Benævnelser og benævnelses forvirring

Emnet gamle dåser er ikke så harmløst let at kategorisere, som det måske i nogens øre umiddelbart kunne lyde!

På vor hjemmeside bruges henholdsvis betegnelsen dåser og æsker lidt i flæng. De fleste er nok tilbøjelige til at vælge ordet æsker for de mindre dåser, og omvendt benævne større æsker: dåser. Tror ikke der findes nogen fast grænse som markerer overgangen fra den ene betegnelse til den anden. Nogen gange påvirker brugsindholdet os til hvilket af ordene vi vælger, eksempelvis pilleæske og cigaretæske eller tedåse og kaffedåse.

Lidt hastigt fortalt er dåser emballager/beholdere der som oftest er fremstillet af tynde jernblik plader som er bukket og loddet sammen. Tit bærer de desuden påtrykte firmanavne, brandnavne samt evt. billedverdener. Småbeholdere i træ benævnes også både dåser, kasser og æsker, dog måske mest æsker, som det ligeledes er gældende når materialet er pap. En rektangulær dåse af kraftig kvalitet læner sig, for de mindres vedkommende, op af betegnelsen: skrin, og for de størres vedkommende kan udtrykket kiste eller bøtte komme i betragtning.

Af og til overlapper 2 emner hinanden, som det eksempelvis er tilfældet med en gruppe sparebøsser, der samtidigt også er små blikdåser.

Et udtryk fra papemballageverdenen finder vi indenfor dåserne ved de såkaldte bolsjerør der er høje standardiserede cylindre som i datiden prydede hylderne i slikbutikker eller hos købmanden. Se eksempler ved at klikke her

Emballage kontra firmasouvenir

Det lyder måske lidt mystisk for nytilkomne, men der kan klart skelnes imellem dåser der har fundet anvendelse som decideret vareemballage og så en helt anden type. Fra vareemballage gruppen er konservesdåser og dåseøl naturligvis oplagte eksempler, men mange andre varegrupper falder også ind under her. For nu blot at nævne nogle har vi skocreme, apotekernes piller, pastiller og cremer, cigaret, tobak og cigarer, ja fortrinsvis mindre vareportioner.

Stående overfor emballagegruppen har vi hvad med rimelighed kunne betegnes: firmasouvenir, hvor dåserne mere er et reklame mæssigt ledsagefænomen end decideret salgs emballage. Fra denne gruppe kan nævnes de små af kaffedåserne, der, når undtages vakumdåserne, var firmaernes/købmændenes lidt luskede måde at få sneget sin reklame hjem i køkkenerne hos konsumenterne, hvor dåserne skulle tjene som langtids genbrugs beholdere.

Egentlig er vi i dåsepanelet af den opfattelse at cigaretæsker i blik fra omtrent 19-trediverne og bagud, var en slags særreklame i forbindelse med det nye mærkes introduktion på markedet. De efterfølgende indkøb af den pågældende cigaret er nok blevet foretaget, enten i løssalg eller, i det noget billigere materiale , papir.
Den samme blikæske kunne jo efterfølgende sagtens tjene som beskyttende genbrugs beholder, så de efterfølgende indkøbte smøger ikke knækkede i lommen.

Til festligt brug eller i “gullaschbaron regi”, føler vi os også sikre på at smukke cigaretblikæsker har fundet glimrende anvendelse, ikke mindst gældende dåser med cigaret antal på 50 stk og derover.

Lejlighedsdåser

Og ja hvad angår disse lejligheds dåser, som man også kunne kalde dem, var firmaerne vel mere tilbøjelige til at gøre noget ekstra dekorations mæssigt ud af dem, velvidende at de kunne risikere at få et langt liv hos forbrugeren, i modsætning til konsum indpakning hvor det måske mere var genkendelses effekten, snarere end skønheds værdi der blev lagt vægt på. Helt klare regler fandtes antagelig ikke i konsum reklamens barndom, men vi vil dog vove et øje og postulere: der er noget om snakken. Lidt i kølvandet her bør vel de oftest store butiksdåser nævnes, der tjente som en blanding af varebeholdere og atmosfæreskabende elementer i datidens butikkers reklame signalerings rum.
3 eksempler på disse butiksdåser kan ses ved at klikke her.

