Kategoriarkiv: Generelt

Nyfunden Jacob Marstrand dåse

Bella Centret barslede med hidtil ukendt Jacob Marstrand dåse

P1040985
dåsens længde er ca 20 cm

 

Hos David i Bella Centret i weekenden 22-23 november 2014 dukkede slidt men interessant engelsk dåse op, produceret hos den blandt dåse samlere velkendte blikvare fabrikant; Hudson Scott and Sons Ltd. Dåsen er holdt i jugendstil, med 6 løbende børn som holder i hånd på lågbilledet. En idèmæssigt næsten identisk dåse som i øvrigt er fra 1904 ses afbildet i den lille “British Biscuit Tins”-bog side 16-17 fra Peek Frean & Co kaldet “Silver” med blot 5 børn på lågbilledet samt en anelse anderledes komponeret art noveau-ramme.

Dåsen kommer i hus
Davids evne til at lokalisere købers smerte grænse fornægtede sig ikke. Han har en bred viden og en skarp fornemmelse den knægt. Havde hjemmesidens udsendte ikke haft spottet den interessante inskription på dåsens låg inderside, ville dåsens stand have ladet ham kold, men never mind, der blev handlet, og nu vil vi kikke nærmere på hvorfor dåsen trods sin slidte tilstand, er interessant, hvilket et foto af låg indersiden gerne skulle anskueliggøre!

P1040983
Her ses den inskription som knytter nærværende engelsk producerede dåse, til bager-og borgmester Jacob Marstrand i Købmagergade Kbhvn., hvilket selvfølgelig i sig selv er interessant set med danske “dåsebriller”.

 

Nedenfor ses 2 dåser sam-fotograferet, nemlig ovenfor nævnte engelsk producerede (den største) samt en skamløs kopi fra Glud & Marstrand.

P1040984
Den mindre dåse er 14,3 cm i længden.

 

I panelet tillader vi os at tro at det danske firma i dette tilfælde har ladet sig inspirere, bla a grundet den beskårede børnerække. Se også artikkel her på hjemmesiden om inspiration/kopiering/tyveri ! Gå evt direkte til denne artikkel ved at klikke her.

Annonymitet og firmatilknytning

Vi støder af og til på disse tilsyneladende anonyme dåser, som så ved nærmere eftersyn viser sig alligevel at have firmamæssig tilknytning.
Oftest ses dette forhold manifesteret ved hjælp af påklæbet etiket, og ikke som her med decideret påtrykt inskription på låg inderside.

En antagelig billigere mellemløsning
Nærværende metode danner ligesom overgang til eksempelvis de standard dåser, hvor forskellige firmaer så kunne – for en antagelig væsentlig billigere penge – købe sig et enkelt navne påtryk, i stedet for at få personlig komponeret dåse fremstillet hos blikvare fabrikanten.

P1040986
Nærværende gamle David Metz butiks tedåse er et godt eksempel på en sådan billigere mellemløsning. Højden på dåsen er 35,5 cm, og det er ikke til at se hos hvilken blikvare fabrikant den er fremstillet. Den kan meget vel være blevet fremstillet i udlandet ?

2 nye Elvirasminde dåser !

2 førhen anonyme dåser bliver ført på rette plads

Via salgsliste fra det navnkundige slikkeladefirma Elvirasminde i Århus, der tilflød panelets udsendte medarbejder på den årlige samlermesse i Nykøbing Falster, april 2014; kom blandt mange andre oplysninger også de efterfølgende informationer, på banen.

P1040987
Her ses den affotograferede forside til omtalte salgsliste

 

Et par større, tilsyneladende anonyme blikdåser, som panelets ældste nok ville have henført til te dåsernes område, kva de kinesiske dekorationer, er afbildet i omtalte salgsliste, og viste sig altså at være elvirasminde dåser.

P1040981
At de 2 dåser er ganske store vil man kunne forstå når man får oplyst at dåsen til højre er 25 cm høj.

 

P1040989
Afbildningerne i salgslisten.

P1040988

 

Dette bekræfter naturligvis dels at vi fra dåse interesse side, bør have stor respekt for det trykte papir, og hvad der kan gemme sig af oplysninger på snart sagt alle afskygninger af reklameskrivelser, pamfletter etc., og dels at muligheden for at en større del af de såkaldte anonyme blikdåser vi af og til render på, kan vise sig efterfølgende at have klar firma tilknytning, når blot de rette beviser bliver tilvejebragt.

