De prisbetingende faktorer

Det er ikke tanken her at fremkomme med konkrete priseksempler på hvad ældre dåser koster. En analyse af hvilke faktorer som er prisbetingende og med hvor høje “stemmer”  disse forskellige elementer hver især influerer på prisdannelsen, er mere præcist udtrykt det ærinde vi ønsker at udfylde for nærværende.
I en vis forstand kan prisen på en dåse koges ned til det gammelkendte udtryk: udbud og efterspørgsel !
Vi vil imidlertid forsøge at grave lidt dybere, få lidt flere nuancer frem og også søge at afveje de prisdannende komponenter vi finder, i forhold til hinanden.

Sjældenhed ?

I mange andre sammenhænge betyder et objects sjældenhed en betragtelig del for prisen. Hvad dåser angår spiller det naturligvis også en rolle, men har langtfra betydning som eksempelvis indenfor samleriet af frimærker eller mønter. Hvad skyldes nu det ? Det forhold at dåser så langtfra er kortlagt som tilfældet er, mener jeg er væsentligt, og samtidigt at så relativt få er decideret samlere, og altså får tilkæmpet sig en slags overblik og derefter vèd hvad det er de jagter. Den viden vil de som situationen pt er, kun have kunnet erhvervet sig ved kik hos, og samtaler med ligesindede.

Et godt eksempel er Solo-kaffedåsen fra Slagelse Kafferisteri. Før vi iblandt samlergruppen ( som vel tæller et halvt hundrede kaffedåse interesserede ) havde fået klarlagt eksistensen af Solo-varianten, altså at ikke alle, som vi hidtil havde troet, var “Superfin”, kunne ingen ligesom håbe på at finde den. Nu hvor vi kender til den, og samtidig blandt samlere på landsplan, kun har kendskab til eksistensen af 5 eksemplarer, og den situation  at måske 20 – 30 samlere fra lidt til rigtig gerne så den stå hjemme hos dem hver især i samlingen, vil antagelig kunne bevirke at Solo på et tidspunkt vil blive handlet til betragteligt mere end den almindelige med påskriften superfin.

Vi konstaterer altså, at for at sjældenhed skal kunne spille en væsentlig rolle, skal dels et vis antal mennesker kende til objectet, og dels have det på ønskelisten. Sålænge dåser som situationen er, er relativt ubeskrevne, vil vi skulle lede efter de prisbetingende faktorer andetsteds. Hvad sjældenhed angår spiller det kun en stærkt begrænset rolle for nærværende, altså bortset fra indenfor ganske få emner fra den temmelig store dåseverden. Hvad er det da som, når vi lige ser bort fra kaffedåseemnet og et par andre i øvrigt, bevirker at mennesker er villige til henholdsvis at betale en høj, en middel eller blot en lav pris for en dåse.

Dekorativ værdi

Vi må kikke nogle andre muligheder efter i sømmene. Et af disse kunne være den dekorative værdi. Altså bliver dåsen bredt opfattet som skøn og dekorativ ? Og her tror jeg, som situationen er netop nu, vi har fat i en meget væsentlig prisdannende komponent. En dåse med bred appèl kombineret med god brugbar størrelse samt endnu en prisaccelererende faktor: det tidstypiske, vil formodentlig i mange sammenhænge blive opfattet som værdifuld. Begrebet spektakulær må sikkert også gerne rumstere en anelse i værktøjskassen, ved forståelsen af hvad  folk opfatter som dekorativt.

Det tidstypiske

Den dekorative værdi, en god anvendelig størrelse ( et godt format ) samt det tidstypiske er nok , viser erfaringen, de pt væsentligste faktorer til at priser lander hvor de gør. Ved det tidstypiske forstås genkendelige kvaliteter fra den tidsperiode dåsen virkelig er fra. Hellere typisk dame eller person fra 1912 afbildet på dåse fra 1912 end Christian den fjerde eller andet som blot bringer forvirring i det samlede udtryk.

Design

Det mange mennesker opfatter som bevirkende høj dekorativ værdi, hænger ofte sammen med godt lithografisk billeddesign. At en dygtig design kunstner har været indover og sørget for at dåsens udtryk som helhed har bevæget sig fra hæderligt håndværk, som sagtens kan være allright og tidstypisk, men altså uden dette ekstra, særlige,  mod noget sublimt.