De mange udførsler

Dåser findes i mange størrelser, men også i utroligt mange former og udførsler. Cylinderen og rektanglet er vældig hyppigt brugte dåseformer, men 6-kantede og 8-kantede dåser ses, for ikke at tale om figurdåserne som er et større emne for sig. Der er skarpkantede dåser og der er dåser med bløde hjørner. Der er geografiske særpræg og tendenser både hvad  dåseformer og dåsedekorationer angår. I perioder synes det at have været på mode med henholdsvis bogstaver og dekorationer i relief, og som et i nabolandet Sverige temmeligt ofte brugt indslag, ses dåser hvor der i den midterste del af låget er indsat en glasplade, der lader beskueren blive fristet af dåsens indhold. Her har dåse og glasmontre på sin vis fusioneret.

Der findes dåser med meget enkle dekorationer, nærmest minimalistiske i udtryk, og så kender vi dåser hvis billedverdener må siges at være temmeligt belæssede, samt naturligvis alt derimellem.

Designkunstnere

Store design kunstnere, kendte fra eksempelvis plakaternes verden, har af og til været på spil hvad angår udførslen af dåsernes påtrykte billed og bogstav verdener. Det er heldigvis et emne, hvor især for Danmarks vedkommende, sidste kapitel langtfra er skrevet, og vi derfor tør tro vi stadig har resultaterne af mangen fremtidig kulegravning til gode.
Fortidens lithografers uddannelse gjorde dem skikket til at udføre dåsers exteriør af ganske høj kvalitet. Dog synes den smule forskning panelet har kendskab til, at pege på det forhold at dèr hvor det helt særlige optræder – hvor noget banebrydende ser dagens lys – er det en navngiven designkunstner som har været indover.

Yderligere beskrivelse af dåsers forskellighed

Som det turde være fremgået her, er dåser ofte udgivet i firmareklame sammenhæng. Der findes imidlertid også såkaldte neutrale dåser, der antagelig i samtiden er blevet distribueret fra isenkræmmere og gavebutikker.

Blikvarefabrikant signatur & firmanavne

Det hænder tit at 2 firmaer samtidigt er indover den enkelte dåse. Her tænkes på henholdsvis blikvarefabrikanten, som ofte afsløres ved sammes  tit diskret anbragte signatur, og så naturligvis producenten hvis produkt bliver exponeret igennem tekst og evt. billedverden på dåsens sider, og mere sjældent også på lågets inderside.
En sjælden gang er dåsen reklame for blikvarefabrikanten selv.

I Carl Lunds tilfælde skyldes det naturligvis at Carl Lund handlede med meget andet end dåser.

Modsat hænder det ret tit at man som dåse interesseret støder på dåser der mangler blikvarefabrikantens signatur, og for visse tobaks dåsers vedkommende hænder det at sågar producenten er usynlig på dåsen. Sidstnævnte bærer udelukkende et varenavn, bum slut ? Hvorvidt et sådant forhold skyldes producentens fordomme, alternativt viden, om at forbrugerne i bestemte ældre perioder opfatter beskedenhed som en dyd, eller om det er udtryk for en manglende professionalisme, der jo senere kommer på banen nærmest i overmål, skal her undlades at domfælde om. Måske ligger helt andre årsager til grund, men regn med at også på dette punkt jagter dåsepanelet de afslørende puslespilsbrikker, såfremt de måtte findes i en eller anden form derude.

Den relevante tidsperiode

Dåsernes guldalder kan for Danmarks vedkommende indrammes bagud omtrent af den store nordiske industri – og landbrugs udstilling i 1888 i København og fremad danner 2.verdenskrig den grænse hvor de lithografiske trykteknikker som anvendes til at påtrykke dåsernes billedverdener, mister det sidste besjælede håndgjorte. Som ved de fleste andre områder findes også her undtagelser der bekræfter reglen.

Samlervinklen

Samler mæssigt kan dåserne angribes på utallige måder, og her på hjemmesiden vil hen ad vejen blive præsenteret adskillige eksempler herpå. Vigtigt kan det imidlertid under alle omstændigheder være at gøre sig klart, at en dåsesamling relativt hurtigt kan risikere at blive temmelig pladskrævende.

