Kategoriarkiv: Alle

Udvalgte Logoer

P1040435 P1040434 P1040433 P1040432 P1040429
Vi vil her beskæftige os med firmalogoer som optræder på overvejende danske dåser. Det vil ikke foregå i nogen speciel rækkefølge som udgangspunkt, men udvikler det sig til en mere omfattende historie, vil materialet antagelig blive redigeret i en eller anden form.

Medova tedåse, 1907

Låg fra Medova tedåse, med firmalogo fra 1907Her ses den varemærke beskyttede tegning som herefter optræder på en del af Medova thedåserne.
Medova tedåse, med firmalogo, fra 1907. Her ses den varemærke beskyttede tegning som herefter optræder på en del af Medova thedåserne.

Irmapige-tegning

irmapigen varemærketidende beskærIMG_0434
Her ses den første Irmapige-tegning som Carl Schepler lod varemærke registrere første gang i slutningen af 1913. Året efter optræder Irma-navnet for første gang sat ifm irmapige tegning. Hermed synes al diskussion om irmadåser fra før 1913 at være forstummet. Burde ihf være det. Muligvis tegner Sofus Greiffenberg Irmapigen i årtiet før, men det virker langtfra sandsynligt at Carl Schepler skulle have iværksat dåseudgivelser fra før han havde sikret, og retsligt beskyttet, sin rettighed til varemærket.
At margarinepigens navn skulle have været det tungevridende navn Jrma og ikke Irma, som det påstuleres i Irma`s såkaldte 125 års jubilæumsbog fra 2011, har panelets research ikke kunnet finde belæg for.

 

 

C.R.Evers

Det viste sig over måde, at evers logoet var godt og særdeles levedygtigt. Mener det holdt et helt århundrede og lidt til. Det oprindelige vi her har for os, gennemgik en hel del mindre forandringer op igennem nittenhundrede tallet, men hele vejen forblev logoet tro imod grund formlen; den gamle mand som giver et bolsje til et kvindemenneske af vanskelig datèrbar alder. Jeg fornemmer at i nærmeste fremtid, nogle billeder som illustrerer ovennævnte småændringer, vil finde vej til hjemmesiden.

Varemærke registrerings tegningen fra 1902.
Varemærke registrerings tegningen fra 1902.

 

Lidt blandet, ja man kunne være tilbøjelig til at sige, blandede bolsjer, fra Evers fabrikkens ikke helt lille sortiment. På billedet optræder også et smukke blikskilte fra starten af forrige århundrede.
Lidt blandet, ja man kunne være tilbøjelig til at sige, blandede bolsjer, fra Evers fabrikkens ikke helt lille sortiment. På billedet optræder også et par smukke blikskilte fra starten af forrige århundrede.

 

Ovennævnte fornemmelse holdt stik, så find venligt 4 billeder herunder som illustrerer ovennævnte variation.

P1040459P1040460P1040462P1040461

 

 F.D.B.-Logo

F.D.B.`s dåser og emballager i øvrigt, er eksempelvis sammenlignet med Irmas, meget forskelligartede. Hvad Irma angår har vi kun kendskab til et par  eksempler fra nyere tid, hvor Irmapigen ikke optræder. Desuden har Irmadåserne i længere perioder samme farve. En sådan farvemæssig uniformitet ses overhovedet ikke hos F.D.B., og det er nok mere specifikt omkring tidspunkterne hvor  et af F.D.B.`s logoer indføres, det overhovedet har berettigelse at tale om en smule forsøg på ensartethed hvad dette firmas emballager angår.
Vi bringer registrerings tegningen af vel F.D.B.`s ældste logo fra 1907 her under, samt foto hvor samme logo ses i brug på nogle dåser.

P1040455

special dåse

Herefter viser vi F.D.B.`s logo fra 1935, fulgt af billed eksempler på logoet i brug.

P1040468

P1040463

Inden vi bringer det af Gunnar Biilmann Petersen skabte sløjfelogo, vises billed- eksempler på mindre markante logo-kampagner fra F.D.B.`s historie.

P1040464

Herefter bringes “Sløjfen” om hvilken kilderne synes markant uenige. FDB melder året 1942 ud, og Steen Eilers nævner 1951 som sløjfens fødeår ? Panelet tillader sig at lade domfældelsen hænge i luften indtil evt nye beviser på det rette år dukker op. Vi supplerer desuden sløjfelogoet med lidt eksempler fra når det er i brug på dåser.