Decideret samleri vil som førnævnt under “sjældenhed”, kunne bøje denne formel, men som det bredt foregår ude omkring på markeder, i butikker ja sågar på auktioner, er det kombinationen af disse 3 faktorer der pt spiller væsentligst ind for det prisdannende. Og så havde vi nær glemt en væsentlig faktor yderligere.

Standen

Hvor velbevaret dåsen er, hvor heldigt er den sluppet forbi tidens tand ? Selvom igen ved sammenligning med samler objecterne frimærker og mønter en ikke nær så hysterisk focus på sammenhæng imellem pris og stand gør sig gældende indenfor dåsernes verden, kan eksempelvis større beskadigelser bevirke at en ellers, udfra tidligere nævnte parametre top ting, nærmest bliver værdiløs. Omvendt vil usædvanlig velbevarethed næsten altid bevirke mulighed for merpris.

Tror vi fik berørt de væsentligste prisbetingende faktorer her, endskønt der nok kunne have været kogt yderligere detaljer til overfladen. Dem må vi kikke på ved anden lejlighed. En lettere uregerlig faktor af den slags som vi måske vil kikke på senere kunne være popularitets faktoren.
Et par sætninger har faktisk allerede set dagens lys i denne forbindelse, gå direkte til her

Fra det hverdagsagtige mod det sublime

Da jeg i et øjebliks overmod følte jeg kunne gå på vandet, og for snart ret lang tid siden stillede migselv den opgave at ville præcisere de faktorer som bevirker forskellen på det hverdagsagtige og det sublime – naturligvis hvad dåsedesign angår! – bevægede denne disposition mig snart ud i, hvad man med et muntert udtryk kunne betegne som “faktuelt kviksand”.
Da min dåseven fra Bornholm Ebbe Birch bedyrede at den artikel glædede han sig  specielt til at læse, indfandt præstationsangsten sig ikke længe efter. Det skal samtidig nævnes, at imedens jeg stadig red på førnævnte overmods bølge, var det lykkedes mig at forfatte 5 – 6 tætskrevne A4 sider, på hvilke jeg efterfølgende kunne konstatere at jeg alene snakkede udenom emnet!
I en periode undskyldte jeg overfor migselv, altså når jeg ikke kom videre med artiklen, på følgende måde: du har ganske enkelt ikke den uddannelse som havde kunnet forsyne dig med det sprog, som igen ville gøre dig i stand til at formulere disse forskelle. Dèr fik den så lov til at bo indtil i dag, hvor jeg ( stadig lidt overmodig? ) syntes det var tid til lidt status.

Status august 2016
Visse facts kunne med rimelighed skubbes ind i nærværende diskussions focus.
Mennesker modner når interessen for et emne opretholdes i en, antagelig temmelig individuel, periode! Sagt lidt anderledes kan erfaringsmæssigt bedyres at emner ikke så sjældent så at sige “lukker sig op” når man fordyber sig i dem. Noget man ikke så i starten toner mere og mere frem i takt med fordybelsen i emnet.
Herved bliver det bla a klart at spillereglerne er ganske variable, og at det generelle af samme grund bliver nærmest ikke eksisterende. Postulatet at det sublime da kan registreres/opleves af alle holder ikke, tit kræves arbejde for at åbne op for forståelsen, ja for at selve oplevelsen af det sublime overhovedet kan komme i stand!
Hertil krydres situationen med den individuelle smag iøvrigt, der jo ikke nødvendigvis så let ej heller smides over bord.
Summarisk kunne man nok med rimelighed konkludere at der kan registreres et vist smagsmæssigt samfald for forskellige personer, som igennem en længerevarende periode, intensivt har beskæftiget sig med et emne af grafisk billedmæssig karaktèr. Endda løsrevet en smule fra den intimt personlige smag, processen kunne antagelig kort sagt benævnes: stigende kvalitetsfølsomhed.
Når nogen så, i kraft af uddannelsesmæssig baggrund, antagelig er i stand til at sætte ord på objecternes kvaliteter, eller mangel på samme, må man altså gøre gældende at ikke alle nødvendigvis er enige. Og her tænkes ikke på beskrivelsen af objecterne, men på effekten hos mennesker.

