Parallel område
Et interessant parallel område til dåserne må siges at være repræsenteret ved de utroligt talrige og forskellige cigarkasser som har cirkuleret imellem mennesker vel de sidste 150 år.

Vi har desuden valgt at invitere dem en smule indenfor ved vor gennemgang af de danske tobaks producenter ( overvejende belyst igennem disses blikdåse udgivelser naturligvis, se dette arbejde under REGISTRE ). Dels eksisterer blikdåser beregnet til cigarer, og dels er det jo hyppigt de samme firmaer som destribuerer både cigarer, tobak, cerutter, cigaretter og skråtobak, selvom vi naturligvis også er fuldt bevidste om håndværket cigarrulning, der ret tit udførtes af størrelsesmæssigt beskedne firmaer, ja ikke så sjældent af deciderede enkeltmands firmaer.
Æsker eller Kasser
Betegnelserne cigaræsker og cigarkasser bruges vel lidt i flæng, selvom pedanten nok også her kunne postulere at æsker betegner de rumligt små og mindre, og at kasser modsat viser hen til de rumligt større beholdere.
Det drejer sig altså her overvejende om cigaremballager af træ, ofte påklæbet spektakulære etiketter samt tilsyneladende enten indbrændte, alternativt påstemplede firma logoer og navne.
De tit særdeles dekorative etiketter er tidligt faldet i menneskers smag og er blevet vasket af, og gjort til genstand for samleri.
Ofte er de jo vanvittigt “saftige”, når vor tids overflod af billedverdener skæres bort, og vi tænker os hensat i en periode frataget nutidens sanse-voldtægt, som vi snigende er blevet tilvænnet.

Overvejende et herrefænomèn
Cigarrygning har vel altid i overvejende grad været et herrefænomèn, ikke at cigar rygende kvinder ikke har fandtes, men afkodes cigarkassernes billedverdener bliver herre dominansen til fulde bekræftet.
Yndige hunkønsvæsener figurerer ofte i etiketternes billedverdener, desuden eksotiske motiver som ville kunne tjene til bekræftelse af herren i husets verdensmand-status.

Hohlwein fortolker opgaven ved at opfinde (formodentlig) tænkt aristokratisk direktør verdensmand-type, som vel også ville kunne afføde en slags respekt hos kvinderne. Hans sikre streg afføder ihf respekt hos dåsepanelet, sikke en macho-dinosauer han har fået krereret der i 1926. Nyd også glas, tallerkener og karaffel !
Kun en intro
Flotte og glansbilled agtige er cigarkassernes dekorationer ofte, og et nærmere studie ville nok kunne definere periodemæssige motiv præferencers skiften, samt kunne hænge disse forskelle op på både kunsthistoriske samt decideret historiske begivenheder.
Vi indrømmer gerne at dette kun har været en kradsen i emnets overflade, måske bliver der en senere mulighed for at trænge mere i dybden med cigaræskernes mysterier.

Afslutningsvis kan vi nævne at cigarkasse emnet er ganske stort. Det kan vi vide fordi det næsten er forskellige æsker vi ser, hver gang vi kikker, men også fordi en optælling bare af hvad som fandtes på det danske marked anno 1927, bringer tallet, små 1400 forskellige brands for dagen.

Og det var så rosinen i pølseenden hvad denne lille smagsprøve artikkel angår.