P1040453

P1040466

Hyldest til tysk tobaksemballage 1900 – 1930

P1040356 Mere og mere er det gået op for panelet hvilket enestående designfelt tysk cigaret- og tobaksemballage repræsenterer fra ovennævnte periode. Grundet et usædvanligt stort antal inspirerede grafiske kunstnere er det tyske reklameområde i det hele taget særdeles interessant for samlere med hang til det ypperste indenfor grafisk design. Periodens reklamekunstnere beskæftigede sig foruden med blikdåser og andre emballager også med plakater og alle slags skilte, sågar (dog i sjældnere tilfælde) med firmaarkitektur ( Bernhard: Manoli og Peter Behrens: AEG ). Lad mig fra periodens start nævne: Lucian Bernhard, Hans Rudi Erdt, Ludwig Hohlwein, Julius Klinger, Alfred Kusche (specielt Waldorf Astoria), Martin Jacoby-Boy, Hans Lindenstaedt, Siegmund von Suchodolski og Henry van de Velde og længere henne i perioden: Hans Domitzlaff, Oscar Werner Hadank, Ilse Lagerfelt og Ferdinand Spiegel. Alle disse navne, og en god del flere, er garant for indpaknings kunst af ypperste slags.

 

Øverst tv: firma "Reemtsma"`s 10 stk "Gelbe Sorte" fra 1921 (karton), design: Hans Domitzlaff. Dernæst 100 stks blikdåse til "We-Fi-Gra"-cigaretter med guldmundstykke fra kommanditselskabet W.F.Grathwohl i München ca 1910 (kender pt ingen angivelse af hvem som har designet dåsen), og øverst th: 50 "Ballkönig" cigaretdåse fra Cigarettenfabrik Lesmona G.m.b.H. Bremen (også uden navngiven designer). 2. række fra oven yderst tv: 20 stks cigaretæske af mærket "Peer" fra B.Muratti Sons & Co Ltd. G.M.B.H., dåsen signeret J-B (Martin Jacoby-Boy) datering ca 1910. På Garbàty`s 25 stk "Corsini" cigaretæsken fra ca 1914 har Jacoby-Boy også været på spil. Designeren Julius Klinger tegner sig for 25 stk "Fako"-Gold fra cigaretfirmaet Eduard Palm Berlin og Hamborg fra ca 1910. Den yderste til højre i rækken har indeholdt 50 gram "Tagrofein -Gold" pibetobak for tobaksfabrikant "Tagro" Frankfurt A./M., det efter min smag ualmindelig udsøgte dåsedesign er signeret Bock. I næst nederste linie fra venstre ses lille blikæske begået af Hans Lindenstaedt ca 1912. Firmaet "Josetti" har destribueret   5 stk "Elgen"-cigaretter på denne måde. Den efterfølgende grafisk spændende blikdåse til 25 stk Zirzi-Ekstra zigaretten fra Dresdener cigaretfabrikken "Monopol" kan pt designmæssigt desværre ikke navngives. Ilse Lagerfeld har tegnet karton æsken til 10 "Bulgaria Krone"-cigaretter. Det har hun gjort for cigaretfabrikken "Bulgaria" i Dresden ca 1930. Hans Domitzlaff har tegnet "Senoussi" æskerne for "Reemtzma", et firma der populært sagt "åd" en betragtelig del af konkurrenterne op igennem tyverne. Denne æske er til 25 cigaretter og udsendtes første gang i 1923. Fabrikken Mahalla Problem afslutter rækken med den grafisk dristige 25 stk "Element"-cigaretter (pt designmæssigt unavngiven). Nederst tv: Oscar Hermann Werner Hadank har i midt tyverne sandsynligvis designet denne 12 stks "Ravenklau"-zigaretten for "Haus Neuerburg" på bagsiden indslået: TROPEN-PACKUNG. Dåsen bærer Hadanks signatur centralt på låget. 25 zigaretten "Pharao" fra Bonitas A.G. Heidenau-Dresden kender jeg ikke designeren til, og det gælder desværre også for fabrikken "Tuma"`s 50 stk "Cliff Nr.40" som bringer os igennem dåserne på billedet. Sidstnævnte dåse måler 12,7 cm i længden.
Øverst tv: firma “Reemtsma”`s 10 stk “Gelbe Sorte” fra 1921 (karton), design: Hans Domitzlaff. Dernæst 100 stks blikdåse til “We-Fi-Gra”-cigaretter med guldmundstykke fra kommanditselskabet W.F.Grathwohl i München ca 1910 (kender pt ingen angivelse af hvem som har designet dåsen), og øverst th: 50 “Ballkönig” cigaretdåse fra Cigarettenfabrik Lesmona G.m.b.H. Bremen (også uden navngiven designer). 2. række fra oven yderst tv: 20 stks cigaretæske af mærket “Peer” fra B.Muratti Sons & Co Ltd. G.M.B.H., dåsen signeret J-B (Martin Jacoby-Boy) datering ca 1910. På Garbàty`s 25 stk “Corsini” cigaretæsken fra ca 1914 har Jacoby-Boy også været på spil. Designeren Julius Klinger tegner sig for 25 stk “Fako”-Gold fra cigaretfirmaet Eduard Palm Berlin og Hamborg fra ca 1910. Den yderste til højre i rækken har indeholdt 50 gram “Tagrofein -Gold” pibetobak for tobaksfabrikant “Tagro” Frankfurt A./M., det efter min smag ualmindelig udsøgte dåsedesign er signeret Bock. I næst nederste linie fra venstre ses lille blikæske begået af Hans Lindenstaedt ca 1912. Firmaet “Josetti” har destribueret 5 stk “Elgen”-cigaretter på denne måde. Den efterfølgende grafisk spændende blikdåse til 25 stk Zirzi-Ekstra zigaretten fra Dresdener cigaretfabrikken “Monopol” kan pt designmæssigt desværre ikke navngives. Ilse Lagerfeld har tegnet karton æsken til 10 “Bulgaria Krone”-cigaretter. Det har hun gjort for cigaretfabrikken “Bulgaria” i Dresden ca 1930. Hans Domitzlaff har tegnet “Senoussi” æskerne for “Reemtzma”, et firma der populært sagt “åd” en betragtelig del af konkurrenterne op igennem tyverne. Denne æske er til 25 cigaretter og udsendtes første gang i 1923. Fabrikken Mahalla Problem afslutter rækken med den grafisk dristige 25 stk “Element”-cigaretter (pt designmæssigt unavngiven). Nederst tv: Oscar Hermann Werner Hadank har i midt tyverne sandsynligvis designet denne 12 stks “Ravenklau”-zigaretten for “Haus Neuerburg” på bagsiden indslået: TROPEN-PACKUNG. Dåsen bærer Hadanks signatur centralt på låget. 25 zigaretten “Pharao” fra Bonitas A.G. Heidenau-Dresden kender jeg ikke designeren til, og det gælder desværre også for fabrikken “Tuma”`s 50 stk “Cliff Nr.40” som bringer os igennem dåserne på billedet. Sidstnævnte dåse måler 12,7 cm i længden.

