fra Designmuseets IRMA udstillingfra medicinsk museions margarineudstilling
Netop nu i København god margarineudstilling og mindre god IRMA udstilling.
Anbefalelsesværdig lille margarineudstilling på medicinsk museion Bredgade 62, hvor emnet belyses fra særdeles mange vinkler. Også emballage vinklen er taget under seriøs behandling, eksempelvis den skønne IRMA-margarinedåse som kan beses på udstillingen, bliver sat i rette kontekst, og selve tekstafsnittet rammer væsentligt mere præcist hvad angår IRMAs opstart end Designmuseum Danmarks IRMA udstilling. Sidstnævnte gør IRMA grundlæggerens moders butiks opstart i Ravnsborggade 13 kælderen, til Carl Scheplers IRMA opstart, endda i det forkerte år 1886. Moderen startede først op i 1887, hvilket måske kan siges at være en ligegyldig bagatel, da det synes skudt helt skævt alligevel, at gøre hendes butiks opstart til IRMA opstart. Periodens præcise data bevæger sig rundt i temmeligt usikkert farvand, men èn ting kan dog faktuelt slås fast, Carl Scheplers fru moder havde aldrig nogetsomhelst med IRMA at skaffe.
Da IRMA bliver til i perioden omkring 1.verdenskrig, er moderen forlængst ude af billedet.
Ovenfor ses Designmuseum Danmarks indledende forklarende tekst. På dette tidspunkt hvor kvinder hverken havde stemmeret, eller kunne udtage næringsbrev til butik, kunne selv mænd ikke opnå næringsbrev før de var fyldt 25. Så at tage den 16-17 årige Carl Schepler til indtægt for opstart her af nogetsomhelst butiksrelateret, er naturligvis helt ude i hampen. Jeg ved godt at IRMA selv udgav jubilæumsbog spækket med disse fejl, men jeg synes man bør kunne forvendte noget mere seriøs kulegravning af lønnede museumsfolk.
Det synes jeg margarine udstillingen er et klart bevis på kan lade sig gøre, og selv indenfor det nyere IRMA materiale, hvor designmuseets udstilling synes stærkest, måtte jeg lede forgæves efter forklarende data ifm den lille kubiske Heerup (antagelig the) dåse ?
Skøn gammel skotsk kongedåse fra tiden omkring 1. verdenskrig flød via undertegnede til ny rette ejer, restauratør Manhohan Singh, i daglig tale kaldet T 2. Dåsens bagside viste polo spillende indere. og da T 2`s fader kunne have været èn af de på dåsen afbillede indiske polospillere, var der kun kortvarigt tvivl om hvor dåsen burde opholde sig fra nu af.
T 2 er iøvrigt ejer af et par autentiske indiske restauranter i Københavns området, èn på Amagerbrogade og èn på Vesterbrogade 89 bærende navnet Deep, hvor jeg ikke sjældent nyder et dejligt krydret måltid mad.
Eller om igen at være varsom med at skue hunden på hårene!
Toms fabrikker A/S, med Guldbarrer og Yankie Bar, for blot at nævne et par småeksempler, er naturligvis som så mange andre firmaer, startet væsentligt mere beskedent. I starten af nittenhundredetallet fandt de 2 cand. pharm Victor Hans Meyer og Hans Jørgen Vilhelm Trojel sammen om at drive en stor materialhandel på hjørnet Saxogade Vesterbrogade.
Fra 1915 drev Trojel og Meyer Skandinavisk Automat, en større historie som forsynede chokolade automater og person vægte, som stod på samtlige større togstationer over hele landet, med importeret Stollwerk chokolade fra Tyskland.
I 1924 startede de selv chokolade produktion op under navnet Toms, således at den lille her afbildede automatdåse kan dateres temmeligt præcist til imellem 1915 og 1924. Og umiddelbart er der jo hverken spændende logoer eller billedverdener på “kræet”, men når historien graves frem forvandler dåsen sig til en juvel, som burde kunne gøre selv den største chokolade konge (samler) misundelig.
