“Egyptiske cigaretter”

Skøn blanding af historiske realiteter og europæiske drømme

P1050227
Tysk – Egyptisk cigaretæske er valgt som indledningsbillede til artikkel

“Egyptiske cigaretter” er et begreb indenfor tobaksverdenen og realitet i den forstand, at i cigaretrygningens barndom, flyttede græske cigaret producenter til Egypten; oprettede kontorer og fabrikker i kølvandet på den engelske invasion i 1882, der samtidigt fortrængte det tyrkiske overherredømme fra landet.
Tyrkerne repræsenterende det osmanniske storrige indførte (jvnf. Michael Weisser “Cigaretten Reklame” 1985) i 1883  statsmonopolisering af cigaretproduktionen, en disposition som naturligvis stillede de  i Tyrkiet bosatte græske cigaret produsenter under pres, hvilket igen bevirkede disses udvandring.
Der åbnede sig derved forretnings muligheder for entreprenante græske købmænd, som altså bosatte sig i Alexandria og Cairo, stadigt anvendende tyrkiske tobakker, hvis færdig produkter, her i den frembuldrende cigaret industris tidlige periode, men altså mere af firma-geografiske årsager,  relativt hurtigt benævntes “egyptiske cigaretter”.

P1050209

Den tyrkiske tobaks førerstilling
Tobaksdyrkningsmæssigt er nemlig Egypten på ingen måde værd at nævne!
I slut attenhundredetallet, og noget ind i det tyvende århundrede, var de fleste tobakskendere enige om de tyrkiske tobakkers fortjente lederposition på verdensplan.
Vanen har nok i tilgift spillet en ikke uvæsentlig rolle også dengang såvel som nu. Tobakkens oprindelsesland Amerika skulle først genvinde førerskabet i første verdenskrigs kølvand, med de herefter og ind i nutiden totalt dominerende virginia-og burley tobakker.

Efter 1.verdenskrig

P1050232
Det vistnok produktionsmæssigt største firma blandt de oprindelige græske cigaretmagere hvis aktiviteter førte til begrebet “egyptiske cigaretter”

I 19- tyverne befandt sig stadig en hel del egyptiske brands på verdens markedet, om end det blot var en svag efterklang af den dominans begrebet rent faktisk havde haft omkring århundredeskiftet.
I nitten-trediverne, fyrrene, og halvtresserne var det ikke ualmindeligt at også et enkelt egyptisk cigaretmærke blev budt rundt blandt gæsterne ved festlige lejligheder, og det mærke som på vore breddegrader nok har holdt længst ud, turde vel være Simon Arzt, som panelet ældste også nåede at få smagt inden hans ryger karriere stoppede tilbage i 1980.

på billedet ses postkort gengivende cigaretdåse fremstilling af hvad vel nærmest må betegnes som børn, ihf særdeles unge mænd

P1050206
Det smagsskifte som var sket i de amerikanske tobakkers favør, kan panelets ældste bekræfte bevirke, at egyptiske cigaretter på dette tidspunkt af de fleste blev betragtet som kuriøse, parfumerede og ikke særligt velsmagende.

Cigaret industrien nærmest eksploderer

Men altså fremsynede græske cigaret producenter, med efternavne som Gianaclis, Manzaris, Vafiadis, Dimitrino og Kyriazi etablerer sig i slut attenhundredetallet i Egypten, hvor det tyrkiske tobaksmonopol var blevet brudt med den britiske invasion i 1882, dog ikke længere væk end at råvaren, den tyrkiske tobak, var for hånden.
De red på den nye bølge indenfor tobaksnydelse, cigaretrygning, der i årene 1890 til 1910 nærmest eksploderede. Vi har dokumenterede eksempler fra den tyske tobaks industri bla a Manoli, hvor firmaer i slut 18-halvfemserne havde en lille håndfuld mennesker ansatte, for så i 1910 ( de samme firmaer ) at have nået størrelser med op mod tusind medarbejder ansat.

tysk samlermærke som giver anskueligt indtryk anno ca 1910

 

P1050197
Et af de større Dresdner firmaer som udlevede drømmen om den egyptiske cigaret var Sulima. Her er gengivet 100 stk “Revue” blikdåse antagelig fra omkring 1900