 

Fra Tyskland kendes Bauhaus-skolen af de fleste, men inden dens fremkomst som betydende faktor indenfor designverdenen i bred forstand (arkitektur, møbler, lamper mv), opstod eksempelvis “Deutsche Werkbund” i 1907. Et særdeles spændende konklomerat af fortrinsvis tyske: grafikere, kunstnere og arkitekter, som for alvor promoverer sig for offentligheden med den store Werkbund udstilling i Köln i 1914. Dog som vi ved er det det år kanonerne køres i stilling, og en særdeles driftig grafisk udviklingsperiode bliver sat på stand by, af 1. verdenskrigs i gang træden. Denne for menneskeheden så tragiske hændelse følges op, da den slutter,  af en grafisk set ikke mindre spændende mellemkrigs periode, indtil nazismens sorte finger ensretter den tyske kreativitet så grundigt, ved tiltag der fremtvinger emigration hos mange eller fjernelse af de som forpasser denne mulighed. På trods af 2 verdenskrige, med massive indsamlings foranstaltninger af alt genbrugs egnet metal, herunder blikæsker og dåser, har forbavsende meget overlevet. Selvfølgelig findes mange sjældenheder og unikaer iblandt det tyske dåsemateriale, men et utal af spændende forskelligheder er efterhånden blevet indsamlet af et ikke helt lille antal samlere af den tyske nostalgiske reklameskat. Dybden i det tyske emballagemarked er enorm. Frem mod oprettelsen af “Deutsche Werkbund”, i det tyvende århundredes første årti, kunne en del geografisk opsplittethed iagttages indenfor det relativt nye stortyske område. Således at forstå at i hver af de tidligere tyske delstats hovedstæder huserede lokale grupper af grafiske kunstnere eller individualister. Når disse så bragtes sammen f.eks. i “Deutsche Werkbund”, kunne noget helt særligt dynamiskt kreativt opstå i  samspillet eller inspirationen, de mange kreative sjæle imellem. Desuden fandtes det særdeles originale Wiener Werkstätte en anelse mod syd, og flere af tidens kreative topfigurer, virkede både der og i tyske sammenhænge.