Hovedparten af ovenstående oplysninger stammer fra bogen “Toms historie” af Barbara Zalewski fra 2004. Bogen er indholdsrig og absolut læseværdig , blot ærgrede det undertegnede en smule, når nu så kvalificeret en skribent dykker i chokolade emnet, at hun ikke fandt grund til at beskrive de øvrige større spillere på det danske chokolademarked, f eks Kehlet, Elvirasminde, Elizabethsminde osv . Dåsen måler iøvrigt 5,8 cm x 4,4 cm x 1,2 cm.
Der siges og skrives meget om vort danske firma Irma. Dåsesidens interesse for emnet slutter (næsten) med Carl Scheplers død i 1942, og i stedet for Irmas nyere historie har dåsesiden rettet søgelyset bagud til tiden fra ca 1910 og frem, altså til 1942.
hidtil ukendt mønstret Irmadåse
unikt mønstret Irmadåse 2
Der er nogenlunde styr på dåse udgivelserne under Carl Scheplers ledelse. I det væsentlige er der tale om 3 serier; en grå (som antagelig er ældst) , en påskelilje naturel serie samt slutteligen en stiliseret påskelilje serie (som antagelig er yngst). Nedenfor ses 3 nærmest tilfældigt udvalgte repræsentanter for disse 3 dåse grupper:
Så pludselig – nærmest out off nowhere – dukker en hidtil ukendt dåse, med væsenforskellig dekoration op. Den er antagelig et unikum og derfor berettiget at benævne: en sensation indenfor dåseverdenen.
Hvor den skal anbringes, dels i rækkefølgen og dels tidsmæssigt er vi fra dåsesiden pt ikke vidende om. Størrelsen tyder på vi har at gøre med en te dåse, men den bærer ingen påskrift som afslører i hvilken brugsmæssig retning den har været tiltænkt. Dåse sensationen måler 12 cm gange 8,8 cm gange 8,8 cm.
Kaptain Flint, en frisk pirat fra tobaksfirmaet Pete Bross. i det jyske. Forfatteren har illustratoren Oscar Knudsen mistænkt for at have leveret tegningen, der bringer mindelser til sammes arbejde på Tarzanbogs forsider på slutningen af den gule tarzanbogsserie samt Richsbøgerne.
Efter 2.verdenskrig, specielt i 1950-erne og omtrent 20 år frem, præger en vis standardisering tobaksdåserne. Tobak bliver parallelt solgt i stort antal i tobakspunge (plast/papir), men en betragtelig del destribueres fortrinsvis i “runde” (flade cylindre skulle de vel retteligen kaldes) blikdåser. Visse firmaer har også et par rektangulære varianter med runde hjørner i spil, men det er de cylindriske som af gode grunde står tydeligst i erindringen. Så nye dåser ligger almindeligvis udenfor dåsesidens interesse, men typen foregribes af hvad vi har valgt at kalde “pionèrdåser” hvoraf enkelte er ret tidlige, dog er de fleste fra 19-trediverne-fyrrene.
her ses nærbillede af det formodentlig rette kronologiske forløb med ældst øverst
Der har altid været en sammenhæng mellem blikskilte og blikdåser. Det er måske ikke noget man tænker , selvom det naturligvis forekommer åbenlyst, når først tanken har været inde forbi.
De mange blikfabrikanter som vi kender fra dåserne; Glud og Marstrand, Carl Lund, Celludan, m.fl. – er naturligvis de selv samme som producerede mange af datidens reklameskilte. Man finder derfor ofte produkter som både dåser og skilte.
Her kan nævnes. Medova The…
Og C. R. Evers…
Samt et utal af Margarine dåser og skilte, heriblandt H. Steensen’s AGA Margarine.
Blikskilte har dog indtil for nyligt været et relativt udokumenteret blad. Der må formodes at være lavet mange tusinde forskellige blikskilte gennem tiden. Dette emne er der nu blevet taget hul på med bogen Blikskilte – Danske Reklameskilte. Bogen kan købes på forfatterens hjemmesiden, blikskilt.dk.
Reklameskilte i metal med grafisk tryk, de såkaldte blikskilte, blev fra sidst i 1800-tallet og frem en fast del af gadebilledet hvor de prydede facaderne, vinduespartierne samt væggene hos de handlende og hos købmanden.