 

Lille tobaksdåse intro

Tobakken, engang så elsket, i dag lagt mere og mere for had!

Tobak emballagen er en kulturhistorie fortæller af guds nåde. Her tænkes tobak bredt, altså cigarer, cerutter, cigaretter, pibe-og skråtobak og snustobak.
Dåser er tidligt i brug når det gjaldt emballering af tobaksprodukter.

Dåsernes dekorationer
Dåsernes dekorationer går fra det stærkt maskuline med ikke mindst hele den maritime verden præsenteret , kulminerende med de ypperste og mest sofistikerede design udtryk som tænkes kan, indenfor specielt cigaret emballagen i perioden omgærdende 1.verdenskrig, med et tidsspand på omtrent 15 år til begge sider.

P1040963
Et hastigt lille sammenrend af maritimt dekorerede tobaksdåser og cigaretæsker fra panelets studiesamling af både dansk og udenlandsk oprindelse.

 

På cafèer, værtshuse og andre forsamlingssteder, ja sågar i hjemmene bølgede røgen tyk og blålig og tobaksindustrien blomstrede.

Tobak og emballage for enhver smag
I tusindvis af tobaksfabrikanter bejlede til rygernes gunst, med varierede smagsformularer og ikke mindst ved hjælp af fristende og dristige emballage design gennem hvilke man diffirentierende skød sig ind på de forskellige sociale samfundslag.
Den velbeslåede “dandy” behøvede ikke nøjes med tobaksprodukter med appel til arbejderklassen, og omvendt sås aldrig gullasch baronens favorit cigaret med guldmundstykke hænge i mundvigen hos havnearbejderen.
Der var dog i rigt mål klasse bekræftigende brands til alle i lande som Danmark,England, Tyskland og Norge.

Tobaksmonopoler kontra frie markeder
Udvalgsmæssigt stillede situationen sig mere uheldigt såfremt man boede i Sverige eller Frankrig hvor statskontrolerede monopoler tidligt i nittenhundredetallet udelukkede den frie konkurrence og dermed hvad design angår lukkede variationerne ned.
Selvfølgelig søgte man også fra tobaksmonopolernes side at imødekomme den varierede efterspørgsel, men det gør immervæk en stor forskel om der er et firma som finder på idèerne, eller måske mange tusinde fabrikanter der konkurrerer om forbrugernes gunst.
Hvad man kunne betegne som dåsernes guldalder går som muligvis allerede bekendt fra slutningen af attenhundredetallet og frem til ca 2.verdenskrig.

Tobakssorter
Tyrkiske tobakker dominerede i tiden før 1.verdenskrig. Herefter kommer de amerikanske virginia tobakker mere og mere på banen, også udenfor U S A og i dag har amerika som på så mange andre markeder en nærmest total verdensdominans.

Et mekka for samlere og design interesserede
Tobaksdåserne ment bredt er et uhyggeligt stort område. På trods af krigsførende nationers metal indsamlings kampagner i den relevante tidsperiode, er der et fantastisk stort materiale tilstede som samlere og design interesserede kan jagte.
Nærværende hjemmeside skulle gerne formå at illustrere ovennævnte påstande, samtidigt med at flere og flere oplysninger og afbildninger finder vej hertil.

 

 

Samlingens ypperste dåse ?

Samlingens ypperste danske dåse ?

P1040956

Panelets ældste fremviser ved specielle lejligheder for særligt udvalgte, en særdeles spændende te dåse fremstillet hos Glud & Marstrand for det notoriske københavnske te firma David Metz.
Nu kan hjemmesidens besøgende herefter med rette føle sig som særligt udvalgte.

P1040956 P1040957 P1040958

Dåsen blev fremstillet til en helt speciel begivenhed, nemlig et lotteri i slutningen af 1898 til fordel for kvindesagen. Nærmere bestemt, øremærkede midler til opførelse af kvindernes bygning i det indre København.

P1040959
Nærbillede af låget.

 

Nøjagtigt hvem som designmæssigt har begået den smagfulde dåse, er vi pt ude af stand til at fastslå.
Dog er vi fra panelets side overbevist om at det drejer sig om èn af de kvindelige kunstner ildsjæle der i samtiden tegnede den spirende kvindesag.