Vi vil her beskæftige os med firmalogoer som optræder på overvejende danske dåser. Det vil ikke foregå i nogen speciel rækkefølge som udgangspunkt, men udvikler det sig til en mere omfattende historie, vil materialet antagelig blive redigeret i en eller anden form.

Medova tedåse, 1907

Medova tedåse, med firmalogo, fra 1907. Her ses den varemærke beskyttede tegning som herefter optræder på en del af Medova thedåserne.

Irmapige-tegning

Her ses den første Irmapige-tegning som Carl Schepler lod varemærke registrere første gang i slutningen af 1913. Året efter optræder Irma-navnet for første gang sat ifm irmapige tegning. Hermed synes al diskussion om irmadåser fra før 1913 at være forstummet. Burde ihf være det. Muligvis tegner Sofus Greiffenberg Irmapigen i årtiet før, men det virker langtfra sandsynligt at Carl Schepler skulle have iværksat dåseudgivelser fra før han havde sikret, og retsligt beskyttet, sin rettighed til varemærket.
At margarinepigens navn skulle have været det tungevridende navn Jrma og ikke Irma, som det påstuleres i Irma`s såkaldte 125 års jubilæumsbog fra 2011, har panelets research ikke kunnet finde belæg for.

C.R.Evers

Det viste sig over måde, at evers logoet var godt og særdeles levedygtigt. Mener det holdt et helt århundrede og lidt til. Det oprindelige vi her har for os, gennemgik en hel del mindre forandringer op igennem nittenhundrede tallet, men hele vejen forblev logoet tro imod grund formlen; den gamle mand som giver et bolsje til et kvindemenneske af vanskelig datèrbar alder. Jeg fornemmer at i nærmeste fremtid, nogle billeder som illustrerer ovennævnte småændringer, vil finde vej til hjemmesiden.

Ovennævnte fornemmelse holdt stik, så find venligt 4 billeder herunder som illustrerer ovennævnte variation.

 F.D.B.-Logo

F.D.B.`s dåser og emballager i øvrigt, er eksempelvis sammenlignet med Irmas, meget forskelligartede. Hvad Irma angår har vi kun kendskab til et par  eksempler fra nyere tid, hvor Irmapigen ikke optræder. Desuden har Irmadåserne i længere perioder samme farve. En sådan farvemæssig uniformitet ses overhovedet ikke hos F.D.B., og det er nok mere specifikt omkring tidspunkterne hvor  et af F.D.B.`s logoer indføres, det overhovedet har berettigelse at tale om en smule forsøg på ensartethed hvad dette firmas emballager angår.
Vi bringer registrerings tegningen af vel F.D.B.`s ældste logo fra 1907 her under, samt foto hvor samme logo ses i brug på nogle dåser.

Herefter viser vi F.D.B.`s logo fra 1935, fulgt af billed eksempler på logoet i brug.

Inden vi bringer det af Gunnar Biilmann Petersen skabte sløjfelogo, vises billed- eksempler på mindre markante logo-kampagner fra F.D.B.`s historie.

Herefter bringes “Sløjfen” om hvilken kilderne synes markant uenige. FDB melder året 1942 ud, og Steen Eilers nævner 1951 som sløjfens fødeår ? Panelet tillader sig at lade domfældelsen hænge i luften indtil evt nye beviser på det rette år dukker op. Vi supplerer desuden sløjfelogoet med lidt eksempler fra når det er i brug på dåser.

Mere og mere er det gået op for panelet hvilket enestående designfelt tysk cigaret- og tobaksemballage repræsenterer fra ovennævnte periode. Grundet et usædvanligt stort antal inspirerede grafiske kunstnere er det tyske reklameområde i det hele taget særdeles interessant for samlere med hang til det ypperste indenfor grafisk design. Periodens reklamekunstnere beskæftigede sig foruden med blikdåser og andre emballager også med plakater og alle slags skilte, sågar (dog i sjældnere tilfælde) med firmaarkitektur ( Bernhard: Manoli og Peter Behrens: AEG ). Lad mig fra periodens start nævne: Lucian Bernhard, Hans Rudi Erdt, Ludwig Hohlwein, Julius Klinger, Alfred Kusche (specielt Waldorf Astoria), Martin Jacoby-Boy, Hans Lindenstaedt, Siegmund von Suchodolski og Henry van de Velde og længere henne i perioden: Hans Domitzlaff, Oscar Werner Hadank, Ilse Lagerfelt og Ferdinand Spiegel. Alle disse navne, og en god del flere, er garant for indpaknings kunst af ypperste slags.