Dåser er gode beholdere

Gamle dåser kan være rigtigt smukke og spektakulære, og mange mennesker, som ikke er deciderede samlere har måske op til en håndfuld dåser stående, der tjener som opbevarings beholdere i hjemmet, samtidigt med at de måske står og pynter op.

Intro efterskrift/opfordring !

Vor viden om de gamle dåser er pt ikke videre omfattende, men det kunne være rart at få ændret på et sådant forhold.

Bliver man for alvor bidt af emnet, er det vel kun naturligt at man gerne vil vide mere om f.eks. firmaerne bag dåseudgivelserne og lignende. Et sådant behov bilder vi os ind at man til dels vil kunne få dækket ved at følge med under den videre udvikling af nærværende hjemmeside.

Invitation til medvirken

Skulle disse panelets kradserier i emnets overflade imidlertid ikke i tilstrækkelig grad stimulere dit behov for dåseviden, inviterer vi fra dåsepanelets side dig til at deltage i legen!

Det skal forstås helt bogstaveligt således at gæsteskribenter bydes hjerteligt velkomne på vor hjemmeside, med det lille forbehold at vi synes indlægsretningen ikke disser for voldsomt i forhold til panelets stil og linie.

Med andre ord! Banker dit hjerte for gamle dåser eller et relevant parallelområde, og besidder du en portion forskersind som trænger til at blive brugt og eksponeret til glæde for andre, da tøv ikke med at kontakte os.

Forskningstips

Værktøjet til fremdragelse af de spændende puslespils brikker er foruden tid, tålmodighed og gå på mod også lidt fantasi, bla a til at turde kombinere de få faktuelle oplysninger vi reelt står med for nærværende, på nye måder om det skønnes relevant.

Det bør nævnes her at puslespils brikkerne kan findes de mest uventede steder. Egentlig sætter hvad dette angår kun fantasien grænsebomme op.

Så er der de mere naturlige steder at gennemtrevle såsom: firma jubilæums skrivelser, varemærke tidende, annoncering i magasiner og dagspresse i samtiden, artikler samme steds, speciallitteratur hvor særligt fagligt kvalifiserede har haft mulighed for at bearbejde et relativt afgrænset emne i dybden. Check venligst i denne forbindelse vor hjemmesides voksende kildeliste ud!

Overblikket over hvad som findes af dåser/æsker indenfor de forskellige genrer kan også være en medvirkende fortæller, således at forstå at etableringen af omfattende studiesamlinger, alternativt fotokartoteker nok må betragtes som et must.

En umulighed?

Emnet er gigantisk, og til de som tror det muligt at få det hele katalogiseret må vi fra panelets side bedyre at det tror vi ikke på, den tanke har vi forlængst ladet fare.
Alene de klare indicier, grænsende til rene beviser, som vi mener at have for hånden, og som peger på at større dele af det ældste dåse materiale simpelthen er gået til, udelukker automatisk en sådan ambition.  I tilgift foreligger det problem at det som så har overlevet skal registreres centralt, hvilket kan blive en særdeles vanskelig opgave i sig selv.
I visse tilfælde er overleverede unikaer samtidigt i så opslidt eller rusten tilstand, at selv en basis beskrivende registrering kan være et problem og en fotoregistrering en umulighed!

Alligevel vigtigt

Dog kan vi ganske sikkert komme langt i et ydmygt og tændt forsøg på at fremdrage de skønne gamle dåsers hemmeligheder, og indenfor visse rimelige rammer bør måske her siges: jo flere som vil det jo bedre.

Tilsend os gerne billeder !

Panelet er også meget interesseret i at bringe billeder, gerne kommenterede billeder fra private dåsesamlinger rundt omkring. Tilsend os gerne billeder af dit favorit materiale eller måske noget du regner med vil frembringe en vis whau-effekt hos andre dåse nørder. Husk at tilføje om du ønsker anonymitet eller navns nævnelse.