 

Nærværende foto viser 5 tyske tobaksdåser. Øverst tv den dystre "Grosse Sorte" fra Joh.Pet.Raulino & Co fra Bamberg. Th "Schiffer Gruss". Nederst th "Sailors Pleasure" fra Joh.Wilhelm von Eicken, nederst tv "Heidelberger Schloss Schäg" fra P.J.Landfried. I midten "Sonnen-glanz" fra notoriske Franz Foveau som blandt mange positive tiltag til glæde for det kunstneriske miljø, ikke mindst i Køln, også husede den grafiske designer Fritz Helmuth Ehmke, hvis plakater og emballager foregriber fremtiden med mindst 25 år, men det håber vi at kunne vende tilbage til. Spørgsmålet: hvilken grafisk kunstner som har begået nærværende langtfra uspændende Foveau-dåse, må vi desværre for nærværende lade stå ubesvaret.

Nærværende foto viser 5 tyske tobaksdåser. Øverst tv den dystre “Grosse Sorte” fra Joh.Pet.Raulino & Co fra Bamberg. Th “Schiffer Gruss”. Nederst th “Sailors Pleasure” fra Joh.Wilhelm von Eicken, nederst tv “Heidelberger Schloss Schäg” fra P.J.Landfried. I midten “Sonnen-glanz” fra notoriske Franz Foveau som blandt mange positive tiltag til glæde for det kunstneriske miljø, ikke mindst i Køln, også husede den grafiske designer Fritz Helmuth Ehmke, hvis plakater og emballager foregriber fremtiden med mindst 25 år, men det håber vi at kunne vende tilbage til. Spørgsmålet: hvilken grafisk kunstner som har begået nærværende langtfra uspændende Foveau-dåse, må vi desværre for nærværende lade stå ubesvaret.

I Berlin fandtes flere grupperinger, men den vel nok vigtigste virkede for trykkeri virksomheden ” Hollerbaum und Schmidt”, hvis plakatkunstnere bla a tæller Bernhard, Erdt og Paul Scheurich. I München fungerede Ludwig Hohlwein som en slags inspirerende fyrtårn, han var i øvrigt en af de virkeligt få som foruden at fungere i perioden, vi her har i focus, også formåede at fungere under det nazistiske diktaturs betingelser. Cigaret -og tobaksproducenterne var ligeledes udbredt over det tidligere tyske småstats område, med tendens til at befinde sig i eller i nærheden af de tidligere hovedstæder. Berlin er nok i en klasse for sig, men i tidligere Sachsens hovedstad Dresden befandt sig ca 100 forskellige cigaretfabrikker, i Hamborg var der mange osv osv . Tit forstod producenterne at benytte dygtige, inspirerede og opfindsomme lokale grafiske kunstnere til at udføre, ofte både kampagne plakater og emballager i erkendelsen af indpakningens ikke helt ringe indflydelse på forbrugernes valg. Disse samspil af talent brugt på et eksploderende forbrugsmarked, i en tid hvor tilsyneladende næsten ingen stiller spørgsmål ved rygningens hovedrolle i menneskers sociale samværd, bevirker en  helt fantastiskt  og reklamemæssigt antageligt unik historisk geografisk situation som afføder, efter min bedste overbevisning, måske det ypperste indenfor grafisk design overhovedet. Man må også forstå at det antalsmæssigt drejer sig om et meget stort antal brands (cigaret-og tobaksmærker), antagelig har vi når medtælles varianter at gøre med et 6 cifret antal. Dette bevirkede at undertegnede stod med en slags luksusproblem når billedmaterialet til artiklen skulle udvælges, idet der er så fantastisk meget grafisk spændende at vælge imellem. Håber mine kære kritiske læsere synes det er lykkedes så nogenlunde.

