Månedsarkiv: oktober 2014

Etiketter & Blikdåser

En cocktail som ikke alle er lige begejstrede for !

Er man blikdåse freak, er det dåsen og dens dekoration som i første række interesserer, og derved bliver told banderoler og andet påklistret, tit opfattet som generende fremmedlegemer.

I visse tilfælde er det måske i orden at fjerne en “skæmmende” toldbanderole fra et stykke tobak – blikdåse, måske især hvis banderolen siden gemmes (evt i dåsen) således at den historiske dokumentation, som en toldbanderole oftest er udtryk for, ikke helt forlader dåsen.

Når talen går på tobakken er toldbanderoler jo et ofte forekommende fænomen, men der findes også andre småetiketter, hvilket turde fremgå af det efterfølgende foto:

P1040938
Laurensdåsen øverst tv prydes af lille etiket fra Johannes Osborne, Pall Mall flatfifty-æsken er importeret af Hirschsprung, Abdulla blev solgt fra N.C.Nielsen Amagertorv 33, North State og Maspero Freres prydes af 2 forskellige C.B.Møller etiketter og den lille sorte og grå Pall Mall bærer etiket som fortæller at den blev solgt via SAS.

 

Her er altså tale om en hilsen fra et interessant mellemled. Nogen gange importøren af det pågældende brand/varemærke, andre gange måske nærmere et salgs sted, og i visse tilfælde er importør og destributør samme firma.

Foto fra Henriette Gyrns butik i Ravnsborggade sommeren 2017.

Hedder produktet eksempelvis  “Theodore Vafiadis” cigaretter med guldmundstykke fra Cairo i Egypten, vil den lille etiket fortælle den danske forbruger, som eventuelt er begejstret for smagen, at det er hos det danske firma C.B.Møller han vil kunne købe produktet.

hyggelig etiket fra Østerbrobutik, fundet på gavlen af en Teofani cigaretæske, antagelig fra 19-trediverne.
Etiket fotograferet ude i byen på cigarkasse

Panelet er faldet en smule for disse historisk dokumenterende  etiketter, og når de ikke stjæler billedet eller fremstår desideret skæmmende, finder panelet at det styrker variationen indenfor dåse verdenen, ja nærmest inviterer til anlæggelse af lille special samling.

En slags parallellitet er iøvrigt at finde indenfor te dåse gruppen, hvor firmaer som Iversen & Larsen og Caröe i perioder destribuerede forskellige hyggelige og dekorative, men neutrale blikdåser. Letter man imidlertid på låget, eller vender bunden på dåsen i vejret, vil man et af stederne finde nydelig lille etiket som afslører tilhørsforholdet til det destribuerende tefirma.

Popularitetsfaktoren

Hvorfor bliver visse områder indenfor dåsernes verden populære samlerområder og andre ikke ?

Som nævnt afslutningsvis i skriveriet med overskriften “Priser”, omhandlende et forsøg på at indkredse de prisbetingende faktorer på den aktuelle danske dåse scene, forefindes jo også den relativt uforudsigelige popularitetsfaktor. Vi lovede ved den lejlighed senere at kikke ind dèr. Hvad er for eksempel årsagen til at kaffedåser er det procentuelt mest populære dåse samleområde i Danmark og at cigaretdåser tilsvarende er de populæreste i Tyskland?

Hvilke faktorer påvirker vore sind til at danne visse særlige præferencer og ikke andre, udi så relativt lidt livsvigtigt et emne ? hvilket man dog med en vis rimelighed  kunne benævne det at samle på gamle dåser som ?

Mon besvarelsen af ovennævnte spørgsmål kan blive andet end gætterier ? Vel næppe ! Men nuvel vi forsøger alligevel at se om vi ikke kan få kastet lidt lys på denne såkaldte popularitetsfaktor.

Det er vel iorden at turde tro, at et menneske som udvikler sig til en ihærdig samler henad livet, har besiddet en vis mental disposition forinden – et samlergen om man vil. Modsat findes der jo andre mennesker for hvem det at samle på noget ligger dem uendeligt fjernt.
Hvad der så gør det ene delemne attråværdigt og interessant og det andet ikke, kan måske blive vanskeligt at få 100% på det rene.