Jeg har igennem en årrække foretaget en del research på de danske blikskilte og deres plads i den danske reklame- og industrihistorie. I bogen præsenteres et bredt udvalg af ældre danske blikskilte, fra slutningen af 1800-tallet og cirka 100 år frem. Inddelt i kategorier som: Margarine, Øl og Vand, Husholdning og Is – samt pakket ind i historiske fakta om de virksomheder som reklamerede.
Skiltene giver et indblik i den tidlige danske industri og reklameverden. Med over 450 farvebilleder egner bogen sig godt som både bladrebog og opslagsværk.
For nyligt udkom bogen ”Danske vareautomater – Vare og købmandsautomater fra perioden 1880-1960”. Bogen forsøger at kaste lidt lys på de gamle dansk producerede vareautomater og de firmaer som stod bag. Et spændende og tidligere nærmest ubeskrevet område.
Som forfatter af bogen, har jeg fået lov til at skrive et mindre “gæsteindlæg” her på siden. Dels for at gøre opmærksom på bogens eksistens, men også for at berøre koblingen mellem blikdåser og vareautomater – hvilken ikke er uvæsentlig.
Det forholder sig jo således at mange af de varer, som automaterne solgte, rent faktisk var på dåser eller i æsker. Dermed også forstået er mange af de dåser, som der samles på, blever trukket fra automater som disse – Det er da en lidt sjov tanke. De fleste automater kunne tilpasses til at sælge hvad som helst inden for tobak, film, pastiller m.m.
Som det fremgår af bogens bagside
[…] Danmark har i tidligere tider haft en automatindustri, hvor automatfabrikker designede og fabrikerede alt fra cigarautomater, cigaretautomater, tobaksautomater og tændstiksautomater; til pastilautomater, frugtautomater, slikautomater, filmautomater og mere. I bogen kastes der et blik på de automater, som er produceret i Danmark, fra slutningen af 1800-tallet frem til midten af det 20-århundrede […]
Mange firmaer fik produceret flotte dåser til deres varer, samt flotte automater hvori disse kunne trækkes. Det handlede om reklame og tilgængelighed. I nogle tilfælde fik de også lavet et emaljeskilt, som yderligere understøttede salgsbudskabet. Et åbenlyst eksempel af slagsen er Delfa pastillen, som favnede alle 3 varianter.
Herover ses et billede fra bogen, hvor en lille Delfa købmandsautomat er vist. Denne har solgt Methol og Lakrits (ja, med ”t”) Delfa pastiller, i æskerne som man kender.
Skulle nogle have lyst til at købe bogen, kan den bestilles via hjemmesiden: www.danske-vareautomater.dk, som trykt bog. Den vil i den nærmeste fremtid også kunne købes som e-bog via de gængse spillerer på markedet (Saxo.com, iBooks, m.fl.).
Skøn blanding af historiske realiteter og europæiske drømme
Tysk – Egyptisk cigaretæske er valgt som indledningsbillede til artikkel
“Egyptiske cigaretter” er et begreb indenfor tobaksverdenen og realitet i den forstand, at i cigaretrygningens barndom, flyttede græske cigaret producenter til Egypten; oprettede kontorer og fabrikker i kølvandet på den engelske invasion i 1882, der samtidigt fortrængte det tyrkiske overherredømme fra landet.
Tyrkerne repræsenterende det osmanniske storrige indførte (jvnf. Michael Weisser “Cigaretten Reklame” 1985) i 1883 statsmonopolisering af cigaretproduktionen, en disposition som naturligvis stillede de i Tyrkiet bosatte græske cigaret produsenter under pres, hvilket igen bevirkede disses udvandring.
Der åbnede sig derved forretnings muligheder for entreprenante græske købmænd, som altså bosatte sig i Alexandria og Cairo, stadigt anvendende tyrkiske tobakker, hvis færdig produkter, her i den frembuldrende cigaret industris tidlige periode, men altså mere af firma-geografiske årsager, relativt hurtigt benævntes “egyptiske cigaretter”.
Den tyrkiske tobaks førerstilling
Tobaksdyrkningsmæssigt er nemlig Egypten på ingen måde værd at nævne!
I slut attenhundredetallet, og noget ind i det tyvende århundrede, var de fleste tobakskendere enige om de tyrkiske tobakkers fortjente lederposition på verdensplan.