P1040964
Det “gamle” Israels plads loppemarked, en morgen/formiddag tilbage i 19-firserne ?

 

Panelets ældste sender tanker tilbage til en sommermorgen i 19-firserne på Israels plads, hvor bevidnedes at Louis Ehlers kom først til mølle, og snuppede nærværende tedåse for næsen af vor repræsentant.
Da kemien imidlertid var god, Ehlers og vor repræsentant imellem, ledte situationen frem til en byttesituation vel en måneds tid senere. En iøvrigt ikke ukompliseret  byttehandel, der flyttede sig meget i Ehler`s favør, i forhold til det først aftalte.
Selvom det “sved”, endte dåsen ved den lejlighed i panelets samling og Ehlers forlod Ndr.Frihavnsgade 78 med nogle skønne Huntley & Palmer figurdåser fra slut attenhundredetallet.

P1040962    P1040961

Noget senere dukkede i en “tilfældig” papirportion den rigtige lotteri plan op, og de 2 objecter fandt nu sammen og styrkede hinanden.

Dels ved vi nu med sikkerhed at dåsen er fra 1898, og samtidigt at Glud & Marstrand signerer deres dåser dette år som det efterfølgende foto illustrerer.

P1040960

Det er sjældent at dåser fortæller så meget historie som det er tilfældet her, og så mangler vi endda at afdække hvem som har designet dåsen.
Navnet Suzette Holten, søster til Skovgaard spøger en anelse i kulissen, men som nævnt har vi ikke noget konkret på nuværende tidspunkt.

 

Dristige bogstaver

Usædvanlige bogstaver brugt på forskellige dåser

På ældre dåser, såvel som nyere, naturligvis specielt gældende for dåser med påtrykte reklamer, spiller bogstaver iblandt en ganske vigtig rolle for helheds opfattelsen.
I visse tilfælde stjæler de ligefrem billedet, og det er med den bagtanke fotografen denne gang er gået på jagt i panelets studiesamling.

P1040947
Lidt varieret bogstavbrug hos E.Nobel.

 

Vi håber på et senere tidspunkt at kunne bringe en uddybende gennemgang af bogstavernes historie, formodentlig ikke overraskende med speciel focus på den dåse-relevante periode (ca 1880 – 1955).

P1040948
Close up af skøn gammel Hobro-kaffedåse.

 

Indtil da inviteres den besøgende på vor hjemmeside til at nyde disse nærbilleder af et varierende udpluk af dåse overflader med hvad vi har valgt at benævne: dristige bogstaver!

P1040946    P1040944    P1040943    P1040942    P1040941

Hvad de sidst viste 5 dåse afbildninger angår, kan nævnes at “Boggi”-pibe tobaks dåsen er en lille “lommebuet” næsten kvadratisk dåse af 9 centimeters bredde.
“Anglo-Dane” Menthol cigarettes;( københavnerfirma ved G.Gregersen), med den flotte buede m-afslutnings streg er fra ca 1.verdenskrig, og kendes pudsigt nok i nærmest identisk udførsel blot uden firmanavn samt de 2 små tekstdele hvor ordet patent indgår. “Anglo-Dane”-æsken er lige godt 8 centimeter bred.
Cerutdåsen fra P.Pedersen i Horsens som har indeholdt såkaldte “Esperanto” cigarillos er 11 cm bred og valgt her på grund af det dristige begyndelses e, i betegnelsen “Esperanto”.
Cacaodåsen fra H.P.Sundorph med det elegante og næsten omkransende store C er patent anmeldt i 1908 under navnet “Magnet Cacao”. Dåsen er lige knap 15 cm høj.
Bågø kaffedåsen fra det sydfynske, med de 2 frække g-er, er 16,7 cm høj, og afslutter denne del af vor lille billed kavalkade.

Lidt yderligere materiale har fundet vej til fotografens linse:

P1050112
Frækt “penselstrøgs-T” ses her anvendt på lille Tekno reservedels æske.
P1050111
Den pragtfulde lille Vitamon-æske, som vel dårligt har kunnet rumme mere end højst 5 tern, repræsenterer den skønneste grafiske legelyst.
P1050108
Et par herlige Toms slikkelade æsker med elegant pågående overstreg i firmanavn.
P1050109
Nyd dette store R i navnet: A.H.Riise!