En vis fag afsmitten kender vi til eksempler på, hvor eksempelvis et menneske der i en længere livsperiode har været militær person; i pensionistlivet bliver ihærdig samler af våben eller/og andet militært relateret.

Men hvorfor begynder nogen overhovedet at fatte interesse for gamle dåser og hvad gør visse delemner indenfor dåsernes verden mere interessante end andre, og hvorfor er det forskelligt fra land til land ?

Der vil selvfølgelig være både mere kedelige dåser og det modsatte, men egentlig ikke sådan med lighedstegn til emner. Der findes for det meste både “godt” og “skidt” indenfor de forskellige dåsegenrer. I panelet fornemmer vi at mange faktorer kunne komme på tale, men for nærværende vil vi overvejende kikke i retningen mod mere generelle årsager. Noget som kunne være gældende for mange mennesker, ja allerhelst være gældende for de fleste.

Hvad der end af individuelle årsager har bragt forskellige mennesker til samleriet af gamle dåser, går det vel an for alles vedkommende at forestille sig en følsom opstartsfase. Altså en slags jomfruelig tidlig kortere eller længere periode, hvor personen er ramt, men endnu ikke rigtig kender emnets dybde, og er meget sulten efter inspiration, altså at få udvidet indsigten i emnet. Da emnet for blot en snes år siden var ganske ubeskrevet for Danmarks vedkommende, siger det sig selv at man som dåseinteresseret let den gang kunne komme til at “sulte”.

Nu traf det sig så heldigt at en af vore ihærdige kaffedåsesamlere ret tidligt begyndte at lægge billeder af skønne gamle kaffedåser ud på nettet. I panelet er vi af den klare opfattelse at netop disse billeder meget vel kan have været noget nær det eneste, man i samme periode billedmæssigt havde at kikke på, hvis man søgte på gamle danske dåser på internettet. Herfra er det ikke så fjernt at forestille sig at lige netop Ammitzbølls fine kaffedåse billeder har virket særdeles inspirerende på mange danske dåseinteresserede.
Panelets ældste husker selv en periode hvor dåse interessen var vakt kort tid forinden, og hvor Politikens boglade på rådhuspladsen barslede med Griffiths skønne dåsebog, da hvorledes billederne heri kom til at spille en meget inspirerende rolle for hvad som herefter blev oplevet som interessant og attråværdigt. Man kan i dette tilfælde måske mere tale om at mange genrer bød sig til, snarere end at et enkelt emne vandt favorit værdigheden, men bogen blev slugt igen og igen, dens billedverdener faldt på et tørt sted.

Mon ikke der er lidt om snakken ? endskønt vi i panelet naturligvis er helt på det rene med at der både findes samlere som er trofaste overfor den først udstukne strategi hele livet, men også samlere som skifter hest i vadestederne, eller måske fra start, alternativt tæt ved mål, har adskillige heste i spil. Ja denne spændende “frihed”, er nu en rar størrelse.

Hvorledes udmønter popularitets faktoren sig så bla a i praksis ?
Jo den kan eksempelvis være årsag til at 2 egentlig lige spændende dåser, slet ikke vækker interesse på samme måde, såfremt den ene altså er en kaffedåse og den anden ikke. Hvis man skulle forestille sig en auktions situation med de samme 2 tænkte dåser, kunne den ene måske gå for en hundredelap, hvor kaffedåsen måske går for 3 eller 4 af samme slags.

Fra panelets side tror vi ikke vi med nærværende skriveri for alvor er kommet til bunds i emnet, men måske har du kære læser kunnet genkende noget, eller endnu bedre: fået lyst til selv at fare i blækhuset og bringe noget dåse-relevant skriveri på banen. Til dig vil vi sige; hold dig endelig ikke tilbage, lad os se billeder eller/og høre hvad du måtte have på hjerte.