Samlingens ypperste dåse ?

Samlingens ypperste danske dåse ?

P1040956

Panelets ældste fremviser ved specielle lejligheder for særligt udvalgte, en særdeles spændende te dåse fremstillet hos Glud & Marstrand for det notoriske københavnske te firma David Metz.
Nu kan hjemmesidens besøgende herefter med rette føle sig som særligt udvalgte.

P1040956 P1040957 P1040958

Dåsen blev fremstillet til en helt speciel begivenhed, nemlig et lotteri i slutningen af 1898 til fordel for kvindesagen. Nærmere bestemt, øremærkede midler til opførelse af kvindernes bygning i det indre København.

P1040959
Nærbillede af låget.

 

Nøjagtigt hvem som designmæssigt har begået den smagfulde dåse, er vi pt ude af stand til at fastslå.
Dog er vi fra panelets side overbevist om at det drejer sig om èn af de kvindelige kunstner ildsjæle der i samtiden tegnede den spirende kvindesag.

P1040964
Det “gamle” Israels plads loppemarked, en morgen/formiddag tilbage i 19-firserne ?

 

Panelets ældste sender tanker tilbage til en sommermorgen i 19-firserne på Israels plads, hvor bevidnedes at Louis Ehlers kom først til mølle, og snuppede nærværende tedåse for næsen af vor repræsentant.
Da kemien imidlertid var god, Ehlers og vor repræsentant imellem, ledte situationen frem til en byttesituation vel en måneds tid senere. En iøvrigt ikke ukompliseret  byttehandel, der flyttede sig meget i Ehler`s favør, i forhold til det først aftalte.
Selvom det “sved”, endte dåsen ved den lejlighed i panelets samling og Ehlers forlod Ndr.Frihavnsgade 78 med nogle skønne Huntley & Palmer figurdåser fra slut attenhundredetallet.

P1040962    P1040961

Noget senere dukkede i en “tilfældig” papirportion den rigtige lotteri plan op, og de 2 objecter fandt nu sammen og styrkede hinanden.

Dels ved vi nu med sikkerhed at dåsen er fra 1898, og samtidigt at Glud & Marstrand signerer deres dåser dette år som det efterfølgende foto illustrerer.

P1040960

Det er sjældent at dåser fortæller så meget historie som det er tilfældet her, og så mangler vi endda at afdække hvem som har designet dåsen.
Navnet Suzette Holten, søster til Skovgaard spøger en anelse i kulissen, men som nævnt har vi ikke noget konkret på nuværende tidspunkt.