Den lille Tom`s æske måler 5,5 cm i længden, Vitamon 8,5 cm, Senatin dåsen 6,8 cm og Tekno dåsen ligeledes 6,8 i længden.
Er man til lange streger ifm de store bogstaver, kommer man ej heller udenom Vibe Hastrup:

P1050113
Det må være den røde som i sin tid inspirerede til drenge-vittigheden hvor man spurgte en forestillet kvindelig skomager:”Har De det røde tit”? fnis fnis! den måler i øvrigt godt og vel 6,5 cm i diameter.

Etiketter & Blikdåser

En cocktail som ikke alle er lige begejstrede for !

Er man blikdåse freak, er det dåsen og dens dekoration som i første række interesserer, og derved bliver told banderoler og andet påklistret, tit opfattet som generende fremmedlegemer.

I visse tilfælde er det måske i orden at fjerne en “skæmmende” toldbanderole fra et stykke tobak – blikdåse, måske især hvis banderolen siden gemmes (evt i dåsen) således at den historiske dokumentation, som en toldbanderole oftest er udtryk for, ikke helt forlader dåsen.

Når talen går på tobakken er toldbanderoler jo et ofte forekommende fænomen, men der findes også andre småetiketter, hvilket turde fremgå af det efterfølgende foto:

P1040938
Laurensdåsen øverst tv prydes af lille etiket fra Johannes Osborne, Pall Mall flatfifty-æsken er importeret af Hirschsprung, Abdulla blev solgt fra N.C.Nielsen Amagertorv 33, North State og Maspero Freres prydes af 2 forskellige C.B.Møller etiketter og den lille sorte og grå Pall Mall bærer etiket som fortæller at den blev solgt via SAS.

 

Her er altså tale om en hilsen fra et interessant mellemled. Nogen gange importøren af det pågældende brand/varemærke, andre gange måske nærmere et salgs sted, og i visse tilfælde er importør og destributør samme firma.

Foto fra Henriette Gyrns butik i Ravnsborggade sommeren 2017.

Hedder produktet eksempelvis  “Theodore Vafiadis” cigaretter med guldmundstykke fra Cairo i Egypten, vil den lille etiket fortælle den danske forbruger, som eventuelt er begejstret for smagen, at det er hos det danske firma C.B.Møller han vil kunne købe produktet.

hyggelig etiket fra Østerbrobutik, fundet på gavlen af en Teofani cigaretæske, antagelig fra 19-trediverne.
Etiket fotograferet ude i byen på cigarkasse

Panelet er faldet en smule for disse historisk dokumenterende  etiketter, og når de ikke stjæler billedet eller fremstår desideret skæmmende, finder panelet at det styrker variationen indenfor dåse verdenen, ja nærmest inviterer til anlæggelse af lille special samling.

En slags parallellitet er iøvrigt at finde indenfor te dåse gruppen, hvor firmaer som Iversen & Larsen og Caröe i perioder destribuerede forskellige hyggelige og dekorative, men neutrale blikdåser. Letter man imidlertid på låget, eller vender bunden på dåsen i vejret, vil man et af stederne finde nydelig lille etiket som afslører tilhørsforholdet til det destribuerende tefirma.

Popularitetsfaktoren

Hvorfor bliver visse områder indenfor dåsernes verden populære samlerområder og andre ikke ?

Som nævnt afslutningsvis i skriveriet med overskriften “Priser”, omhandlende et forsøg på at indkredse de prisbetingende faktorer på den aktuelle danske dåse scene, forefindes jo også den relativt uforudsigelige popularitetsfaktor. Vi lovede ved den lejlighed senere at kikke ind dèr. Hvad er for eksempel årsagen til at kaffedåser er det procentuelt mest populære dåse samleområde i Danmark og at cigaretdåser tilsvarende er de populæreste i Tyskland?

Hvilke faktorer påvirker vore sind til at danne visse særlige præferencer og ikke andre, udi så relativt lidt livsvigtigt et emne ? hvilket man dog med en vis rimelighed  kunne benævne det at samle på gamle dåser som ?

Mon besvarelsen af ovennævnte spørgsmål kan blive andet end gætterier ? Vel næppe ! Men nuvel vi forsøger alligevel at se om vi ikke kan få kastet lidt lys på denne såkaldte popularitetsfaktor.

