustrups fabrikker, der også bliver en betragtelig spiller, hvad dåsefremstilling angår.
En slørende faktor i forhold til hvem som er den egentlige fabrikant, kan grossist firmaerne, fra tid til anden være. Et eksempel er Bang & Tegner,  der ofte optræder på eksempelvis de små salveæsker fra de forskellige apoteker udover det ganske land. Dette firma fik igen dåserne fremstillet hos bla a Hagen & Sievertsen, som ikke optræder på dåserne. Altså et drilskt forhold som skal afsløres af tilfældige dybere kilder som sejler ens vej forbi. Et lignende forhold er antagelig gældende for firmaet Andersen & Muus, der næsten uomtvistelig sikkert aldrig selv har optrådt i rollen som blikvare fabrikant.

Panelet håber henad vejen, helst indenfor overskuelig fremtid,  at få defineret og kronologiseret så mange blikvarefabrikant signaturer, at et egentlig dateringsværktøj ser dagens lys. Imidlertid findes flere problemer af benspændsagtig karaktèr som skal løses for at opgaven kan komme ordentligt fra kaj. Et logistisk problem er det forhold at en hulens masse dåser skal kunne ligge uforstyrret i et lokale imedens sammenligningerne står på. Et andet mindre problem er at visse dåser sendes på markedet igennem en længere periode, og altså derved er mindre egnede til at tidspræcisere bestemte signaturer, end de deciderede lejlighedsdåser, som heldigvis også i betragteligt antal er for hånden.

(fortsættelse følger)

 

 

 

Priser

De prisbetingende faktorer

Det er ikke tanken her at fremkomme med konkrete priseksempler på hvad ældre dåser koster. En analyse af hvilke faktorer som er prisbetingende og med hvor høje “stemmer”  disse forskellige elementer hver især influerer på prisdannelsen, er mere præcist udtrykt det ærinde vi ønsker at udfylde for nærværende.
I en vis forstand kan prisen på en dåse koges ned til det gammelkendte udtryk: udbud og efterspørgsel !
Vi vil imidlertid forsøge at grave lidt dybere, få lidt flere nuancer frem og også søge at afveje de prisdannende komponenter vi finder, i forhold til hinanden.

Sjældenhed ?

I mange andre sammenhænge betyder et objects sjældenhed en betragtelig del for prisen. Hvad dåser angår spiller det naturligvis også en rolle, men har langtfra betydning som eksempelvis indenfor samleriet af frimærker eller mønter. Hvad skyldes nu det ? Det forhold at dåser så langtfra er kortlagt som tilfældet er, mener jeg er væsentligt, og samtidigt at så relativt få er decideret samlere, og altså får tilkæmpet sig en slags overblik og derefter vèd hvad det er de jagter. Den viden vil de som situationen pt er, kun have kunnet erhvervet sig ved kik hos, og samtaler med ligesindede.

Her ses den anden side af kaffedåserne fra forsiden.

Et godt eksempel er Solo-kaffedåsen fra Slagelse Kafferisteri. Før vi iblandt samlergruppen ( som vel tæller et halvt hundrede kaffedåse interesserede ) havde fået klarlagt eksistensen af Solo-varianten, altså at ikke alle, som vi hidtil havde troet, var “Superfin”, kunne ingen ligesom håbe på at finde den. Nu hvor vi kender til den, og samtidig blandt samlere på landsplan, kun har kendskab til eksistensen af 5 eksemplarer, og den situation  at måske 20 – 30 samlere fra lidt til rigtig gerne så den stå hjemme hos dem hver især i samlingen, vil antagelig kunne bevirke at Solo på et tidspunkt vil blive handlet til betragteligt mere end den almindelige med påskriften superfin.

Vi konstaterer altså, at for at sjældenhed skal kunne spille en væsentlig rolle, skal dels et vis antal mennesker kende til objectet, og dels have det på ønskelisten. Sålænge dåser som situationen er, er relativt ubeskrevne, vil vi skulle lede efter de prisbetingende faktorer andetsteds. Hvad sjældenhed angår spiller det kun en stærkt begrænset rolle for nærværende, altså bortset fra indenfor ganske få emner fra den temmelig store dåseverden. Hvad er det da som, når vi lige ser bort fra kaffedåseemnet og et par andre i øvrigt, bevirker at mennesker er villige til henholdsvis at betale en høj, en middel eller blot en lav pris for en dåse.

Dekorativ værdi

Vi må kikke nogle andre muligheder efter i sømmene. Et af disse kunne være den dekorative værdi. Altså bliver dåsen bredt opfattet som skøn og dekorativ ? Og her tror jeg, som situationen er netop nu, vi har fat i en meget væsentlig prisdannende komponent. En dåse med bred appèl kombineret med god brugbar størrelse samt endnu en prisaccelererende faktor: det tidstypiske, vil formodentlig i mange sammenhænge blive opfattet som værdifuld. Begrebet spektakulær må sikkert også gerne rumstere en anelse i værktøjskassen, ved forståelsen af hvad  folk opfatter som dekorativt.