Vanen har nok i tilgift spillet en ikke uvæsentlig rolle også dengang såvel som nu. Tobakkens oprindelsesland Amerika skulle først genvinde førerskabet i første verdenskrigs kølvand, med de herefter og ind i nutiden totalt dominerende virginia-og burley tobakker.
Efter 1.verdenskrig
Det vistnok produktionsmæssigt største firma blandt de oprindelige græske cigaretmagere hvis aktiviteter førte til begrebet “egyptiske cigaretter”
I 19- tyverne befandt sig stadig en hel del egyptiske brands på verdens markedet, om end det blot var en svag efterklang af den dominans begrebet rent faktisk havde haft omkring århundredeskiftet.
I nitten-trediverne, fyrrene, og halvtresserne var det ikke ualmindeligt at også et enkelt egyptisk cigaretmærke blev budt rundt blandt gæsterne ved festlige lejligheder, og det mærke som på vore breddegrader nok har holdt længst ud, turde vel være Simon Arzt, som panelet ældste også nåede at få smagt inden hans ryger karriere stoppede tilbage i 1980.
på billedet ses postkort gengivende cigaretdåse fremstilling af hvad vel nærmest må betegnes som børn, ihf særdeles unge mænd
Det smagsskifte som var sket i de amerikanske tobakkers favør, kan panelets ældste bekræfte bevirke, at egyptiske cigaretter på dette tidspunkt af de fleste blev betragtet som kuriøse, parfumerede og ikke særligt velsmagende.
Cigaret industrien nærmest eksploderer
Men altså fremsynede græske cigaret producenter, med efternavne som Gianaclis, Manzaris, Vafiadis, Dimitrino og Kyriazi etablerer sig i slut attenhundredetallet i Egypten, hvor det tyrkiske tobaksmonopol var blevet brudt med den britiske invasion i 1882, dog ikke længere væk end at råvaren, den tyrkiske tobak, var for hånden.
De red på den nye bølge indenfor tobaksnydelse, cigaretrygning, der i årene 1890 til 1910 nærmest eksploderede. Vi har dokumenterede eksempler fra den tyske tobaks industri bla a Manoli, hvor firmaer i slut 18-halvfemserne havde en lille håndfuld mennesker ansatte, for så i 1910 ( de samme firmaer ) at have nået størrelser med op mod tusind medarbejder ansat.
tysk samlermærke som giver anskueligt indtryk anno ca 1910
Et af de større Dresdner firmaer som udlevede drømmen om den egyptiske cigaret var Sulima. Her er gengivet 100 stk “Revue” blikdåse antagelig fra omkring 1900
I et Illustreret Tidende nummer fra 1909, i artikel specifikt omhandlende egyptiske cigaretter, udnævnes Ed.Laurens til det førende firma, med over 700 ansatte og hoved residens i Alexandria! Hvorvidt Laurens alternativt Kyriazi Freres var kransekage toppen tør dåsepanelet ikke domfælde om. Der findes kilder som bestyrker begge postulater, og dåsepanelet har for nærværende ikke adgang til de basis kilder som ville kunne afgøre en sådan tvist.
Emballager der inspirerer til drømme
Emballagerne som disse cigaretter pakkedes i, fik som udgangspunkt hyppigt et strejf af orienten, vel fortrinsvis grundet den egyptiske afsender adresse, og da dette antagelig konstateredes ligefrem understøttende salget, blev der for alvor gået til den i samme retning med en billedverden stærkt inspireret af det arabiske og 1001 nats eventyr.
Disse salgs pakninger, litograferede dåser af blik eksempelvis, repræsenterer en yndet samlergren indenfor dåseemnet.
Langt de fleste billedglade mennesker falder for den “varme” disse eksotiske motiv verdener udstråler, og som de stærkt hånd arbejds prægede tidlige litografiske teknikker underbygger og forstærker.
Tilsvarende motiver påtrykt med nutidens trykteknikker er underligt “døde” i sammenligning.
Det greb om sig og red på vel i grunden flere af de orientalske bølger som rullede indover de europæiske lande, og disses antalsmæssigt stærkt voksende forbruger grupper, hos hvem cigaretrygning bredt opfattedes som det nye “sort”.
Helt i cigaretrygningens barndom var det russiske cigaretmærker som dominerede, men det blev de egyptiske som afløste den russiske dominans.