Det er vel iorden at turde tro, at et menneske som udvikler sig til en ihærdig samler henad livet, har besiddet en vis mental disposition forinden – et samlergen om man vil. Modsat findes der jo andre mennesker for hvem det at samle på noget ligger dem uendeligt fjernt.
Hvad der så gør det ene delemne attråværdigt og interessant og det andet ikke, kan måske blive vanskeligt at få 100% på det rene.

En vis fag afsmitten kender vi til eksempler på, hvor eksempelvis et menneske der i en længere livsperiode har været militær person; i pensionistlivet bliver ihærdig samler af våben eller/og andet militært relateret.

Men hvorfor begynder nogen overhovedet at fatte interesse for gamle dåser og hvad gør visse delemner indenfor dåsernes verden mere interessante end andre, og hvorfor er det forskelligt fra land til land ?

Der vil selvfølgelig være både mere kedelige dåser og det modsatte, men egentlig ikke sådan med lighedstegn til emner. Der findes for det meste både “godt” og “skidt” indenfor de forskellige dåsegenrer. I panelet fornemmer vi at mange faktorer kunne komme på tale, men for nærværende vil vi overvejende kikke i retningen mod mere generelle årsager. Noget som kunne være gældende for mange mennesker, ja allerhelst være gældende for de fleste.

Hvad der end af individuelle årsager har bragt forskellige mennesker til samleriet af gamle dåser, går det vel an for alles vedkommende at forestille sig en følsom opstartsfase. Altså en slags jomfruelig tidlig kortere eller længere periode, hvor personen er ramt, men endnu ikke rigtig kender emnets dybde, og er meget sulten efter inspiration, altså at få udvidet indsigten i emnet. Da emnet for blot en snes år siden var ganske ubeskrevet for Danmarks vedkommende, siger det sig selv at man som dåseinteresseret let den gang kunne komme til at “sulte”.

Nu traf det sig så heldigt at en af vore ihærdige kaffedåsesamlere ret tidligt begyndte at lægge billeder af skønne gamle kaffedåser ud på nettet. I panelet er vi af den klare opfattelse at netop disse billeder meget vel kan have været noget nær det eneste, man i samme periode billedmæssigt havde at kikke på, hvis man søgte på gamle danske dåser på internettet. Herfra er det ikke så fjernt at forestille sig at lige netop Ammitzbølls fine kaffedåse billeder har virket særdeles inspirerende på mange danske dåseinteresserede.
Panelets ældste husker selv en periode hvor dåse interessen var vakt kort tid forinden, og hvor Politikens boglade på rådhuspladsen barslede med Griffiths skønne dåsebog, da hvorledes billederne heri kom til at spille en meget inspirerende rolle for hvad som herefter blev oplevet som interessant og attråværdigt. Man kan i dette tilfælde måske mere tale om at mange genrer bød sig til, snarere end at et enkelt emne vandt favorit værdigheden, men bogen blev slugt igen og igen, dens billedverdener faldt på et tørt sted.

Mon ikke der er lidt om snakken ? endskønt vi i panelet naturligvis er helt på det rene med at der både findes samlere som er trofaste overfor den først udstukne strategi hele livet, men også samlere som skifter hest i vadestederne, eller måske fra start, alternativt tæt ved mål, har adskillige heste i spil. Ja denne spændende “frihed”, er nu en rar størrelse.

Hvorledes udmønter popularitets faktoren sig så bla a i praksis ?
Jo den kan eksempelvis være årsag til at 2 egentlig lige spændende dåser, slet ikke vækker interesse på samme måde, såfremt den ene altså er en kaffedåse og den anden ikke. Hvis man skulle forestille sig en auktions situation med de samme 2 tænkte dåser, kunne den ene måske gå for en hundredelap, hvor kaffedåsen måske går for 3 eller 4 af samme slags.

Fra panelets side tror vi ikke vi med nærværende skriveri for alvor er kommet til bunds i emnet, men måske har du kære læser kunnet genkende noget, eller endnu bedre: fået lyst til selv at fare i blækhuset og bringe noget dåse-relevant skriveri på banen. Til dig vil vi sige; hold dig endelig ikke tilbage, lad os se billeder eller/og høre hvad du måtte have på hjerte.

 

 

Introduktion til emnet: gamle dåser

Benævnelser og benævnelses forvirring

Emnet gamle dåser er ikke så harmløst let at kategorisere, som det måske i nogens øre umiddelbart kunne lyde!