Ønsker man at fuldende billedet af hvilke typer dåser som cirkulerede i Tyskland, og så mange andre steder for den sags skyld, i bemeldte periode, kommer man ikke uden om det store antal som havde orientalistiske motiver. Centralt på foto kan iagttages Lucian Bernhards "Kardash" omgivet af Sulima emballager, Leopold Engelhardt dåse samt Georg A.Jasmatzi`s 10 styks "Elmas" cigaretter.
Ønsker man at fuldende billedet af hvilke typer dåser som cirkulerede i Tyskland, og så mange andre steder for den sags skyld, i bemeldte periode, kommer man ikke uden om det store antal som havde orientalistiske motiver. Centralt på foto kan iagttages Lucian Bernhards “Kardash” omgivet af Sulima emballager, Leopold Engelhardt dåse samt Georg A.Jasmatzi`s 10 styks “Elmas” cigaretter.

 

Check venligst også billeder under TOBAKKEN ! Her drejer det sig om henholdsvis: tysk tobaksrelateret emballage 1 og 2 samt Waldorf Astoria.

 

Danmarks ældste dåse?

Jacob-Marstrand-4

Jacob Marstrands småkagedåse (antageligt) kunne være Danmarks ældste datèrbare dåse ? Den er fremstillet hos Dresdner firmaet Anton Reiche, som ellers især er kendt for storproduktion af chokolade forme i metal. At bagermester Jacob Marstrand, senere også borgmester i København, lader sin lille blik gavedåse fremstille så langt væk som i daværende Saxens hovedstad Dresden, kunne tyde på at det ikke har kunnet lade sig gøre herhjemme endnu. Marstrand har formodentlig skaffet sig chokoladeforme fra samme kilde, til brug i bageriet, så måske har det ikke været helt så kringlet som det kunne se ud,  set fra nutiden. Carl Lunds fabrikker har muligvis været på banen, men nøjagtigt hvad de har kunnet og hvornår, må foreløbigt stå hen i det uvisse. Jagter man oplysninger om Carl Lund, præsenterer han sig så tidligt som i 1875 som fabriksejer. På dåsens låg er som firma mærke anvendt Thorvaldsens basrelief “Sommeren”. Dette firmamærke beskytter Marstrand i 1885.

IMG_0391

Hovedbygningen fra udstillingen 1888 i København som er afbildet på dåsens side indikerer at vi tidsmæssigt befinder os i nabolaget af denne begivenhed. Der mangler stadig nogle puslespils brikker for at undertegnede tør domfælde endegyldigt om Marstrand dåsens datering ?

Så jeg lader den hænge en anelse i luften for nu …
I øvrigt måler dåsen lige godt og vel 15 cm i længden.

Undervejs i Schepler studiet del 1

F-Chr-Schepler-Kaffe-Afdeling

Som andetsteds lovet lidt sammenkog og status ifm min kulegravning af først og fremmest “Kana” som jo er synonymt med storebroder Fritz Christian Schepler.

Da imidlertid især i opstarten de 2 Schepler-brødre reelt er samme firma, og også har deres moder med indover, er det en kælen sag at forsøge faktuelt at skille fårene fra bukkene. Papir er jo som bekendt taknemmeligt og jeg skulle ikke rode længe før troværdigheden af de eksisterende nyere kilder blev sat på prøve.

Der er skrevet en del om Carl Scheplers firma: Irma, heldigvis for det, men en del,
skal det snart vise sig har måske fundet lidt vel hurtigt vej til den trykte side.

For det første er det måske en lidt usmagelig tilsnigelse at tage moderens opstart af butik i Ravnsborggade 13 kælderen til indtægt for lillebroder Carls opstart af Irmafirmaet ? En kvinde kunne tilbage i attenfirserne ikke erhverve næringsbrev til butik, og da hendes ellers hjælpsomme drenge Fritz og Carl ikke var gamle nok måtte der “stråmænd” på.

