Kategoriarkiv: Schepler forskning

Undervejs i Schepler studiet del 1

F-Chr-Schepler-Kaffe-Afdeling

Som andetsteds lovet lidt sammenkog og status ifm min kulegravning af først og fremmest “Kana” som jo er synonymt med storebroder Fritz Christian Schepler.

Da imidlertid især i opstarten de 2 Schepler-brødre reelt er samme firma, og også har deres moder med indover, er det en kælen sag at forsøge faktuelt at skille fårene fra bukkene. Papir er jo som bekendt taknemmeligt og jeg skulle ikke rode længe før troværdigheden af de eksisterende nyere kilder blev sat på prøve.

Der er skrevet en del om Carl Scheplers firma: Irma, heldigvis for det, men en del,
skal det snart vise sig har måske fundet lidt vel hurtigt vej til den trykte side.

For det første er det måske en lidt usmagelig tilsnigelse at tage moderens opstart af butik i Ravnsborggade 13 kælderen til indtægt for lillebroder Carls opstart af Irmafirmaet ? En kvinde kunne tilbage i attenfirserne ikke erhverve næringsbrev til butik, og da hendes ellers hjælpsomme drenge Fritz og Carl ikke var gamle nok måtte der “stråmænd” på.

Først J.H. Kaffka og allerede året efter sønnen til, som det oplyses i” Det skete i Irma” fra 2007,en barndomskæreste, nu ejer af større gård på Blovstrødkanten: Jørgen Christensen.  Storebroder Fritz kommer i høkerlære i indre København, og træder som færdiguddannet 25 årig ind på banen og udtager næringsbrev til kælderlokalet Ravnsborggade 13 i 1891. Stråmændenes rolle er hermed næsten udspillet. Efter endt snedkeruddannelse tager Carl 3 år på valsen sydover. Han vender hjem i 1894, og da han på slutningen af 1895 fylder 25 udtager han næringsbrev til Ravnsborggade 13 kælderbutikken og Fritz åbner omtrent samtidig butik i parallelgaden Fælledvej 16. De 2 butikker vender så at sige ryggen til hinanden, og en person kan hurtigt
komme fra den ene butik til den anden igennem gården bag husfacaderne.

P1040325Over porten på Fælledvej-addressen står den dag i dag at læse: F.Chr.Schepler 1887, hvilket forvirrede mig i starten.
Det foranledigede mig til at tro at moderen var startet i Ravnsborggade i 1886, det årstal som foranledigede Irma til at afholde 125 års jubilæum i 2011,  storebror Fritz på Fælledvej i 1887 og Carl afløser moderen i Ravnsborggade 13 i 1895.

 P1040324

Nu tror jeg ikke mere på 1886 som moderens opstartsår ! Det år som storebroder Fritz har ladet pryde portindgangen  Fælledvej 16 er moderens ja hele familiens opstartsår, med stråmænd og hele baduljen. Det har han ladet indslå på et tidspunkt da de 3 implicerede familiemedlemmer har fungeret i tæt samarbejde.

Moderen Karen Marie Schepler blev født i 1834. Pt har undertegnede ikke hendes dødsår, men det har været en dame som har bestilt noget , det synes usandsynligt at kilderne ikke skulle være pålidelige på dette punkt. Langt ind i det tyvende århundrede har hun næppe levet? #

Altså uanset det noget betænkelige ved at tage den senere Irma chef og stifters moder til indtægt for yngstesønnens senere firmadannelse, er jubilæumsåret antagelig galt under alle omstændigheder! Et forhold der yderligere bekræfter nærværende opfattelse er at stråmand nummer et mejerist Kaffka optræder første gang i Krak`s vejviser i 1888 på addressen Ravnsborggade 13. Dette tyder på anmeldelse året før, altså samme år som antagelig storebroder Fritz har ladet pryde portindgangen Fælledvej 16 København N.
Papirs taknemmelighed skal senere vise sig at fremkalde tvivl om mange såkaldte facts ifm Irmas historie, ja Schepler brødrenes historie betragtet både for sig, og når de samarbejder, under et.

# et oldebarn til Carl Schepler har været så venlig at oplyse at Karen Marie Schepler (født Jensen) opnår den betragtelige alder af 81 år, og altså dør i slutningen af 1915.

 

Kana kaffedåse

Kana-kaffe-1

Fritz Christian Scheplers utrolig varme og vellykkede Kana kaffedåse, antagelig først lanseret i 1927 og produceret hos Celludan i Holmbladsgade på Amager. Umiddelbart ville de fleste nok være tilbøjelige til at påstå at dåsens eksteriør peger mere i retning af skønvirke perioden end slut tyverne hvor i Danmark den såkaldte funkis stil  dominerer.  Det er imidlertid et ikke ukendt fænomen at reklame ting eller kampagner, fra tid til anden har til hensigt at ville føre forbrugeren tilbage til “de gode gamle dage”, hvilket vi måske har med at gøre her.

Kana-kaffe-3

Hvad der kunne underbygge en sådan antagelse er det relativt store antal velbevarede eksemplarer undertegnede er stødt på igennem de vel 30 – 40 år min dåsesygdom indtil videre har varet. Havde Kana kaffedåserne været fra starten af nittenhundredetallet, viser erfaring fra andre lignende dåsetyper at langt færre  ville have overlevet i så god stand som tilfældet er.  Celludan signaturen sætter desuden naturligt grænsen bagud ved 1920, og børnelogoet bringer meget præcist årstallet 1927 for dagen.

Fra en reklame- tændstiksetiket kender vi et ældre logo med et dobbelt børneportræt fra F.Chr.Scheplers firma. Mere præcist lanceres dette i 1907, men dels er det isoleret i forbindelse med Kana-kaffe-2reklame for “Kana Margarine” og dels er det tydeligt andre børn end de som lanceres i 1927, både lidt ældre og  begge bærende hatte. Kana kaffedåsen måler 17 cm i højden. Det skal for en ordens skyld desuden anføres at der kan iagttages lidt småvariationer hvad angår denne dåse, dels har undertegnede set flere udgaver af børneportrættet og dels har farveafvigelser kunnet iagttages. Det er ret sandsynligt at dåsen har  været bestilt genfremstillet igennem en lille snes år, hvilket sagtens har kunnet medvirke til de sidstnævnte forhold.
Hvorledes blev nu sådan en smuk dåse distribueret
til forbrugerne ?
Fra 2 kvinders mund, som begge havde været ansat i Kana-butikkerne  kan jeg referere samstemmende, at enten erhvervedes de igennem optjening af mærker eller ifm med et begreb som kaldtes “3 raske dage”. Her var det så særdeles fordelagtigt at købe eksempelvis, ikke de sædvanlige 125 gram kaffe, men 500 gram, og så fulgte en smuk dåse med i tilgift.