Det tidstypiske

Den dekorative værdi, en god anvendelig størrelse ( et godt format ) samt det tidstypiske er nok , viser erfaringen, de pt væsentligste faktorer til at priser lander hvor de gør. Ved det tidstypiske forstås genkendelige kvaliteter fra den tidsperiode dåsen virkelig er fra. Hellere typisk dame eller person fra 1912 afbildet på dåse fra 1912 end Christian den fjerde eller andet som blot bringer forvirring i det samlede udtryk.

Design

Det mange mennesker opfatter som bevirkende høj dekorativ værdi, hænger ofte sammen med godt lithografisk billeddesign. At en dygtig design kunstner har været indover og sørget for at dåsens udtryk som helhed har bevæget sig fra hæderligt håndværk, som sagtens kan være allright og tidstypisk, men altså uden dette ekstra, særlige,  mod noget sublimt.

Decideret samleri vil som førnævnt under “sjældenhed”, kunne bøje denne formel, men som det bredt foregår ude omkring på markeder, i butikker ja sågar på auktioner, er det kombinationen af disse 3 faktorer der pt spiller væsentligst ind for det prisdannende. Og så havde vi nær glemt en væsentlig faktor yderligere.

Standen

Hvor velbevaret dåsen er, hvor heldigt er den sluppet forbi tidens tand ? Selvom igen ved sammenligning med samler objecterne frimærker og mønter en ikke nær så hysterisk focus på sammenhæng imellem pris og stand gør sig gældende indenfor dåsernes verden, kan eksempelvis større beskadigelser bevirke at en ellers, udfra tidligere nævnte parametre top ting, nærmest bliver værdiløs. Omvendt vil usædvanlig velbevarethed næsten altid bevirke mulighed for merpris.

Tror vi fik berørt de væsentligste prisbetingende faktorer her, endskønt der nok kunne have været kogt yderligere detaljer til overfladen. Dem må vi kikke på ved anden lejlighed. En lettere uregerlig faktor af den slags som vi måske vil kikke på senere kunne være popularitets faktoren.
Et par sætninger har faktisk allerede set dagens lys i denne forbindelse, gå direkte til her

 

Den grafiske stige

Fra det hverdagsagtige mod det sublime

P1040705
særdeles spændende grafisk design

Da jeg i et øjebliks overmod følte jeg kunne gå på vandet, og for snart ret lang tid siden stillede migselv den opgave at ville præcisere de faktorer som bevirker forskellen på det hverdagsagtige og det sublime – naturligvis hvad dåsedesign angår! – bevægede denne disposition mig snart ud i, hvad man med et muntert udtryk kunne betegne som “faktuelt kviksand”.
Da min dåseven fra Bornholm Ebbe Birch bedyrede at den artikel glædede han sig  specielt til at læse, indfandt præstationsangsten sig ikke længe efter. Det skal samtidig nævnes, at imedens jeg stadig red på førnævnte overmods bølge, var det lykkedes mig at forfatte 5 – 6 tætskrevne A4 sider, på hvilke jeg efterfølgende kunne konstatere at jeg alene snakkede udenom emnet!
I en periode undskyldte jeg overfor migselv, altså når jeg ikke kom videre med artiklen, på følgende måde: du har ganske enkelt ikke den uddannelse som havde kunnet forsyne dig med det sprog, som igen ville gøre dig i stand til at formulere disse forskelle. Dèr fik den så lov til at bo indtil i dag, hvor jeg ( stadig lidt overmodig? ) syntes det var tid til lidt status.

Status august 2016
Visse facts kunne med rimelighed skubbes ind i nærværende diskussions focus.
Mennesker modner når interessen for et emne opretholdes i en, antagelig temmelig individuel, periode! Sagt lidt anderledes kan erfaringsmæssigt bedyres at emner ikke så sjældent så at sige “lukker sig op” når man fordyber sig i dem. Noget man ikke så i starten toner mere og mere frem i takt med fordybelsen i emnet.
Herved bliver det bla a klart at spillereglerne er ganske variable, og at det generelle af samme grund bliver nærmest ikke eksisterende. Postulatet at det sublime da kan registreres/opleves af alle holder ikke, tit kræves arbejde for at åbne op for forståelsen, ja for at selve oplevelsen af det sublime overhovedet kan komme i stand!
Hertil krydres situationen med den individuelle smag iøvrigt, der jo ikke nødvendigvis så let ej heller smides over bord.
Summarisk kunne man nok med rimelighed konkludere at der kan registreres et vist smagsmæssigt samfald for forskellige personer, som igennem en længerevarende periode, intensivt har beskæftiget sig med et emne af grafisk billedmæssig karaktèr. Endda løsrevet en smule fra den intimt personlige smag, processen kunne antagelig kort sagt benævnes: stigende kvalitetsfølsomhed.
Når nogen så, i kraft af uddannelsesmæssig baggrund, antagelig er i stand til at sætte ord på objecternes kvaliteter, eller mangel på samme, må man altså gøre gældende at ikke alle nødvendigvis er enige. Og her tænkes ikke på beskrivelsen af objecterne, men på effekten hos mennesker.