Først J.H. Kaffka og allerede året efter sønnen til, som det oplyses i” Det skete i Irma” fra 2007,en barndomskæreste, nu ejer af større gård på Blovstrødkanten: Jørgen Christensen.  Storebroder Fritz kommer i høkerlære i indre København, og træder som færdiguddannet 25 årig ind på banen og udtager næringsbrev til kælderlokalet Ravnsborggade 13 i 1891. Stråmændenes rolle er hermed næsten udspillet. Efter endt snedkeruddannelse tager Carl 3 år på valsen sydover. Han vender hjem i 1894, og da han på slutningen af 1895 fylder 25 udtager han næringsbrev til Ravnsborggade 13 kælderbutikken og Fritz åbner omtrent samtidig butik i parallelgaden Fælledvej 16. De 2 butikker vender så at sige ryggen til hinanden, og en person kan hurtigt
komme fra den ene butik til den anden igennem gården bag husfacaderne.

P1040325Over porten på Fælledvej-addressen står den dag i dag at læse: F.Chr.Schepler 1887, hvilket forvirrede mig i starten.
Det foranledigede mig til at tro at moderen var startet i Ravnsborggade i 1886, det årstal som foranledigede Irma til at afholde 125 års jubilæum i 2011,  storebror Fritz på Fælledvej i 1887 og Carl afløser moderen i Ravnsborggade 13 i 1895.

 P1040324

Nu tror jeg ikke mere på 1886 som moderens opstartsår ! Det år som storebroder Fritz har ladet pryde portindgangen  Fælledvej 16 er moderens ja hele familiens opstartsår, med stråmænd og hele baduljen. Det har han ladet indslå på et tidspunkt da de 3 implicerede familiemedlemmer har fungeret i tæt samarbejde.

Moderen Karen Marie Schepler blev født i 1834. Pt har undertegnede ikke hendes dødsår, men det har været en dame som har bestilt noget , det synes usandsynligt at kilderne ikke skulle være pålidelige på dette punkt. Langt ind i det tyvende århundrede har hun næppe levet? #

Altså uanset det noget betænkelige ved at tage den senere Irma chef og stifters moder til indtægt for yngstesønnens senere firmadannelse, er jubilæumsåret antagelig galt under alle omstændigheder! Et forhold der yderligere bekræfter nærværende opfattelse er at stråmand nummer et mejerist Kaffka optræder første gang i Krak`s vejviser i 1888 på addressen Ravnsborggade 13. Dette tyder på anmeldelse året før, altså samme år som antagelig storebroder Fritz har ladet pryde portindgangen Fælledvej 16 København N.
Papirs taknemmelighed skal senere vise sig at fremkalde tvivl om mange såkaldte facts ifm Irmas historie, ja Schepler brødrenes historie betragtet både for sig, og når de samarbejder, under et.

# et oldebarn til Carl Schepler har været så venlig at oplyse at Karen Marie Schepler (født Jensen) opnår den betragtelige alder af 81 år, og altså dør i slutningen af 1915.

 

Kana kaffedåse

Kana-kaffe-1

Fritz Christian Scheplers utrolig varme og vellykkede Kana kaffedåse, antagelig først lanseret i 1927 og produceret hos Celludan i Holmbladsgade på Amager. Umiddelbart ville de fleste nok være tilbøjelige til at påstå at dåsens eksteriør peger mere i retning af skønvirke perioden end slut tyverne hvor i Danmark den såkaldte funkis stil  dominerer.  Det er imidlertid et ikke ukendt fænomen at reklame ting eller kampagner, fra tid til anden har til hensigt at ville føre forbrugeren tilbage til “de gode gamle dage”, hvilket vi måske har med at gøre her.

Kana-kaffe-3

Hvad der kunne underbygge en sådan antagelse er det relativt store antal velbevarede eksemplarer undertegnede er stødt på igennem de vel 30 – 40 år min dåsesygdom indtil videre har varet. Havde Kana kaffedåserne været fra starten af nittenhundredetallet, viser erfaring fra andre lignende dåsetyper at langt færre  ville have overlevet i så god stand som tilfældet er.  Celludan signaturen sætter desuden naturligt grænsen bagud ved 1920, og børnelogoet bringer meget præcist årstallet 1927 for dagen.

