Hvis du holder af gamle dåser, reklamehistorie og dansk designkultur, så er der et nært beslægtet samlerområde, du absolut ikke bør overse: lommespejle med reklame. Disse små, runde hverdagsgenstande rummer en overraskende rig kulturhistorie – og ofte en direkte forbindelse til de virksomheder, produkter og emballager, vi kender fra gamle dåser.
Der er netop udkommet en ny bog som tager dette emne op. Bogen, som kan bestilles nu, skal have den varmeste medfart herfra. Et spændende emne som ikke tidligere er blevet belyst.
ForsidenBagsiden
Lommespejle var i første halvdel af 1900-tallet et utroligt populært reklame- og gaveobjekt. Deres storhedstid lå især i mellemkrigstiden, hvor producenter af alt fra chokolade, te, kaffe og sæbe til medicin, tobak og husholdningsvarer brugte lommespejle som et effektivt reklameværktøj.
Når dåser og lommespejle mødes
For samlere af gamle dåser giver det en helt særlig dimension: Mange af de samme firmaer, som designede de ikoniske dåser, lod også deres logoer, illustrationer, slogans eller endda billeder af selve dåserne pryde forsiden af lommespejle. Dermed bliver lommespejlet et spændende supplement, der både udvider og krydrer dåsesamlingen.
Der findes en række stærkt eftertragtede lommespejle, hvor forbindelsen til produktet / dåsen er helt tydelig.
Reklame for skosværte, hvor man tydeligt ser et billede af skosværtedåsen.Reklame for Golden Mustard sennep fra W. Bähncke & Co. Igen er selve dåsen,dvs. produktet af billedet på lommespejlet
På denne måde bliver lommespejle ikke blot en kuriositet – men en naturlig udvidelse af enhver samling baseret på emballagehistorie, grafisk design og dansk (eller international) reklamekultur.
Vi ser også at virksomhederne bag disse spejle, mange gang var de samme som dem som producerede dåserne. Lokalt tænkes der særligt på Celludan, men også udenlandsk hvor tyske Armleder & Haugaard bør nævnes.
Som dåsesamler er margarinedåser også et større emne. I bogen finder man også talrige eksempler på lommespejle omhandlende netop denne genre.
Lommespejl fra det altid populære Korsør MargarineAlfa margarine har lavet et utal af flotte margarinedåser – Og også dette spejl i Celluloid
Der findes selvfølgelig også en del spejle med bl.a. Kaffereklame på. Disse må man dog selv kigge efter i bogen.
Vil du dykke dybere ned i historien om lommespejle?
Hvis du vil lære mere om denne fascinerende del af reklamehistorien, findes der nu en bog, der samler viden, baggrund og et imponerende udvalg af motiver:
Bogen er perfekt for både erfarne samlere og nysgerrige begyndere – og et oplagt supplement for alle med interesse i gamle dåser, retrodesign og dansk kulturhistorie.
fra Designmuseets IRMA udstillingfra medicinsk museions margarineudstilling
Netop nu i København god margarineudstilling og mindre god IRMA udstilling.
Anbefalelsesværdig lille margarineudstilling på medicinsk museion Bredgade 62, hvor emnet belyses fra særdeles mange vinkler. Også emballage vinklen er taget under seriøs behandling, eksempelvis den skønne IRMA-margarinedåse som kan beses på udstillingen, bliver sat i rette kontekst, og selve tekstafsnittet rammer væsentligt mere præcist hvad angår IRMAs opstart end Designmuseum Danmarks IRMA udstilling. Sidstnævnte gør IRMA grundlæggerens moders butiks opstart i Ravnsborggade 13 kælderen, til Carl Scheplers IRMA opstart, endda i det forkerte år 1886. Moderen startede først op i 1887, hvilket måske kan siges at være en ligegyldig bagatel, da det synes skudt helt skævt alligevel, at gøre hendes butiks opstart til IRMA opstart. Periodens præcise data bevæger sig rundt i temmeligt usikkert farvand, men èn ting kan dog faktuelt slås fast, Carl Scheplers fru moder havde aldrig nogetsomhelst med IRMA at skaffe.
Da IRMA bliver til i perioden omkring 1.verdenskrig, er moderen forlængst ude af billedet.