Den mystiske “farlige” og måske derved dragende orient, med flerkoneri – ja sheikens enorme harem, fremmedartet arkitektur, religion og sprog, blev omkring århundrede skiftet en særdeles markant ledsagende faktor ifm cigaretrygning.
Cigaret emballagerne understøttede og gav næring til disse drømme og forestillinger.
Her er han så kvindernes “darling” på samtidig litograferet etiket
Tidens store kvindebedårer fra det filmiske lærred Rudolf Valentino optrådte i en af sine relativt få film, i sheikens skikkelse og i folkemunde brugtes nu som det naturligste udtrykket “sheiken” når det gjalt omtalen af den mandlige kæreste.
Pioneren Gianaclis
Kilder på internettet godtgør at Nestor Gianaclis var den første af disse græske cigaret producenter som indledte cigaretproduktion i Egypten.
Snart fulgtes han imidlertid af en vrimmel af lignende firmaer, hvis relativt ens produkter konkurrerede om forbrugernes gunst bla a ved hjælp af smukke og dekorative emballager samt ægte guldbelagte mundstykker, garanterede håndrullede etc etc.
Efterhånden som succesen bredte sig udover Europa og USA oprettedes kontorer i storby metropoler her. De lokale firmaer lagde sig også efter det orientalske, hvilket vi billedmæssigt tillige vil søge at illustrere for nærværende.
Der var ganske enkelt ikke det cigaret producerende firma nogetsteds i perioden, som ikke havde mindst èn egyptisk variant med blandt sine mærkevarer.
De populæreste mærker blandt de “rigtige” egyptere ( grækere ) blev ofte i de europæiske lande destribueret igennem det stigende antal cigaret importører som opstod i kølvandet på cigaret rygningens sejers gang i vesten, således at man ikke behøvede selv at oprette filialer alle vegne.
Selv ( lille ) København fik sit “Arak”-kontor samt navns nævnelse ( godt nok på fransk ) på nogle af firmaets emballager, parallelt med at danske firmaer som Hirschprung og CB Møller importerede eksempelvis cigaretter fra Theodoro Vafiadis, Gabriel Manzaris og Nestor Gianaclis.
Papæske fra E.Nobel til venstre og rigtig blikdåse, sågar tophængslet fra C.B.Møller til højre
Der bevægede sig et stort orientalsk inspireret bølgeslag igennem vesten ved århundredeskiftet, bredende sig fra omtrent 10 år før og vel circa det samme antal år efter. Så lukkede vesten sig lidt sammen om sin egen nationalfølelse og snuppede en enkelt verdenskrig med alt hvad dertil hører af rædsler.
I 19-tyverne var egyptiske cigaretfirmaer klar med ny bølge, men det blev blot en svag efterklang, eventyret om de egyptiske cigaretters verdens lederstilling var forbi.
Et interessant parallel område til dåserne må siges at være repræsenteret ved de utroligt talrige og forskellige cigarkasser som har cirkuleret imellem mennesker vel de sidste 150 år.
Billede fra C.W.Obel cigarkasse, antagelig fra tiden omkring 1.verdenskrig.
Vi har desuden valgt at invitere dem en smule indenfor ved vor gennemgang af de danske tobaks producenter ( overvejende belyst igennem disses blikdåse udgivelser naturligvis, se dette arbejde under REGISTRE ). Dels eksisterer blikdåser beregnet til cigarer, og dels er det jo hyppigt de samme firmaer som destribuerer både cigarer, tobak, cerutter, cigaretter og skråtobak, selvom vi naturligvis også er fuldt bevidste om håndværket cigarrulning, der ret tit udførtes af størrelsesmæssigt beskedne firmaer, ja ikke så sjældent af deciderede enkeltmands firmaer.
Æsker eller Kasser Betegnelserne cigaræsker og cigarkasser bruges vel lidt i flæng, selvom pedanten nok også her kunne postulere at æsker betegner de rumligt små og mindre, og at kasser modsat viser hen til de rumligt større beholdere.
Det drejer sig altså her overvejende om cigaremballager af træ, ofte påklæbet spektakulære etiketter samt tilsyneladende enten indbrændte, alternativt påstemplede firma logoer og navne.