Generelle samt en anelse specifikke oplysninger

Ud fra signaturer på dåserne selv kan vi fastslå, at det er et ret lille antal fabrikanter som har domineret indenfor fremstillingen af de danske dåser. De 3 førstnævnte i øvrigt med størst dominans specielt inden 19-start trediverne. Det drejer sig om Celludan, Glud & Marstrand samt Carl Lunds Fabrikker. I samme periode har vi en sjælden gang fundet Albert C.Petersen Kikkurren (Amager), Hagen & Sievertsens Etabl. Odense, Wilh. Løngreens Fabrikker Odense og Alex Wittenborgs Fabrikker også Odense. Et par dåser bærer betegnelsen Dania, hvilket antagelig er Celludans tidligere benævnelse, dog ville det korrekte og fulde navn have været Celoidfabrikken Dania eller for en meget kort periode i 1908, 1909 Skiltefabrikken Dania. I KRAK 1919 nævnes en tilsyneladende ny spiller på banen under navnet Metalvare Fabrikken Dania, Englandsvej 43, så hvem Dania præcis er, hænger som situationen tegner sig for nærværende, en anelse i det uvisse.

J.W. ( eller en gang imellem enkelt V) Reves optræder på en mindre gruppe dåser, bla a serien fra Røde Mølle.

Stille og roligt rykker Odense fabrikkerne tættere og tættere sammen, med undtagelse af Hagen & Sievertsen, og sjovt nok i samme år som Glud & Marstrand endeligt overtager Carl Lund, nemlig i 1932, dannes ud af de øvrige Odensefirmaer,  aktieselskabet Haustrups fabrikker, der også bliver en betragtelig spiller, hvad dåsefremstilling angår.
En slørende faktor i forhold til hvem som er den egentlige fabrikant, kan grossist firmaerne, fra tid til anden være. Et eksempel er Bang & Tegner,  der ofte optræder på eksempelvis de små salveæsker fra de forskellige apoteker udover det ganske land. Dette firma fik igen dåserne fremstillet hos bla a Hagen & Sievertsen, som ikke optræder på dåserne. Altså et drilskt forhold som skal afsløres af tilfældige dybere kilder som sejler ens vej forbi. Et lignende forhold er antagelig gældende for firmaet Andersen & Muus, der næsten uomtvistelig sikkert aldrig selv har optrådt i rollen som blikvare fabrikant.

Panelet håber henad vejen, helst indenfor overskuelig fremtid,  at få defineret og kronologiseret så mange blikvarefabrikant signaturer, at et egentlig dateringsværktøj ser dagens lys. Imidlertid findes flere problemer af benspændsagtig karaktèr som skal løses for at opgaven kan komme ordentligt fra kaj. Et logistisk problem er det forhold at en hulens masse dåser skal kunne ligge uforstyrret i et lokale imedens sammenligningerne står på. Et andet mindre problem er at visse dåser sendes på markedet igennem en længere periode, og altså derved er mindre egnede til at tidspræcisere bestemte signaturer, end de deciderede lejlighedsdåser, som heldigvis også i betragteligt antal er for hånden.

(fortsættelse følger)

De prisbetingende faktorer

Det er ikke tanken her at fremkomme med konkrete priseksempler på hvad ældre dåser koster. En analyse af hvilke faktorer som er prisbetingende og med hvor høje “stemmer”  disse forskellige elementer hver især influerer på prisdannelsen, er mere præcist udtrykt det ærinde vi ønsker at udfylde for nærværende.
I en vis forstand kan prisen på en dåse koges ned til det gammelkendte udtryk: udbud og efterspørgsel !
Vi vil imidlertid forsøge at grave lidt dybere, få lidt flere nuancer frem og også søge at afveje de prisdannende komponenter vi finder, i forhold til hinanden.

Sjældenhed ?

I mange andre sammenhænge betyder et objects sjældenhed en betragtelig del for prisen. Hvad dåser angår spiller det naturligvis også en rolle, men har langtfra betydning som eksempelvis indenfor samleriet af frimærker eller mønter. Hvad skyldes nu det ? Det forhold at dåser så langtfra er kortlagt som tilfældet er, mener jeg er væsentligt, og samtidigt at så relativt få er decideret samlere, og altså får tilkæmpet sig en slags overblik og derefter vèd hvad det er de jagter. Den viden vil de som situationen pt er, kun have kunnet erhvervet sig ved kik hos, og samtaler med ligesindede.