Ovenfor ses Designmuseum Danmarks indledende forklarende tekst. På dette tidspunkt hvor kvinder hverken havde stemmeret, eller kunne udtage næringsbrev til butik, kunne selv mænd ikke opnå næringsbrev før de var fyldt 25. Så at tage den 16-17 årige Carl Schepler til indtægt for opstart her af nogetsomhelst butiksrelateret, er naturligvis helt ude i hampen. Jeg ved godt at IRMA selv udgav jubilæumsbog spækket med disse fejl, men jeg synes man bør kunne forvendte noget mere seriøs kulegravning af lønnede museumsfolk.
Det synes jeg margarine udstillingen er et klart bevis på kan lade sig gøre, og selv indenfor det nyere IRMA materiale, hvor designmuseets udstilling synes stærkest, måtte jeg lede forgæves efter forklarende data ifm den lille kubiske Heerup (antagelig the) dåse ?
Skøn gammel skotsk kongedåse fra tiden omkring 1. verdenskrig flød via undertegnede til ny rette ejer, restauratør Manhohan Singh, i daglig tale kaldet T 2. Dåsens bagside viste polo spillende indere. og da T 2`s fader kunne have været èn af de på dåsen afbillede indiske polospillere, var der kun kortvarigt tvivl om hvor dåsen burde opholde sig fra nu af.
T 2 er iøvrigt ejer af et par autentiske indiske restauranter i Københavns området, èn på Amagerbrogade og èn på Vesterbrogade 89 bærende navnet Deep, hvor jeg ikke sjældent nyder et dejligt krydret måltid mad.
Eller om igen at være varsom med at skue hunden på hårene!
Toms fabrikker A/S, med Guldbarrer og Yankie Bar, for blot at nævne et par småeksempler, er naturligvis som så mange andre firmaer, startet væsentligt mere beskedent. I starten af nittenhundredetallet fandt de 2 cand. pharm Victor Hans Meyer og Hans Jørgen Vilhelm Trojel sammen om at drive en stor materialhandel på hjørnet Saxogade Vesterbrogade.
Fra 1915 drev Trojel og Meyer Skandinavisk Automat, en større historie som forsynede chokolade automater og person vægte, som stod på samtlige større togstationer over hele landet, med importeret Stollwerk chokolade fra Tyskland.
I 1924 startede de selv chokolade produktion op under navnet Toms, således at den lille her afbildede automatdåse kan dateres temmeligt præcist til imellem 1915 og 1924. Og umiddelbart er der jo hverken spændende logoer eller billedverdener på “kræet”, men når historien graves frem forvandler dåsen sig til en juvel, som burde kunne gøre selv den største chokolade konge (samler) misundelig.
Hovedparten af ovenstående oplysninger stammer fra bogen “Toms historie” af Barbara Zalewski fra 2004. Bogen er indholdsrig og absolut læseværdig , blot ærgrede det undertegnede en smule, når nu så kvalificeret en skribent dykker i chokolade emnet, at hun ikke fandt grund til at beskrive de øvrige større spillere på det danske chokolademarked, f eks Kehlet, Elvirasminde, Elizabethsminde osv . Dåsen måler iøvrigt 5,8 cm x 4,4 cm x 1,2 cm.
Der siges og skrives meget om vort danske firma Irma. Dåsesidens interesse for emnet slutter (næsten) med Carl Scheplers død i 1942, og i stedet for Irmas nyere historie har dåsesiden rettet søgelyset bagud til tiden fra ca 1910 og frem, altså til 1942.
hidtil ukendt mønstret Irmadåse
unikt mønstret Irmadåse 2
Der er nogenlunde styr på dåse udgivelserne under Carl Scheplers ledelse. I det væsentlige er der tale om 3 serier; en grå (som antagelig er ældst) , en påskelilje naturel serie samt slutteligen en stiliseret påskelilje serie (som antagelig er yngst). Nedenfor ses 3 nærmest tilfældigt udvalgte repræsentanter for disse 3 dåse grupper:
Så pludselig – nærmest out off nowhere – dukker en hidtil ukendt dåse, med væsenforskellig dekoration op. Den er antagelig et unikum og derfor berettiget at benævne: en sensation indenfor dåseverdenen.
Hvor den skal anbringes, dels i rækkefølgen og dels tidsmæssigt er vi fra dåsesiden pt ikke vidende om. Størrelsen tyder på vi har at gøre med en te dåse, men den bærer ingen påskrift som afslører i hvilken brugsmæssig retning den har været tiltænkt. Dåse sensationen måler 12 cm gange 8,8 cm gange 8,8 cm.