I et Illustreret Tidende nummer fra 1909, i artikel specifikt omhandlende egyptiske cigaretter, udnævnes Ed.Laurens til det førende firma, med over 700 ansatte og hoved residens i Alexandria! Hvorvidt Laurens alternativt Kyriazi Freres var kransekage toppen tør dåsepanelet ikke domfælde om. Der findes kilder som bestyrker begge postulater, og dåsepanelet har for nærværende ikke adgang til de basis kilder som ville kunne afgøre en sådan tvist.
P1050200

 

Emballager der inspirerer til drømme

Emballagerne som disse cigaretter pakkedes i, fik som udgangspunkt hyppigt et strejf af orienten, vel fortrinsvis grundet den egyptiske afsender adresse, og da dette antagelig konstateredes ligefrem understøttende salget, blev der for alvor gået til den i samme retning med en billedverden stærkt inspireret af det arabiske og 1001 nats eventyr.

P1050217

 

Disse salgs pakninger, litograferede dåser af blik eksempelvis, repræsenterer en yndet samlergren indenfor dåseemnet.
Langt de fleste billedglade mennesker falder for den “varme” disse eksotiske motiv verdener udstråler, og som de stærkt hånd arbejds prægede tidlige litografiske teknikker underbygger og forstærker.
Tilsvarende motiver påtrykt med nutidens trykteknikker er underligt “døde” i sammenligning.
Det greb om sig og red på vel i grunden flere af de orientalske bølger som rullede indover de europæiske lande, og disses antalsmæssigt stærkt voksende forbruger grupper, hos hvem cigaretrygning bredt opfattedes som det nye “sort”.
Helt i cigaretrygningens barndom var det russiske cigaretmærker som dominerede, men det blev de egyptiske som afløste den russiske dominans.
Den mystiske “farlige” og måske derved dragende orient, med flerkoneri – ja sheikens enorme harem, fremmedartet arkitektur, religion og sprog, blev omkring århundrede skiftet en særdeles markant ledsagende faktor ifm cigaretrygning.

P1050199
Cigaret emballagerne understøttede og gav næring til disse drømme og forestillinger.

rudolf valentino
Her er han så kvindernes “darling” på samtidig litograferet etiket

Tidens store kvindebedårer fra det filmiske lærred Rudolf Valentino optrådte i en af sine relativt få film, i sheikens skikkelse og i folkemunde brugtes nu som det naturligste udtrykket “sheiken” når det gjalt omtalen af den mandlige kæreste.

Pioneren Gianaclis

P1050195

Kilder på internettet godtgør at Nestor Gianaclis var den første af disse græske cigaret producenter som indledte cigaretproduktion i Egypten.
Snart fulgtes han imidlertid af en vrimmel af lignende firmaer, hvis relativt ens produkter konkurrerede om forbrugernes gunst bla a ved hjælp af smukke og dekorative emballager samt ægte guldbelagte mundstykker, garanterede håndrullede etc etc.

P1050203

Efterhånden som succesen bredte sig udover Europa og USA oprettedes kontorer i storby metropoler her. De lokale firmaer lagde sig også efter det orientalske, hvilket vi billedmæssigt tillige vil søge at illustrere for nærværende.
Der var ganske enkelt ikke det cigaret producerende firma nogetsteds i perioden, som ikke havde mindst èn egyptisk variant med blandt sine mærkevarer.

P1050207

De populæreste mærker blandt de “rigtige” egyptere ( grækere ) blev ofte i de europæiske lande destribueret igennem det stigende antal cigaret importører som opstod i kølvandet på cigaret rygningens sejers gang i vesten, således at man ikke behøvede selv at oprette filialer alle vegne.

P1050220

Selv ( lille ) København fik sit “Arak”-kontor samt navns nævnelse ( godt nok på fransk ) på nogle af firmaets emballager, parallelt med at danske firmaer som Hirschprung og CB Møller importerede eksempelvis cigaretter fra Theodoro Vafiadis, Gabriel Manzaris og Nestor Gianaclis.

P1050215
Papæske fra E.Nobel til venstre og rigtig blikdåse, sågar tophængslet fra C.B.Møller til højre

Der bevægede sig et stort orientalsk inspireret bølgeslag igennem vesten ved århundredeskiftet, bredende sig fra omtrent 10 år før og vel circa det samme antal år efter. Så lukkede vesten sig lidt sammen om sin egen nationalfølelse og snuppede en enkelt verdenskrig med alt hvad dertil hører af rædsler.
I 19-tyverne var egyptiske cigaretfirmaer klar med ny bølge, men det blev blot en svag efterklang, eventyret om de egyptiske cigaretters verdens lederstilling var forbi.