Et godt eksempel er Solo-kaffedåsen fra Slagelse Kafferisteri. Før vi iblandt samlergruppen ( som vel tæller et halvt hundrede kaffedåse interesserede ) havde fået klarlagt eksistensen af Solo-varianten, altså at ikke alle, som vi hidtil havde troet, var “Superfin”, kunne ingen ligesom håbe på at finde den. Nu hvor vi kender til den, og samtidig blandt samlere på landsplan, kun har kendskab til eksistensen af 5 eksemplarer, og den situation  at måske 20 – 30 samlere fra lidt til rigtig gerne så den stå hjemme hos dem hver især i samlingen, vil antagelig kunne bevirke at Solo på et tidspunkt vil blive handlet til betragteligt mere end den almindelige med påskriften superfin.

Vi konstaterer altså, at for at sjældenhed skal kunne spille en væsentlig rolle, skal dels et vis antal mennesker kende til objectet, og dels have det på ønskelisten. Sålænge dåser som situationen er, er relativt ubeskrevne, vil vi skulle lede efter de prisbetingende faktorer andetsteds. Hvad sjældenhed angår spiller det kun en stærkt begrænset rolle for nærværende, altså bortset fra indenfor ganske få emner fra den temmelig store dåseverden. Hvad er det da som, når vi lige ser bort fra kaffedåseemnet og et par andre i øvrigt, bevirker at mennesker er villige til henholdsvis at betale en høj, en middel eller blot en lav pris for en dåse.

Dekorativ værdi

Vi må kikke nogle andre muligheder efter i sømmene. Et af disse kunne være den dekorative værdi. Altså bliver dåsen bredt opfattet som skøn og dekorativ ? Og her tror jeg, som situationen er netop nu, vi har fat i en meget væsentlig prisdannende komponent. En dåse med bred appèl kombineret med god brugbar størrelse samt endnu en prisaccelererende faktor: det tidstypiske, vil formodentlig i mange sammenhænge blive opfattet som værdifuld. Begrebet spektakulær må sikkert også gerne rumstere en anelse i værktøjskassen, ved forståelsen af hvad  folk opfatter som dekorativt.

Det tidstypiske

Den dekorative værdi, en god anvendelig størrelse ( et godt format ) samt det tidstypiske er nok , viser erfaringen, de pt væsentligste faktorer til at priser lander hvor de gør. Ved det tidstypiske forstås genkendelige kvaliteter fra den tidsperiode dåsen virkelig er fra. Hellere typisk dame eller person fra 1912 afbildet på dåse fra 1912 end Christian den fjerde eller andet som blot bringer forvirring i det samlede udtryk.

Design

Det mange mennesker opfatter som bevirkende høj dekorativ værdi, hænger ofte sammen med godt lithografisk billeddesign. At en dygtig design kunstner har været indover og sørget for at dåsens udtryk som helhed har bevæget sig fra hæderligt håndværk, som sagtens kan være allright og tidstypisk, men altså uden dette ekstra, særlige,  mod noget sublimt.

Decideret samleri vil som førnævnt under “sjældenhed”, kunne bøje denne formel, men som det bredt foregår ude omkring på markeder, i butikker ja sågar på auktioner, er det kombinationen af disse 3 faktorer der pt spiller væsentligst ind for det prisdannende. Og så havde vi nær glemt en væsentlig faktor yderligere.

Standen

Hvor velbevaret dåsen er, hvor heldigt er den sluppet forbi tidens tand ? Selvom igen ved sammenligning med samler objecterne frimærker og mønter en ikke nær så hysterisk focus på sammenhæng imellem pris og stand gør sig gældende indenfor dåsernes verden, kan eksempelvis større beskadigelser bevirke at en ellers, udfra tidligere nævnte parametre top ting, nærmest bliver værdiløs. Omvendt vil usædvanlig velbevarethed næsten altid bevirke mulighed for merpris.