Der har altid været en sammenhæng mellem blikskilte og blikdåser. Det er måske ikke noget man tænker , selvom det naturligvis forekommer åbenlyst, når først tanken har været inde forbi.
De mange blikfabrikanter som vi kender fra dåserne; Glud og Marstrand, Carl Lund, Celludan, m.fl. – er naturligvis de selv samme som producerede mange af datidens reklameskilte. Man finder derfor ofte produkter som både dåser og skilte.
Her kan nævnes. Medova The…
Og C. R. Evers…
Samt et utal af Margarine dåser og skilte, heriblandt H. Steensen’s AGA Margarine.
Blikskilte har dog indtil for nyligt været et relativt udokumenteret blad. Der må formodes at være lavet mange tusinde forskellige blikskilte gennem tiden. Dette emne er der nu blevet taget hul på med bogen Blikskilte – Danske Reklameskilte. Bogen kan købes på forfatterens hjemmesiden, blikskilt.dk.
Reklameskilte i metal med grafisk tryk, de såkaldte blikskilte, blev fra sidst i 1800-tallet og frem en fast del af gadebilledet hvor de prydede facaderne, vinduespartierne samt væggene hos de handlende og hos købmanden.
Jeg har igennem en årrække foretaget en del research på de danske blikskilte og deres plads i den danske reklame- og industrihistorie. I bogen præsenteres et bredt udvalg af ældre danske blikskilte, fra slutningen af 1800-tallet og cirka 100 år frem. Inddelt i kategorier som: Margarine, Øl og Vand, Husholdning og Is – samt pakket ind i historiske fakta om de virksomheder som reklamerede.
Skiltene giver et indblik i den tidlige danske industri og reklameverden. Med over 450 farvebilleder egner bogen sig godt som både bladrebog og opslagsværk.
For nyligt udkom bogen ”Danske vareautomater – Vare og købmandsautomater fra perioden 1880-1960”. Bogen forsøger at kaste lidt lys på de gamle dansk producerede vareautomater og de firmaer som stod bag. Et spændende og tidligere nærmest ubeskrevet område.
Som forfatter af bogen, har jeg fået lov til at skrive et mindre “gæsteindlæg” her på siden. Dels for at gøre opmærksom på bogens eksistens, men også for at berøre koblingen mellem blikdåser og vareautomater – hvilken ikke er uvæsentlig.
Det forholder sig jo således at mange af de varer, som automaterne solgte, rent faktisk var på dåser eller i æsker. Dermed også forstået er mange af de dåser, som der samles på, blever trukket fra automater som disse – Det er da en lidt sjov tanke. De fleste automater kunne tilpasses til at sælge hvad som helst inden for tobak, film, pastiller m.m.
Som det fremgår af bogens bagside
[…] Danmark har i tidligere tider haft en automatindustri, hvor automatfabrikker designede og fabrikerede alt fra cigarautomater, cigaretautomater, tobaksautomater og tændstiksautomater; til pastilautomater, frugtautomater, slikautomater, filmautomater og mere. I bogen kastes der et blik på de automater, som er produceret i Danmark, fra slutningen af 1800-tallet frem til midten af det 20-århundrede […]
Mange firmaer fik produceret flotte dåser til deres varer, samt flotte automater hvori disse kunne trækkes. Det handlede om reklame og tilgængelighed. I nogle tilfælde fik de også lavet et emaljeskilt, som yderligere understøttede salgsbudskabet. Et åbenlyst eksempel af slagsen er Delfa pastillen, som favnede alle 3 varianter.
Herover ses et billede fra bogen, hvor en lille Delfa købmandsautomat er vist. Denne har solgt Methol og Lakrits (ja, med ”t”) Delfa pastiller, i æskerne som man kender.
Skulle nogle have lyst til at købe bogen, kan den bestilles via hjemmesiden: www.danske-vareautomater.dk, som trykt bog. Den vil i den nærmeste fremtid også kunne købes som e-bog via de gængse spillerer på markedet (Saxo.com, iBooks, m.fl.).