Fra Tyskland kendes Bauhaus-skolen af de fleste, men inden dens fremkomst som betydende faktor indenfor designverdenen i bred forstand (arkitektur, møbler, lamper mv), opstod eksempelvis “Deutsche Werkbund” i 1907. Et særdeles spændende konklomerat af fortrinsvis tyske: grafikere, kunstnere og arkitekter, som for alvor promoverer sig for offentligheden med den store Werkbund udstilling i Köln i 1914. Dog som vi ved er det det år kanonerne køres i stilling, og en særdeles driftig grafisk udviklingsperiode bliver sat på stand by, af 1. verdenskrigs i gang træden. Denne for menneskeheden så tragiske hændelse følges op, da den slutter,  af en grafisk set ikke mindre spændende mellemkrigs periode, indtil nazismens sorte finger ensretter den tyske kreativitet så grundigt, ved tiltag der fremtvinger emigration hos mange eller fjernelse af de som forpasser denne mulighed. På trods af 2 verdenskrige, med massive indsamlings foranstaltninger af alt genbrugs egnet metal, herunder blikæsker og dåser, har forbavsende meget overlevet. Selvfølgelig findes mange sjældenheder og unikaer iblandt det tyske dåsemateriale, men et utal af spændende forskelligheder er efterhånden blevet indsamlet af et ikke helt lille antal samlere af den tyske nostalgiske reklameskat. Dybden i det tyske emballagemarked er enorm. Frem mod oprettelsen af “Deutsche Werkbund”, i det tyvende århundredes første årti, kunne en del geografisk opsplittethed iagttages indenfor det relativt nye stortyske område. Således at forstå at i hver af de tidligere tyske delstats hovedstæder huserede lokale grupper af grafiske kunstnere eller individualister. Når disse så bragtes sammen f.eks. i “Deutsche Werkbund”, kunne noget helt særligt dynamiskt kreativt opstå i  samspillet eller inspirationen, de mange kreative sjæle imellem. Desuden fandtes det særdeles originale Wiener Werkstätte en anelse mod syd, og flere af tidens kreative topfigurer, virkede både der og i tyske sammenhænge.

Nærværende foto viser 5 tyske tobaksdåser. Øverst tv den dystre “Grosse Sorte” fra Joh.Pet.Raulino & Co fra Bamberg. Th “Schiffer Gruss”. Nederst th “Sailors Pleasure” fra Joh.Wilhelm von Eicken, nederst tv “Heidelberger Schloss Schäg” fra P.J.Landfried. I midten “Sonnen-glanz” fra notoriske Franz Foveau som blandt mange positive tiltag til glæde for det kunstneriske miljø, ikke mindst i Køln, også husede den grafiske designer Fritz Helmuth Ehmke, hvis plakater og emballager foregriber fremtiden med mindst 25 år, men det håber vi at kunne vende tilbage til. Spørgsmålet: hvilken grafisk kunstner som har begået nærværende langtfra uspændende Foveau-dåse, må vi desværre for nærværende lade stå ubesvaret.

I Berlin fandtes flere grupperinger, men den vel nok vigtigste virkede for trykkeri virksomheden ” Hollerbaum und Schmidt”, hvis plakatkunstnere bla a tæller Bernhard, Erdt og Paul Scheurich. I München fungerede Ludwig Hohlwein som en slags inspirerende fyrtårn, han var i øvrigt en af de virkeligt få som foruden at fungere i perioden, vi her har i focus, også formåede at fungere under det nazistiske diktaturs betingelser. Cigaret -og tobaksproducenterne var ligeledes udbredt over det tidligere tyske småstats område, med tendens til at befinde sig i eller i nærheden af de tidligere hovedstæder. Berlin er nok i en klasse for sig, men i tidligere Sachsens hovedstad Dresden befandt sig ca 100 forskellige cigaretfabrikker, i Hamborg var der mange osv osv . Tit forstod producenterne at benytte dygtige, inspirerede og opfindsomme lokale grafiske kunstnere til at udføre, ofte både kampagne plakater og emballager i erkendelsen af indpakningens ikke helt ringe indflydelse på forbrugernes valg. Disse samspil af talent brugt på et eksploderende forbrugsmarked, i en tid hvor tilsyneladende næsten ingen stiller spørgsmål ved rygningens hovedrolle i menneskers sociale samværd, bevirker en  helt fantastiskt  og reklamemæssigt antageligt unik historisk geografisk situation som afføder, efter min bedste overbevisning, måske det ypperste indenfor grafisk design overhovedet. Man må også forstå at det antalsmæssigt drejer sig om et meget stort antal brands (cigaret-og tobaksmærker), antagelig har vi når medtælles varianter at gøre med et 6 cifret antal. Dette bevirkede at undertegnede stod med en slags luksusproblem når billedmaterialet til artiklen skulle udvælges, idet der er så fantastisk meget grafisk spændende at vælge imellem. Håber mine kære kritiske læsere synes det er lykkedes så nogenlunde.