 

Udvalgte Logoer

P1040435 P1040434 P1040433 P1040432 P1040429
Vi vil her beskæftige os med firmalogoer som optræder på overvejende danske dåser. Det vil ikke foregå i nogen speciel rækkefølge som udgangspunkt, men udvikler det sig til en mere omfattende historie, vil materialet antagelig blive redigeret i en eller anden form.

Medova tedåse, 1907

Låg fra Medova tedåse, med firmalogo fra 1907Her ses den varemærke beskyttede tegning som herefter optræder på en del af Medova thedåserne.
Medova tedåse, med firmalogo, fra 1907. Her ses den varemærke beskyttede tegning som herefter optræder på en del af Medova thedåserne.

Irmapige-tegning

irmapigen varemærketidende beskærIMG_0434
Her ses den første Irmapige-tegning som Carl Schepler lod varemærke registrere første gang i slutningen af 1913. Året efter optræder Irma-navnet for første gang sat ifm irmapige tegning. Hermed synes al diskussion om irmadåser fra før 1913 at være forstummet. Burde ihf være det. Muligvis tegner Sofus Greiffenberg Irmapigen i årtiet før, men det virker langtfra sandsynligt at Carl Schepler skulle have iværksat dåseudgivelser fra før han havde sikret, og retsligt beskyttet, sin rettighed til varemærket.
At margarinepigens navn skulle have været det tungevridende navn Jrma og ikke Irma, som det påstuleres i Irma`s såkaldte 125 års jubilæumsbog fra 2011, har panelets research ikke kunnet finde belæg for.

 

 

C.R.Evers

Det viste sig over måde, at evers logoet var godt og særdeles levedygtigt. Mener det holdt et helt århundrede og lidt til. Det oprindelige vi her har for os, gennemgik en hel del mindre forandringer op igennem nittenhundrede tallet, men hele vejen forblev logoet tro imod grund formlen; den gamle mand som giver et bolsje til et kvindemenneske af vanskelig datèrbar alder. Jeg fornemmer at i nærmeste fremtid, nogle billeder som illustrerer ovennævnte småændringer, vil finde vej til hjemmesiden.

Varemærke registrerings tegningen fra 1902.
Varemærke registrerings tegningen fra 1902.

 

Lidt blandet, ja man kunne være tilbøjelig til at sige, blandede bolsjer, fra Evers fabrikkens ikke helt lille sortiment. På billedet optræder også et smukke blikskilte fra starten af forrige århundrede.
Lidt blandet, ja man kunne være tilbøjelig til at sige, blandede bolsjer, fra Evers fabrikkens ikke helt lille sortiment. På billedet optræder også et par smukke blikskilte fra starten af forrige århundrede.

 

Ovennævnte fornemmelse holdt stik, så find venligt 4 billeder herunder som illustrerer ovennævnte variation.

P1040459P1040460P1040462P1040461

 

 F.D.B.-Logo

F.D.B.`s dåser og emballager i øvrigt, er eksempelvis sammenlignet med Irmas, meget forskelligartede. Hvad Irma angår har vi kun kendskab til et par  eksempler fra nyere tid, hvor Irmapigen ikke optræder. Desuden har Irmadåserne i længere perioder samme farve. En sådan farvemæssig uniformitet ses overhovedet ikke hos F.D.B., og det er nok mere specifikt omkring tidspunkterne hvor  et af F.D.B.`s logoer indføres, det overhovedet har berettigelse at tale om en smule forsøg på ensartethed hvad dette firmas emballager angår.
Vi bringer registrerings tegningen af vel F.D.B.`s ældste logo fra 1907 her under, samt foto hvor samme logo ses i brug på nogle dåser.

P1040455

special dåse

Herefter viser vi F.D.B.`s logo fra 1935, fulgt af billed eksempler på logoet i brug.

P1040468

P1040463

Inden vi bringer det af Gunnar Biilmann Petersen skabte sløjfelogo, vises billed- eksempler på mindre markante logo-kampagner fra F.D.B.`s historie.

P1040464

Herefter bringes “Sløjfen” om hvilken kilderne synes markant uenige. FDB melder året 1942 ud, og Steen Eilers nævner 1951 som sløjfens fødeår ? Panelet tillader sig at lade domfældelsen hænge i luften indtil evt nye beviser på det rette år dukker op. Vi supplerer desuden sløjfelogoet med lidt eksempler fra når det er i brug på dåser.

P1040453

P1040466