Poul Østergaard har tilsendt panelet et spændende foto. Poul er fra Jylland og fortalte panelets ældste at han var ny i det Københavnske og begav sig rundt lidt på opdagelse i den indre bys kvarterer. Tiden da nærværende foto blev taget af ham var vel omkring start halvfjerserne?
I Pilestræde på hjørnet af Sværtegade lå antikhandler Henry Jægers butik “Nostalgi” (hed den vistnok), og det var netop denne butiks vindues udstilling der indfangede den unge bankmand Poul Østergaard i en sådan grad at han måtte have et foto af udstillings løjerne. For hvad var udstillet her? Ikke de sædvanlige antikviteter, næe gamle blikdåser, den var nok ikke gået hjemme i det jyske?
Tænk at vi nu ca halvtreds år senere kan få mulighed for at kikke ind ad butiksvinduet hos salig Henry Jæger. Og når man som os i dåse panelet er “dåsetosser”, ja så genkender man mange af de udstillede klenodier!
Henry Jæger havde vistnok haft det “held” at være i London da Victoria & Albert- museet afholdt en af deres første udstillinger med gamle dåser. Det inspirerede ham kraftigt og gav ham en slags førerstilling i flere år indenfor feltet, indtil bla a panelets ældste, Louis Ehlers og en håndfuld andre, for alvor fik taget stafetten op.
Kurt Jacobsen og hans kone Britta fra Nostalgoteket i Classensgade sås privat med Jæger, så fra ca midt firserne hændte det ikke så sjældent at varer i form af spændende dåser fra Jægers lager, kunne dukke op hos Kurt. For da var Henry Jægers dåsebutik for længst lukket, og Jæger selv havde bevæget sig forretnings mæssigt videre, bla a indover auktions branchen, som nabo og (måske mest i egen forståelse) konkurrent til Bruun Rasmussens kunstauktioner i Bredgade.
Vi holder her for denne gang idet vi samtidigt udtrykker håbet om at nærværende kik igennem Henry Jægers let støvede forretnings vindue engang i 19-start halvfjerserne, må blive oplevet som en unik og spændende mulighed her små halvtres år senere, af de der kikker forbi vor lille, men voksende dåse hjemmeside.
Kaffedåse fund på det årlige samlermarked i Nykøbing F.
Hvad dåse panelet fristes til at kalde en mindre sensation, indtræf på dette års samler messe i Nykøbing Falster som løb af stablen søndag den 12 april 2015.
foto taget af vor stand på Nykøbing Falster samlermessen 2015, imedens Per er inde i den anden hal og købe, det i artiklen omtalte dåselot.
Panelets ældste havde slået pjalterne sammen med Per Pedersen fra Kibæk, en samlerven fra det jyske, hvilket senere skulle vise sig at være en heldig disposition.
Pers præferenser ligger i det væsentlige ved de store købmands kaffedåser, men da han spottede nyudpakket dåsegruppe, som var bragt til salg i en af hallerne, og hvor lille Kloster Margarine var lottets største individuelle dåse, nær-eksaminerede han ikke de enkelte dåser.
Prisen virkede overkommelig, så dåse portionen blev i al hast bragt til bilens bagagerum, således at jagten blandt samler arrangementets øvrige udstillere kunne fortsætte. De enkelte dåser blev først nær-gransket, da vi ankom til undertegnedes dåsehule i København.
Per havde nævnt en grøn Chr.P.Hansen kaffedåse som en af indkøbets dåser, og derved var undertegnedes nysgerrighed vakt, idet den nyeste grønne Chr.P.Hansen kaffedåse i husmoder størrelse i studie samlingen, bærer en lidt uheldig større skade.
Det blev på køreturen tilbage mod København derfor aftalt, at såfremt Pers nyerhvervede grønne Chr.P.Hansen kaffedåse var identisk med studiesamlingens beskadigede eksemplar – altså minus skade forstås – ville muligheden for at diskutere noget bytteri, kunne komme på tale.
Stor var overraskelsen hos panelets ældste, da dåsen blev pakket ud.
Undertegnede kunne hurtigt konstatere at det var en hidtil ukendt Chr.P.Hansen dåse type vi havde for os.
Her ses den så “Indflytningsdåsen” fra Chr.P.Hansen, antagelig anno 1900.
Foto med den klunkestilsagtige ramme i focus.
Et fordelagtigt bytteri blev arrangeret til begge parters tilfredshed, og imedens dette stod på, bankede følgende tanker på døren. Det nye fund måtte være den hidtil ældste Chr.P.Hansen kaffedåse type, i køkken -eller husmoder størrelse overhovedet.