Check venligst også billeder under TOBAKKEN ! Her drejer det sig om henholdsvis: tysk tobaksrelateret emballage 1 og 2 samt Waldorf Astoria.

En interessant kaffedåse fandt vej til  samlingen ved årsskiftet 2006-07. Det drejer sig om en rektangulær (blødhjørnet) “køkkenstørrelses” kaffedåse af 17 cm`s højde, og dens kvadratiske grundmål er 10,4 cm x 10,4 cm. Standen kunne gerne have været lidt bedre, bla.a. var den forsøgt renset, og har derved fået en slags permanent klæbrig overflade. Dog er 2 af dåsens sider rimelige, hvilket gerne skulle fremgå af billedet.

Dåsen er en reklamesouvenir for kaffefirmaet “Nordisk Kaffe Kompagni” med hovedaddresse i Københavns frihavn. Firmaet er stiftet i 1896 og blandt samlere af kaffedåser er firmaets dåser langtfra ukendte. Panelet har kendskab til ca 10 forskellige hvoraf de 3 (nu 4) er i køkkenstørrelser. Samtlige, på nær den nyopdukkede, er cylindre, dog findes tillige særlig gammel rektangulær butiksdåse type. Karakteristisk for firmaets dåser er dels Merkur/Hermes stående på klode som firmalogo, samt næsten konsekvent opremsning af i hvilke byer firmaet havde risterier prydende dåsernes dekorerede sider.

Firmaet havde frem til nærværende nyopdukkede dåse tilsyneladende fulgt følgende farvestrategi. De ældste cylindriske havde rød grundfarve, som for butiksdåsestørrelsernes vedkommende bliver afløst af blå.

En enkelt køkkenstørrelsesdåse stikker voldsomt ud idet den afbilder krigsskibet Niels Juel fra den danske marine, dog optræder Hermes/Merkur stadig,  blot mere sekundært og foruden København er  på dåsens sider opremset 7 forskellige bynavne der huser firmaets risterier .  Marinemotivsdåsen kan sandsynligvis ret præcist dateres til 1930 (give and take et par år) og den danner måske skæringspunkt imellem de ældre røde butiksdåser og de nyere blå.

Tilbage til den nyopdukkede  som er fra Malmø! Af alle bynavne nævnt på Nordisk Kaffe Kompagni`s  dåser som vi i øvrigt kendte til, har Malmø aldrig optrådt! På den nyfundne malmødåse nævnes B.W.Jacobsson som partiförsälger. Dåsen har brun orange bundfarve med guld og sort påtryk. Datering : imellem 1921 og 1925. Malmødåsen er fremstillet af blikvarefabrikant også fra Malmø, hvilket fremgår af noget slidt påskrift som kommer tilsyne nær dåsens overkant, når låget løftes. Låget er hæftet bagtil ved hjælp af ca 7 cm tynd metaltråd, som i øvrigt mangler på nærværende eksemplar. De på dåsen påtrykte bynavne er foruden Malmø henholdsvis: Aarhus, Odense, Esbjerg, Haderslev & Helsingfors.

Med fremkomsten af nærværende dåse har vi altså for første gang oplysning om og bevis for at Nordisk Kaffe Kompagni for en formodentlig ganske kort periode havde en risteri-filial i Malmø. Man kan undre sig over at Malmø intetsteds i øvrigt er nævnt ? og spekulere en anelse over hvad det mon kan skyldes ? Altså hvorvidt dette forhold  alene kan tilskrives et eventuelt meget kort malmø eventyr ?