2 nye Elvirasminde dåser !

2 førhen anonyme dåser bliver ført på rette plads

Via salgsliste fra det navnkundige slikkeladefirma Elvirasminde i Århus, der tilflød panelets udsendte medarbejder på den årlige samlermesse i Nykøbing Falster, april 2014; kom blandt mange andre oplysninger også de efterfølgende informationer, på banen.

P1040987
Her ses den affotograferede forside til omtalte salgsliste

 

Et par større, tilsyneladende anonyme blikdåser, som panelets ældste nok ville have henført til te dåsernes område, kva de kinesiske dekorationer, er afbildet i omtalte salgsliste, og viste sig altså at være elvirasminde dåser.

P1040981
At de 2 dåser er ganske store vil man kunne forstå når man får oplyst at dåsen til højre er 25 cm høj.

 

P1040989
Afbildningerne i salgslisten.

P1040988

 

Dette bekræfter naturligvis dels at vi fra dåse interesse side, bør have stor respekt for det trykte papir, og hvad der kan gemme sig af oplysninger på snart sagt alle afskygninger af reklameskrivelser, pamfletter etc., og dels at muligheden for at en større del af de såkaldte anonyme blikdåser vi af og til render på, kan vise sig efterfølgende at have klar firma tilknytning, når blot de rette beviser bliver tilvejebragt.