Dels findes intet telefonnummer nævnt på dåsen, som det ellers er tilfældet på alle øvrige kendte lignende typer, og dels er butiks facade afbildningen af en særdeles sirlig og detaljeret ( klart 1890-er agtigt ) karakter. Guldrammen er også klart klunkestilsagtig.
Overvejelser Jævnfør KRAK`s “Danmarks Ældste Forretninger” 1940, starter Chr.P.Hansen ud på adressen Købmagergade 47, den 12 november 1867, hvor butiks stifteren Christian P.Hansen, der samme sted opgives at være født i 1844, derfor må have været omtrent 23 år gammel.
I 1900 oplyses det at butikken rykker til Købmagergade 55, i ny opført ejendom, og det synes som sagerne står plausibelt at antage, at dette adresseskift kunne være hovedanledning til vort ny fundne klenodie`s udgivelse.
Vi vover pelsen og daterer dåsen til året 1900 af samtlige ovennævnte årsager.
Vi kunne tilføje at dåsens afslutning op ad til, der hvor låget presses nedover, er skarp kantet og uden ombøjning, hvilket almindeligvis peger i tidlig retning, sammenlignet med dåser med den mere finger venlige kant ombøjning. Dog har både, hvad Chr.P.Hansens husmoder dåser angår, den brune type med automobilet samt de 2 tidligste af de grønne “almindelige”, også denne skarpe top kants afslutning. Da den seneste af disse sandsynligvis er så sent udsent som 1931, synes skarp kant- argumentet ikke videre brugbart i netop denne forbindelse, endskønt det ofte i andre sammenhænge har kunnet give et daterings – retningsmæssigt fingerpeg.
Vi tager os summa summarum afslutningsvis den frihed/dristighed eller frækhed om man vil, at døbe den ny opdukkede dåse:”CHRISTIAN P.HANSENS INDFLYTNINGSDÅSE”.
Egentlig ville vi fra panelets side gerne have haft lavet et gennemgribende katalog omfattende dåser samt andre emballage typer, firmasouvenirs, firmaoplysninger, fotografier af firmarelevante motiver så som butiks facader-og interiørs m v. Som situationen byder sig, har en del benspænd imidlertid allerede meldt sig på banen. Eksempelvis har væsentlige dele af det sparsomme kildemateriale vist sig at være ganske upræcist! Papir er taknemmeligt, men øv hvor får man lyst til at bande dilettanteri langt væk, når man gerne selv vil præsentere et propert stykke research arbejde, og tilsyneladende ikke kan stole på ret meget blandt de kilder som er tilgængelige for nærværende. Tag Julius Adler. Fire kilder bringer fire forskellige opstarts datoer for dagen, og de kan jo dog umuligt alle have ret? Et forhold som også rammer nærværende project som et benspænd, er der hvor andre samlere krammer deres objekter og eventuelle viden så tæt ind til kroppen, at andre ikke må kikke med. Undskyldninger som: “Jeg skal selv skrive en bog på et tidspunkt”, har vi hørt ved mere end èn lejlighed, og umiddelbart kunne det jo lyde som en rimelig undskyldning, men mon den reelt holder vand? Sidst var det fra tysk side hvor en formodentlig unik tobaksdåse fra Clemmensen Nykøbing F., “Mirza”, med et orientalsk motiv, som panelets ældste ved et uheld var kommet til at afhænde, men sagtens kunne have haft et foto liggende af, hvor “jeg skriver snart en bog”-undskyldningen blev brugt. Vi svarede:”Hvis Mirza foto bliver bragt hos os, med fuld proveniens nævnelse, helt efter dit ønske, mener du at det skulle påvirke interessen for din kommende tyske bog i negativ retning?” Mon ikke snarere det ville kunne fungere som en slags reklame for det kommende skriveri, om det nogensinde ser dagens lys? Men altså kombinationen af det stærkt vanskelige, grænsende til det umulige, i at bringe præcise oplysninger samt de andre muntre benspænd vi bliver budt, bevirker at nærværende gennemgang af de danske tobaksfirmaer, bliver væsentlig mindre ambitiøst – ja måske mere en afslappet gennemgang af de på det danske marked cirkulerende brands, med hoved focus på udgivelserne fra de dansk ejede firmaer, og disses data. Til slut vil jeg nævne at jeg til det sidste havde håbet at kunne få særdeles kvalificeret samler kollega med på bla a tobaks dåse gennemgangen. Jeg forsøgte at friste med decideret ligeværdig medarbejder status, men tror nu ikke længere på denne mulighed. Det er så hovedårsagen til at tobaks firma gennemgangen har trukket noget ud opstarts mæssigt. Nu burde projectet ganske snart begynde!