De tit særdeles dekorative etiketter er tidligt faldet i menneskers smag og er blevet vasket af, og gjort til genstand for samleri.
Ofte er de jo vanvittigt “saftige”, når vor tids overflod af billedverdener skæres bort, og vi tænker os hensat i en periode frataget nutidens sanse-voldtægt, som vi snigende er blevet tilvænnet.
Et par stabler typiske udenlandske cigaræsker hvor iblandt gemmer sig den morsomhed at Napoleon-æsken er 100% blik. Lithograferet blik som skal illudere træ og papirs etiket, ja verden vil bedrages.
Overvejende et herrefænomèn Cigarrygning har vel altid i overvejende grad været et herrefænomèn, ikke at cigar rygende kvinder ikke har fandtes, men afkodes cigarkassernes billedverdener bliver herre dominansen til fulde bekræftet.
Yndige hunkønsvæsener figurerer ofte i etiketternes billedverdener, desuden eksotiske motiver som ville kunne tjene til bekræftelse af herren i husets verdensmand-status.
Så skete det igen! Den danske nostalgiske reklameverden overrasker atter! På og som inderside lågbillede, har C.W.Obel benyttet en af Tysklands førende reklametegnere: Ludwig Hohlwein, til at dekorere en mellemstor cigaræske. Datering 1926 holder nok i retten.
Hohlwein fortolker opgaven ved at opfinde (formodentlig) tænkt aristokratisk direktør verdensmand-type, som vel også ville kunne afføde en slags respekt hos kvinderne. Hans sikre streg afføder ihf respekt hos dåsepanelet, sikke en macho-dinosauer han har fået krereret der i 1926. Nyd også glas, tallerkener og karaffel !
Kun en intro Flotte og glansbilled agtige er cigarkassernes dekorationer ofte, og et nærmere studie ville nok kunne definere periodemæssige motiv præferencers skiften, samt kunne hænge disse forskelle op på både kunsthistoriske samt decideret historiske begivenheder.
Vi indrømmer gerne at dette kun har været en kradsen i emnets overflade, måske bliver der en senere mulighed for at trænge mere i dybden med cigaræskernes mysterier.
Et kik på danske cigaræske gavle af mere gennemsnits kvalitet. Som nævnt i artiklen vil vi bringe cigarkasse smagsprøver under vores gennemgang af de danske tobaksfirmaer, andet steds på hjemmesiden
Afslutningsvis kan vi nævne at cigarkasse emnet er ganske stort. Det kan vi vide fordi det næsten er forskellige æsker vi ser, hver gang vi kikker, men også fordi en optælling bare af hvad som fandtes på det danske marked anno 1927, bringer tallet, små 1400 forskellige brands for dagen.
Dette er en affotografering af låget til en husholdnings tændstiksæske holder, og som det turde fremgå er det en nytårshilsen, antagelig enten til medarbejdere, kunder eller måske begge dele, fra A/S Dansk Cigarkassefabrik ifm årsskiftet 1909. Fabrikken som vi aldrig havde hørt om før skulle altså have været beliggende på Tagensvej 30 Nørrebro.
Og det var så rosinen i pølseenden hvad denne lille smagsprøve artikkel angår.
Fælles for disse 3 er foruden den cylindriske form også det musselmalede mønster. FDB dåsen til højre er 11,5 cm høj.
Subjektiv produkt karakteristik
Produktet kunsthonning kan med nutidens ernærings videnskabelige øjne betragtes, på linje med margarine i forhold til smør, som temmelig betænkeligt sammenholdt med rigtig honning. Her naturligvis underforstået uopvarmet honning indsamlet af bier i et ikke forurenet område ligesom smørret skal være økologisk eller aller helst stamme fra biodynamisk dyrkning.
Der findes jo også i vore relativt oplyste tider mange delvist camouflerede “møg produkter” som bejler til hyldeplads i butikkerne, nær de egentlige kvalitets produkter, så det er ikke altid nogen let opgave at forsøge at være kvalitetsbevidst forbruger anno 2015.
Vor opgave her er imidlertid ikke at agitere for kvalitetsbevidst forbruger politik, derimod overvejende at pege mod fordybelse i den ældre danske dåseskat.
