Fra det hverdagsagtige mod det sublime

Da jeg i et øjebliks overmod følte jeg kunne gå på vandet, og for snart ret lang tid siden stillede migselv den opgave at ville præcisere de faktorer som bevirker forskellen på det hverdagsagtige og det sublime – naturligvis hvad dåsedesign angår! – bevægede denne disposition mig snart ud i, hvad man med et muntert udtryk kunne betegne som “faktuelt kviksand”.
Da min dåseven fra Bornholm Ebbe Birch bedyrede at den artikel glædede han sig  specielt til at læse, indfandt præstationsangsten sig ikke længe efter. Det skal samtidig nævnes, at imedens jeg stadig red på førnævnte overmods bølge, var det lykkedes mig at forfatte 5 – 6 tætskrevne A4 sider, på hvilke jeg efterfølgende kunne konstatere at jeg alene snakkede udenom emnet!
I en periode undskyldte jeg overfor migselv, altså når jeg ikke kom videre med artiklen, på følgende måde: du har ganske enkelt ikke den uddannelse som havde kunnet forsyne dig med det sprog, som igen ville gøre dig i stand til at formulere disse forskelle. Dèr fik den så lov til at bo indtil i dag, hvor jeg ( stadig lidt overmodig? ) syntes det var tid til lidt status.

Status august 2016
Visse facts kunne med rimelighed skubbes ind i nærværende diskussions focus.
Mennesker modner når interessen for et emne opretholdes i en, antagelig temmelig individuel, periode! Sagt lidt anderledes kan erfaringsmæssigt bedyres at emner ikke så sjældent så at sige “lukker sig op” når man fordyber sig i dem. Noget man ikke så i starten toner mere og mere frem i takt med fordybelsen i emnet.
Herved bliver det bla a klart at spillereglerne er ganske variable, og at det generelle af samme grund bliver nærmest ikke eksisterende. Postulatet at det sublime da kan registreres/opleves af alle holder ikke, tit kræves arbejde for at åbne op for forståelsen, ja for at selve oplevelsen af det sublime overhovedet kan komme i stand!
Hertil krydres situationen med den individuelle smag iøvrigt, der jo ikke nødvendigvis så let ej heller smides over bord.
Summarisk kunne man nok med rimelighed konkludere at der kan registreres et vist smagsmæssigt samfald for forskellige personer, som igennem en længerevarende periode, intensivt har beskæftiget sig med et emne af grafisk billedmæssig karaktèr. Endda løsrevet en smule fra den intimt personlige smag, processen kunne antagelig kort sagt benævnes: stigende kvalitetsfølsomhed.
Når nogen så, i kraft af uddannelsesmæssig baggrund, antagelig er i stand til at sætte ord på objecternes kvaliteter, eller mangel på samme, må man altså gøre gældende at ikke alle nødvendigvis er enige. Og her tænkes ikke på beskrivelsen af objecterne, men på effekten hos mennesker.