A
Det viste sig at vi må begynde med familien Adler, fra hvilken 3 personer beskæftigede sig med tobaksproduktion, eller rettere tobak forædling, samt import og detailsalg, under en eller anden form. Julius Adler lagde ud på Kgs.Nytorv adresse (jvfn KRAK) med import af havanna cigarer, allerede i 1859.
Broderen (jnvf jødisk museum) Ludvig Ferdinand Adler støder til i 1866 under firmanavnet Adler & Co på adressen Vimmelskaftet 36 stuen. Forskellige kilder mere end
den ene side af, i møntsamlerkredse relativt almindeligt forekommende, reklamemønt fra Ludvig Adlers firma
antyder at det var hos Adler & Co vi skal søge de første dansk producerede cigaretter, og jvnf artikkel i Illustreret Tidende fra slut attenhundredetallet etableres egentlig cigaret fabrik af L F Adler så tidligt som i 1878. Den 3. Adler; S Adler ( antagelig mindre cigarproducent ) spiller fra 1889 til ca 1900 en smule med i kulissen fra Heibergsgade adresse, blot skal det nævnes at vi pt endnu ikke har fundet emballager fra denne gren af Adler familien. Det er såmænd også ganske småt hvad som har overlevet fra Adler brødrenes firmaer. Til dato blot en emballage fra hver, i begge tilfælde blikdåser. Den fra Adler & Co kender vi i 2 eksemplarer, og den fra Julius Adler er pt at regne for et unikum. Desuden findes lille rabatmønt fra Adler & Co, som må have været fremstillet i et betragteligt oplag, da den ret hyppigt dukker op ifm at private menneskers møntportioner bringes til torvs.
orienterende firmasouvenir fra 1888 udstillingen, her omslaget fotograferet i kgl biblioteks småtryks afd
indmad fra samme 1888 firmasouvenir
Forfølger man Adler tobaks firmaerne i KRAK`S vejvisere i den relevante periode, er det let at danne den antagelse at de 2 brødre må have haft et ikke helt ringe samarbejde. Der byttes bla a produktions adresser ind i mellem, samtidigt med at der ganske hyppigt flyttes til nye locations.
afbildning af Adler og Co blikæsken fundet på hollandsk hjemmeside. Adler har ikke selv et hundrede procent bekostet fremstillingen af denne blikæske, man har derimod tilkøbt sit firmalogo og navn forneden på allerede eksisterende “standarddåse”!
Vi har kendskab til en firmalikvidation hos Julius Adler i 1910, men samtidig en aktieselskabs dannelse i samme år.
den unikke tobaksdåse fra Julius Adler A/S som jo derfor ikke kan være ældre end 1910, men ejheller nyere end 1920.
Efter en stabil butiks placering, skifter Julius Adler A/S adresse fra 1911 til 1919 hele 3 gange. Først fra Kgs.Nytorv 26 til Gothersgade 45. Dernæst nævnes i Kraks vejviser Amagergade 20 og i 1917 Langebrogade 6. 1919 er sidste gang Julius Adler A/S optræder i Kraks vejviser. I hæftet “Tobaksindustriens medlemmer 1875-1970” står under Julius Adler bla a følgende nævnt: Efter Julius Adlers død i 1902 overtoges virksomheden af Albert Jacobsen, der i 1910 omdannede firmaet til aktieselskab, for hvilket han var direktør indtil 1915. Selskabet hævedes i 1919.
Adler & Co forlader de københavnske strøg adresser i 1906-07, jvnf Krak. Først og kort fortæller kilderne om en beliggenhed på Wodroffsvej 5, som allerede året efter skiftes ud med Gl.Kongevej 41. De sidste 2 optrædener i Krak hedder Jernbane alle 54 i Vanløse. Efter 1928 er eventyret om Danmarks formodentlig første cigaretfabrikant slut.