Fra en reklame- tændstiksetiket kender vi et ældre logo med et dobbelt børneportræt fra F.Chr.Scheplers firma. Mere præcist lanceres dette i 1907, men dels er det isoleret i forbindelse med Kana-kaffe-2reklame for “Kana Margarine” og dels er det tydeligt andre børn end de som lanceres i 1927, både lidt ældre og  begge bærende hatte. Kana kaffedåsen måler 17 cm i højden. Det skal for en ordens skyld desuden anføres at der kan iagttages lidt småvariationer hvad angår denne dåse, dels har undertegnede set flere udgaver af børneportrættet og dels har farveafvigelser kunnet iagttages. Det er ret sandsynligt at dåsen har  været bestilt genfremstillet igennem en lille snes år, hvilket sagtens har kunnet medvirke til de sidstnævnte forhold.
Hvorledes blev nu sådan en smuk dåse distribueret
til forbrugerne ?
Fra 2 kvinders mund, som begge havde været ansat i Kana-butikkerne  kan jeg referere samstemmende, at enten erhvervedes de igennem optjening af mærker eller ifm med et begreb som kaldtes “3 raske dage”. Her var det så særdeles fordelagtigt at købe eksempelvis, ikke de sædvanlige 125 gram kaffe, men 500 gram, og så fulgte en smuk dåse med i tilgift.

Malmø kaffedåsen

En interessant kaffedåse fandt vej til  samlingen ved årsskiftet 2006-07. Det drejer sig om en rektangulær (blødhjørnet) “køkkenstørrelses” kaffedåse af 17 cm`s højde, og dens kvadratiske grundmål er 10,4 cm x 10,4 cm. Standen kunne gerne have været lidt bedre, bla.a. var den forsøgt renset, og har derved fået en slags permanent klæbrig overflade. Dog er 2 af dåsens sider rimelige, hvilket gerne skulle fremgå af billedet.

IMAG1003-e1394969855257

Dåsen er en reklamesouvenir for kaffefirmaet “Nordisk Kaffe Kompagni” med hovedaddresse i Københavns frihavn. Firmaet er stiftet i 1896 og blandt samlere af kaffedåser er firmaets dåser langtfra ukendte. Panelet har kendskab til ca 10 forskellige hvoraf de 3 (nu 4) er i køkkenstørrelser. Samtlige, på nær den nyopdukkede, er cylindre, dog findes tillige særlig gammel rektangulær butiksdåse type. Karakteristisk for firmaets dåser er dels Merkur/Hermes stående på klode som firmalogo, samt næsten konsekvent opremsning af i hvilke byer firmaet havde risterier prydende dåsernes dekorerede sider.

Firmaet havde frem til nærværende nyopdukkede dåse tilsyneladende fulgt følgende farvestrategi. De ældste cylindriske havde rød grundfarve, som for butiksdåsestørrelsernes vedkommende bliver afløst af blå.

Nordisk-Kaffe-Kompagni-3

En enkelt køkkenstørrelsesdåse stikker voldsomt ud idet den afbilder krigsskibet Niels Juel fra den danske marine, dog optræder Hermes/Merkur stadig,  blot mere sekundært og foruden København er  på dåsens sider opremset 7 forskellige bynavne der huser firmaets risterier .  Marinemotivsdåsen kan sandsynligvis ret præcist dateres til 1930 (give and take et par år) og den danner måske skæringspunkt imellem de ældre røde butiksdåser og de nyere blå.

Tilbage til den nyopdukkede  som er fra Malmø! Af alle bynavne nævnt på Nordisk Kaffe Kompagni`s  dåser som vi i øvrigt kendte til, har Malmø aldrig optrådt! På den nyfundne malmødåse nævnes B.W.Jacobsson som partiförsälger. Dåsen har brun orange bundfarve med guld og sort påtryk. Datering : imellem 1921 og 1925. Malmødåsen er fremstillet af blikvarefabrikant også fra Malmø, hvilket fremgår af noget slidt påskrift som kommer tilsyne nær dåsens overkant, når låget løftes. Låget er hæftet bagtil ved hjælp af ca 7 cm tynd metaltråd, som i øvrigt mangler på nærværende eksemplar. De på dåsen påtrykte bynavne er foruden Malmø henholdsvis: Aarhus, Odense, Esbjerg, Haderslev & Helsingfors.

Med fremkomsten af nærværende dåse har vi altså for første gang oplysning om og bevis for at Nordisk Kaffe Kompagni for en formodentlig ganske kort periode havde en risteri-filial i Malmø. Man kan undre sig over at Malmø intetsteds i øvrigt er nævnt ? og spekulere en anelse over hvad det mon kan skyldes ? Altså hvorvidt dette forhold  alene kan tilskrives et eventuelt meget kort malmø eventyr ?