Tror vi fik berørt de væsentligste prisbetingende faktorer her, endskønt der nok kunne have været kogt yderligere detaljer til overfladen. Dem må vi kikke på ved anden lejlighed. En lettere uregerlig faktor af den slags som vi måske vil kikke på senere kunne være popularitets faktoren.
Et par sætninger har faktisk allerede set dagens lys i denne forbindelse, gå direkte til her

Fra det hverdagsagtige mod det sublime

Da jeg i et øjebliks overmod følte jeg kunne gå på vandet, og for snart ret lang tid siden stillede migselv den opgave at ville præcisere de faktorer som bevirker forskellen på det hverdagsagtige og det sublime – naturligvis hvad dåsedesign angår! – bevægede denne disposition mig snart ud i, hvad man med et muntert udtryk kunne betegne som “faktuelt kviksand”.
Da min dåseven fra Bornholm Ebbe Birch bedyrede at den artikel glædede han sig  specielt til at læse, indfandt præstationsangsten sig ikke længe efter. Det skal samtidig nævnes, at imedens jeg stadig red på førnævnte overmods bølge, var det lykkedes mig at forfatte 5 – 6 tætskrevne A4 sider, på hvilke jeg efterfølgende kunne konstatere at jeg alene snakkede udenom emnet!
I en periode undskyldte jeg overfor migselv, altså når jeg ikke kom videre med artiklen, på følgende måde: du har ganske enkelt ikke den uddannelse som havde kunnet forsyne dig med det sprog, som igen ville gøre dig i stand til at formulere disse forskelle. Dèr fik den så lov til at bo indtil i dag, hvor jeg ( stadig lidt overmodig? ) syntes det var tid til lidt status.

Status august 2016
Visse facts kunne med rimelighed skubbes ind i nærværende diskussions focus.
Mennesker modner når interessen for et emne opretholdes i en, antagelig temmelig individuel, periode! Sagt lidt anderledes kan erfaringsmæssigt bedyres at emner ikke så sjældent så at sige “lukker sig op” når man fordyber sig i dem. Noget man ikke så i starten toner mere og mere frem i takt med fordybelsen i emnet.
Herved bliver det bla a klart at spillereglerne er ganske variable, og at det generelle af samme grund bliver nærmest ikke eksisterende. Postulatet at det sublime da kan registreres/opleves af alle holder ikke, tit kræves arbejde for at åbne op for forståelsen, ja for at selve oplevelsen af det sublime overhovedet kan komme i stand!
Hertil krydres situationen med den individuelle smag iøvrigt, der jo ikke nødvendigvis så let ej heller smides over bord.
Summarisk kunne man nok med rimelighed konkludere at der kan registreres et vist smagsmæssigt samfald for forskellige personer, som igennem en længerevarende periode, intensivt har beskæftiget sig med et emne af grafisk billedmæssig karaktèr. Endda løsrevet en smule fra den intimt personlige smag, processen kunne antagelig kort sagt benævnes: stigende kvalitetsfølsomhed.
Når nogen så, i kraft af uddannelsesmæssig baggrund, antagelig er i stand til at sætte ord på objecternes kvaliteter, eller mangel på samme, må man altså gøre gældende at ikke alle nødvendigvis er enige. Og her tænkes ikke på beskrivelsen af objecterne, men på effekten hos mennesker.

Vi vil her beskæftige os med firmalogoer som optræder på overvejende danske dåser. Det vil ikke foregå i nogen speciel rækkefølge som udgangspunkt, men udvikler det sig til en mere omfattende historie, vil materialet antagelig blive redigeret i en eller anden form.

Medova tedåse, 1907

Medova tedåse, med firmalogo, fra 1907. Her ses den varemærke beskyttede tegning som herefter optræder på en del af Medova thedåserne.

Irmapige-tegning

Her ses den første Irmapige-tegning som Carl Schepler lod varemærke registrere første gang i slutningen af 1913. Året efter optræder Irma-navnet for første gang sat ifm irmapige tegning. Hermed synes al diskussion om irmadåser fra før 1913 at være forstummet. Burde ihf være det. Muligvis tegner Sofus Greiffenberg Irmapigen i årtiet før, men det virker langtfra sandsynligt at Carl Schepler skulle have iværksat dåseudgivelser fra før han havde sikret, og retsligt beskyttet, sin rettighed til varemærket.
At margarinepigens navn skulle have været det tungevridende navn Jrma og ikke Irma, som det påstuleres i Irma`s såkaldte 125 års jubilæumsbog fra 2011, har panelets research ikke kunnet finde belæg for.