På vor hjemmeside bruges henholdsvis betegnelsen dåser og æsker lidt i flæng. De fleste er nok tilbøjelige til at vælge ordet æsker for de mindre dåser, og omvendt benævne større æsker: dåser. Tror ikke der findes nogen fast grænse som markerer overgangen fra den ene betegnelse til den anden. Nogen gange påvirker brugsindholdet os til hvilket af ordene vi vælger, eksempelvis pilleæske og cigaretæske eller tedåse og kaffedåse.

Lidt hastigt fortalt er dåser emballager/beholdere der som oftest er fremstillet af tynde jernblik plader som er bukket og loddet sammen. Tit bærer de desuden påtrykte firmanavne, brandnavne samt evt. billedverdener. Småbeholdere i træ benævnes også både dåser, kasser og æsker, dog måske mest æsker, som det ligeledes er gældende når materialet er pap. En rektangulær dåse af kraftig kvalitet læner sig, for de mindres vedkommende, op af betegnelsen: skrin, og for de størres vedkommende kan udtrykket kiste eller bøtte komme i betragtning.

Af og til overlapper 2 emner hinanden, som det eksempelvis er tilfældet med en gruppe sparebøsser, der samtidigt også er små blikdåser.

P1040890
Et udtryk fra papemballageverdenen finder vi indenfor dåserne ved de såkaldte bolsjerør der er høje standardiserede cylindre som i datiden prydede hylderne i slikbutikker eller hos købmanden. Se eksempler ved at klikke her

Emballage kontra firmasouvenir

Det lyder måske lidt mystisk for nytilkomne, men der kan klart skelnes imellem dåser der har fundet anvendelse som decideret vareemballage og så en helt anden type. Fra vareemballage gruppen er konservesdåser og dåseøl naturligvis oplagte eksempler, men mange andre varegrupper falder også ind under her. For nu blot at nævne nogle har vi skocreme, apotekernes piller, pastiller og cremer, cigaret, tobak og cigarer, ja fortrinsvis mindre vareportioner.

Stående overfor emballagegruppen har vi hvad med rimelighed kunne betegnes: firmasouvenir, hvor dåserne mere er et reklame mæssigt ledsagefænomen end decideret salgs emballage. Fra denne gruppe kan nævnes de små af kaffedåserne, der, når undtages vakumdåserne, var firmaernes/købmændenes lidt luskede måde at få sneget sin reklame hjem i køkkenerne hos konsumenterne, hvor dåserne skulle tjene som langtids genbrugs beholdere.

Egentlig er vi i dåsepanelet af den opfattelse at cigaretæsker i blik fra omtrent 19-trediverne og bagud, var en slags særreklame i forbindelse med det nye mærkes introduktion på markedet. De efterfølgende indkøb af den pågældende cigaret er nok blevet foretaget, enten i løssalg eller, i det noget billigere materiale , papir.
Den samme blikæske kunne jo efterfølgende sagtens tjene som beskyttende genbrugs beholder, så de efterfølgende indkøbte smøger ikke knækkede i lommen.

Til festligt brug eller i “gullaschbaron regi”, føler vi os også sikre på at smukke cigaretblikæsker har fundet glimrende anvendelse, ikke mindst gældende dåser med cigaret antal på 50 stk og derover.

Tysk plakat af Hans Rudi Erdt af cigaretsælger fra ca 1910
Tysk plakat af Hans Rudi Erdt af cigaretsælger fra ca 1910

Lejlighedsdåser

Og ja hvad angår disse lejligheds dåser, som man også kunne kalde dem, var firmaerne vel mere tilbøjelige til at gøre noget ekstra dekorations mæssigt ud af dem, velvidende at de kunne risikere at få et langt liv hos forbrugeren, i modsætning til konsum indpakning hvor det måske mere var genkendelses effekten, snarere end skønheds værdi der blev lagt vægt på. Helt klare regler fandtes antagelig ikke i konsum reklamens barndom, men vi vil dog vove et øje og postulere: der er noget om snakken. Lidt i kølvandet her bør vel de oftest store butiksdåser nævnes, der tjente som en blanding af varebeholdere og atmosfæreskabende elementer i datidens butikkers reklame signalerings rum.
3 eksempler på disse butiksdåser kan ses ved at klikke her.

