Dristige bogstaver

Usædvanlige bogstaver brugt på forskellige dåser

På ældre dåser, såvel som nyere, naturligvis specielt gældende for dåser med påtrykte reklamer, spiller bogstaver iblandt en ganske vigtig rolle for helheds opfattelsen.
I visse tilfælde stjæler de ligefrem billedet, og det er med den bagtanke fotografen denne gang er gået på jagt i panelets studiesamling.

P1040947
Lidt varieret bogstavbrug hos E.Nobel.

 

Vi håber på et senere tidspunkt at kunne bringe en uddybende gennemgang af bogstavernes historie, formodentlig ikke overraskende med speciel focus på den dåse-relevante periode (ca 1880 – 1955).

P1040948
Close up af skøn gammel Hobro-kaffedåse.

 

Indtil da inviteres den besøgende på vor hjemmeside til at nyde disse nærbilleder af et varierende udpluk af dåse overflader med hvad vi har valgt at benævne: dristige bogstaver!

P1040946    P1040944    P1040943    P1040942    P1040941

Hvad de sidst viste 5 dåse afbildninger angår, kan nævnes at “Boggi”-pibe tobaks dåsen er en lille “lommebuet” næsten kvadratisk dåse af 9 centimeters bredde.
“Anglo-Dane” Menthol cigarettes;( københavnerfirma ved G.Gregersen), med den flotte buede m-afslutnings streg er fra ca 1.verdenskrig, og kendes pudsigt nok i nærmest identisk udførsel blot uden firmanavn samt de 2 små tekstdele hvor ordet patent indgår. “Anglo-Dane”-æsken er lige godt 8 centimeter bred.
Cerutdåsen fra P.Pedersen i Horsens som har indeholdt såkaldte “Esperanto” cigarillos er 11 cm bred og valgt her på grund af det dristige begyndelses e, i betegnelsen “Esperanto”.
Cacaodåsen fra H.P.Sundorph med det elegante og næsten omkransende store C er patent anmeldt i 1908 under navnet “Magnet Cacao”. Dåsen er lige knap 15 cm høj.
Bågø kaffedåsen fra det sydfynske, med de 2 frække g-er, er 16,7 cm høj, og afslutter denne del af vor lille billed kavalkade.

Lidt yderligere materiale har fundet vej til fotografens linse:

P1050112
Frækt “penselstrøgs-T” ses her anvendt på lille Tekno reservedels æske.
P1050111
Den pragtfulde lille Vitamon-æske, som vel dårligt har kunnet rumme mere end højst 5 tern, repræsenterer den skønneste grafiske legelyst.
P1050108
Et par herlige Toms slikkelade æsker med elegant pågående overstreg i firmanavn.
P1050109
Nyd dette store R i navnet: A.H.Riise!

Den lille Tom`s æske måler 5,5 cm i længden, Vitamon 8,5 cm, Senatin dåsen 6,8 cm og Tekno dåsen ligeledes 6,8 i længden.
Er man til lange streger ifm de store bogstaver, kommer man ej heller udenom Vibe Hastrup:

P1050113
Det må være den røde som i sin tid inspirerede til drenge-vittigheden hvor man spurgte en forestillet kvindelig skomager:”Har De det røde tit”? fnis fnis! den måler i øvrigt godt og vel 6,5 cm i diameter.

 

Karameldåse

Ludolf Jessen, et slikkeladefirma fra Haderslev, grundlagt 1861, byder sig til for den grafisk bogstavs interesserede på en dåse fra, vel 19-tyverne, i en tidligere typisk oval “margarine dåse form”.
Dåsen har rummet flødekarameller og har nok tjent som emballage ifm en betragtelig gaveportion.
Her er afgjort flere grafisk spændende detaljer, men jeg vælger under afsnittets overskrift: “Dristige Bogstaver”, at fremhæve de to store bogstaver på dåsens sider,(de to sider er iøvrigt identiske) henholdsvis M og C.
Disse 2 store bogstaver tilsammen indledende ordene: Manhattan Carameller, tager sig en lidt usædvanlig “samdans”. Det store M, som jo almindeligvis ville have fortsat og forbundet sig med det lille a, lader imidlertid a`et i stikken, og smutter elegant en linie ned, og forvandler sig til linie 2`s indledende store C. Sidstnævnte danser også uafhængigt af ordet Caramellers øvrige bogstaver, endskønt det hele præsenteres i normalt sammenhængende skreven skrift.
Pragtfuldt og både elegant samt dynamisk. Dåsen måler 18,5 cm i højden og 27,5 cm i længden.

.