Vor viden pt begrænset
Nedenfor vil blive bragt afbildninger af en gruppe spændende og ganske varierede kunsthonning dåser fra forskellige danske firmaer samt et enkelt tysk, grundet sønder jyllands omskiftelige historiske tilhørsforhold.
Vi har egentlig ikke meget at byde på rent firma historiskt hvad disse kunsthonning dåser angår, for nærværende.
Vi kan iagttage en vis størrelsesmæssig ensartethed, samt forkærlighed for den cylindriske dåseform, når vi lader vort blik glide henover netop denne dåsegruppe.
Emballage eller firmasouvenir ?
Faktisk er vi i tvivl om hvorvidt der her er tale om egentlig salgsemballage, alternativt som i tilfældet med bla a de små kaffedåser, at det mere drejer sig om fænomenet ledsagende firmasouvenir. Evt destribueret ifm lancering af produktet.
Vi har svært ved at forestille os en sød og måske stærkt klæbrig masse blive hverken solgt i eller i det hele taget blive opbevaret i råblik indpakning, dog helt sikre kan vi vel ikke siges at være.
Et forhold som synes yderligere at bestyrke sidstnævnte synspunkt er det faktum at en betragtelig del af vore kunsthonningdåser, foruden kunsthonning-firma reklamen, også bærer en påtrykt foreslået anvendelses retning (tit kaffe i øvrigt), der altså peger bort fra kunsthonning produktet.
Nyerhvervelsen
Dåsens højde er 12 cm. Blikvarefirma signatur fragmentet skimtes foroven imellem blankslidte afsnit, på den del af dåsen hvor låget presses nedover!
Det dåseindkøb som vel kan siges at have inspireret til nærværende skriveri, er Kolding-dåsen fra Andersen & Laugesen.
Denne kunsthonningdåse tilflød panelets ældste i fredags ( 18.09.2015 ) til en egentlig ganske rimelig penge, på markedet foran Thorvaldsens museum.
Den har sjovt nok kinesiske eller japanske motiver og er fremstillet hos A.Wittenborgs fabrikker i Odense, der jo også er storfremstiller af automater igennem en årrække. (Måske kunne dåsesiden tilflydes det held at vor ven Tommy, som er automat freak, måske ville begunstige os med et skriveri om emnet dåser og automater, på et eller andet tidspunkt i en ikke al for fjern fremtid?)
Signaturgæt!
Vi skal godt nok indrømme at der ikke er meget tilbage af blikvaresignaturen på Kolding dåsen, men vi gættede, og efter lidt research i vore egne papirbunker, viste det sig at vi faktisk kendte til signaturen i forvejen (Alzheimer leight) fra Vibe Hastrup skocreme dåse.
A.Wittenborgs signatur kender vi desuden fra charmerende mindre cylindrisk cacaodåse fra Kehlets chokoladefirma, blot i en fuldt udskreven variant.
Lidt blikvarefirma fordybelse
Jævnfør Dansk Emballage Tidende 1932, i artikkel omhandlende aktieselskabet Haustrups fabrikker Odense, skulle det angående Wittenborg forholde sig som følger: I 1914 grundlægger Alex Wittenborg “Blikvarefabriken Activ”, hvilket firma i 1918 omdannes til aktieselskabet “Alex Wittenborgs Fabriker”. Det nævnes her desuden bla a at man i 1919 anskaffede anlæg til:”dekorering og lakering af blikplader”. I 1930-31 overtoges Wilh.Löngreens fabrikker og i 1932 (som altså kildeskriftet er fra) skiftedes navn til aktieselskabet Haustrups Fabriker, dog nævnes at det hidtidige firmanavn bibeholdtes som undertitel. Vi håber på et tidspunkt at få indflettet disse del oplysninger i den større gennemgang af de samlede danske blikvare fabrikanter.
3 låg udgaver fra firmaet Horsens Kunsthonning
Dåsen er fotograferet på et loppemarked, og etiketten er påklistret en neutral the dåse.
Låget fra den sønderjyske dåse her fotograferet sammen med FDB dåse
De samme 2 dåser fotograferet fra andre vinkler.
10 en halv centimeter høj kunsthonningdåse fra Jydsk Honningfabrik ved Hugo Gisselbæk silkeborg.