C.R.Evers

Det viste sig over måde, at evers logoet var godt og særdeles levedygtigt. Mener det holdt et helt århundrede og lidt til. Det oprindelige vi her har for os, gennemgik en hel del mindre forandringer op igennem nittenhundrede tallet, men hele vejen forblev logoet tro imod grund formlen; den gamle mand som giver et bolsje til et kvindemenneske af vanskelig datèrbar alder. Jeg fornemmer at i nærmeste fremtid, nogle billeder som illustrerer ovennævnte småændringer, vil finde vej til hjemmesiden.

Ovennævnte fornemmelse holdt stik, så find venligt 4 billeder herunder som illustrerer ovennævnte variation.

 F.D.B.-Logo

F.D.B.`s dåser og emballager i øvrigt, er eksempelvis sammenlignet med Irmas, meget forskelligartede. Hvad Irma angår har vi kun kendskab til et par  eksempler fra nyere tid, hvor Irmapigen ikke optræder. Desuden har Irmadåserne i længere perioder samme farve. En sådan farvemæssig uniformitet ses overhovedet ikke hos F.D.B., og det er nok mere specifikt omkring tidspunkterne hvor  et af F.D.B.`s logoer indføres, det overhovedet har berettigelse at tale om en smule forsøg på ensartethed hvad dette firmas emballager angår.
Vi bringer registrerings tegningen af vel F.D.B.`s ældste logo fra 1907 her under, samt foto hvor samme logo ses i brug på nogle dåser.

Herefter viser vi F.D.B.`s logo fra 1935, fulgt af billed eksempler på logoet i brug.

Inden vi bringer det af Gunnar Biilmann Petersen skabte sløjfelogo, vises billed- eksempler på mindre markante logo-kampagner fra F.D.B.`s historie.

Herefter bringes “Sløjfen” om hvilken kilderne synes markant uenige. FDB melder året 1942 ud, og Steen Eilers nævner 1951 som sløjfens fødeår ? Panelet tillader sig at lade domfældelsen hænge i luften indtil evt nye beviser på det rette år dukker op. Vi supplerer desuden sløjfelogoet med lidt eksempler fra når det er i brug på dåser.

Mere og mere er det gået op for panelet hvilket enestående designfelt tysk cigaret- og tobaksemballage repræsenterer fra ovennævnte periode. Grundet et usædvanligt stort antal inspirerede grafiske kunstnere er det tyske reklameområde i det hele taget særdeles interessant for samlere med hang til det ypperste indenfor grafisk design. Periodens reklamekunstnere beskæftigede sig foruden med blikdåser og andre emballager også med plakater og alle slags skilte, sågar (dog i sjældnere tilfælde) med firmaarkitektur ( Bernhard: Manoli og Peter Behrens: AEG ). Lad mig fra periodens start nævne: Lucian Bernhard, Hans Rudi Erdt, Ludwig Hohlwein, Julius Klinger, Alfred Kusche (specielt Waldorf Astoria), Martin Jacoby-Boy, Hans Lindenstaedt, Siegmund von Suchodolski og Henry van de Velde og længere henne i perioden: Hans Domitzlaff, Oscar Werner Hadank, Ilse Lagerfelt og Ferdinand Spiegel. Alle disse navne, og en god del flere, er garant for indpaknings kunst af ypperste slags.

Fra Tyskland kendes Bauhaus-skolen af de fleste, men inden dens fremkomst som betydende faktor indenfor designverdenen i bred forstand (arkitektur, møbler, lamper mv), opstod eksempelvis “Deutsche Werkbund” i 1907. Et særdeles spændende konklomerat af fortrinsvis tyske: grafikere, kunstnere og arkitekter, som for alvor promoverer sig for offentligheden med den store Werkbund udstilling i Köln i 1914. Dog som vi ved er det det år kanonerne køres i stilling, og en særdeles driftig grafisk udviklingsperiode bliver sat på stand by, af 1. verdenskrigs i gang træden. Denne for menneskeheden så tragiske hændelse følges op, da den slutter,  af en grafisk set ikke mindre spændende mellemkrigs periode, indtil nazismens sorte finger ensretter den tyske kreativitet så grundigt, ved tiltag der fremtvinger emigration hos mange eller fjernelse af de som forpasser denne mulighed. På trods af 2 verdenskrige, med massive indsamlings foranstaltninger af alt genbrugs egnet metal, herunder blikæsker og dåser, har forbavsende meget overlevet. Selvfølgelig findes mange sjældenheder og unikaer iblandt det tyske dåsemateriale, men et utal af spændende forskelligheder er efterhånden blevet indsamlet af et ikke helt lille antal samlere af den tyske nostalgiske reklameskat. Dybden i det tyske emballagemarked er enorm. Frem mod oprettelsen af “Deutsche Werkbund”, i det tyvende århundredes første årti, kunne en del geografisk opsplittethed iagttages indenfor det relativt nye stortyske område. Således at forstå at i hver af de tidligere tyske delstats hovedstæder huserede lokale grupper af grafiske kunstnere eller individualister. Når disse så bragtes sammen f.eks. i “Deutsche Werkbund”, kunne noget helt særligt dynamiskt kreativt opstå i  samspillet eller inspirationen, de mange kreative sjæle imellem. Desuden fandtes det særdeles originale Wiener Werkstätte en anelse mod syd, og flere af tidens kreative topfigurer, virkede både der og i tyske sammenhænge.

Nærværende foto viser 5 tyske tobaksdåser. Øverst tv den dystre “Grosse Sorte” fra Joh.Pet.Raulino & Co fra Bamberg. Th “Schiffer Gruss”. Nederst th “Sailors Pleasure” fra Joh.Wilhelm von Eicken, nederst tv “Heidelberger Schloss Schäg” fra P.J.Landfried. I midten “Sonnen-glanz” fra notoriske Franz Foveau som blandt mange positive tiltag til glæde for det kunstneriske miljø, ikke mindst i Køln, også husede den grafiske designer Fritz Helmuth Ehmke, hvis plakater og emballager foregriber fremtiden med mindst 25 år, men det håber vi at kunne vende tilbage til. Spørgsmålet: hvilken grafisk kunstner som har begået nærværende langtfra uspændende Foveau-dåse, må vi desværre for nærværende lade stå ubesvaret.

I Berlin fandtes flere grupperinger, men den vel nok vigtigste virkede for trykkeri virksomheden ” Hollerbaum und Schmidt”, hvis plakatkunstnere bla a tæller Bernhard, Erdt og Paul Scheurich. I München fungerede Ludwig Hohlwein som en slags inspirerende fyrtårn, han var i øvrigt en af de virkeligt få som foruden at fungere i perioden, vi her har i focus, også formåede at fungere under det nazistiske diktaturs betingelser. Cigaret -og tobaksproducenterne var ligeledes udbredt over det tidligere tyske småstats område, med tendens til at befinde sig i eller i nærheden af de tidligere hovedstæder. Berlin er nok i en klasse for sig, men i tidligere Sachsens hovedstad Dresden befandt sig ca 100 forskellige cigaretfabrikker, i Hamborg var der mange osv osv . Tit forstod producenterne at benytte dygtige, inspirerede og opfindsomme lokale grafiske kunstnere til at udføre, ofte både kampagne plakater og emballager i erkendelsen af indpakningens ikke helt ringe indflydelse på forbrugernes valg. Disse samspil af talent brugt på et eksploderende forbrugsmarked, i en tid hvor tilsyneladende næsten ingen stiller spørgsmål ved rygningens hovedrolle i menneskers sociale samværd, bevirker en  helt fantastiskt  og reklamemæssigt antageligt unik historisk geografisk situation som afføder, efter min bedste overbevisning, måske det ypperste indenfor grafisk design overhovedet. Man må også forstå at det antalsmæssigt drejer sig om et meget stort antal brands (cigaret-og tobaksmærker), antagelig har vi når medtælles varianter at gøre med et 6 cifret antal. Dette bevirkede at undertegnede stod med en slags luksusproblem når billedmaterialet til artiklen skulle udvælges, idet der er så fantastisk meget grafisk spændende at vælge imellem. Håber mine kære kritiske læsere synes det er lykkedes så nogenlunde.

Check venligst også billeder under TOBAKKEN ! Her drejer det sig om henholdsvis: tysk tobaksrelateret emballage 1 og 2 samt Waldorf Astoria.