De mange udførsler

Dåser findes i mange størrelser, men også i utroligt mange former og udførsler. Cylinderen og rektanglet er vældig hyppigt brugte dåseformer, men 6-kantede og 8-kantede dåser ses, for ikke at tale om figurdåserne som er et større emne for sig. Der er skarpkantede dåser og der er dåser med bløde hjørner. Der er geografiske særpræg og tendenser både hvad  dåseformer og dåsedekorationer angår. I perioder synes det at have været på mode med henholdsvis bogstaver og dekorationer i relief, og som et i nabolandet Sverige temmeligt ofte brugt indslag, ses dåser hvor der i den midterste del af låget er indsat en glasplade, der lader beskueren blive fristet af dåsens indhold. Her har dåse og glasmontre på sin vis fusioneret.

Dåserne på nærværende foto er mest valgt for at vise en anelse af den formmæssige variation som findes indenfor dåseverdenen.

Der findes dåser med meget enkle dekorationer, nærmest minimalistiske i udtryk, og så kender vi dåser hvis billedverdener må siges at være temmeligt belæssede, samt naturligvis alt derimellem.

Designkunstnere

Store design kunstnere, kendte fra eksempelvis plakaternes verden, har af og til været på spil hvad angår udførslen af dåsernes påtrykte billed og bogstav verdener. Det er heldigvis et emne, hvor især for Danmarks vedkommende, sidste kapitel langtfra er skrevet, og vi derfor tør tro vi stadig har resultaterne af mangen fremtidig kulegravning til gode.
Fortidens lithografers uddannelse gjorde dem skikket til at udføre dåsers exteriør af ganske høj kvalitet. Dog synes den smule forskning panelet har kendskab til, at pege på det forhold at dèr hvor det helt særlige optræder – hvor noget banebrydende ser dagens lys – er det en navngiven designkunstner som har været indover.

P1040562
2 margarinedåser fra samme firma, men fra hver sin planet hvad dekorations niveauet angår!

Yderligere beskrivelse af dåsers forskellighed

Som det turde være fremgået her, er dåser ofte udgivet i firmareklame sammenhæng. Der findes imidlertid også såkaldte neutrale dåser, der antagelig i samtiden er blevet distribueret fra isenkræmmere og gavebutikker.

Første "par" er neutrale
Her ser vi et par nydeligt dekorerede dåser i skønvirke stil, til henholdsvis te og kaffe, men uden firmamæssig tilknytning bortset fra blikvarefabrikanten, som i dette tilfælde er Glud & Marstrand.

Blikvarefabrikant signatur & firmanavne

Det hænder tit at 2 firmaer samtidigt er indover den enkelte dåse. Her tænkes på henholdsvis blikvarefabrikanten, som ofte afsløres ved sammes  tit diskret anbragte signatur, og så naturligvis producenten hvis produkt bliver exponeret igennem tekst og evt. billedverden på dåsens sider, og mere sjældent også på lågets inderside.
En sjælden gang er dåsen reklame for blikvarefabrikanten selv.

Ovnsværtedåse fra Carl Lund med diameter på knap 9,5 cm. Antagelig fra 19-tyverne.
Ovnsværtedåse fra Carl Lund med diameter på knap 9,5 cm. Antagelig fra 19-tyverne.

I Carl Lunds tilfælde skyldes det naturligvis at Carl Lund handlede med meget andet end dåser.

Modsat hænder det ret tit at man som dåse interesseret støder på dåser der mangler blikvarefabrikantens signatur, og for visse tobaks dåsers vedkommende hænder det at sågar producenten er usynlig på dåsen. Sidstnævnte bærer udelukkende et varenavn, bum slut ? Hvorvidt et sådant forhold skyldes producentens fordomme, alternativt viden, om at forbrugerne i bestemte ældre perioder opfatter beskedenhed som en dyd, eller om det er udtryk for en manglende professionalisme, der jo senere kommer på banen nærmest i overmål, skal her undlades at domfælde om. Måske ligger helt andre årsager til grund, men regn med at også på dette punkt jagter dåsepanelet de afslørende puslespilsbrikker, såfremt de måtte findes i en eller anden form derude.

Den relevante tidsperiode

Dåsernes guldalder kan for Danmarks vedkommende indrammes bagud omtrent af den store nordiske industri – og landbrugs udstilling i 1888 i København og fremad danner 2.verdenskrig den grænse hvor de lithografiske trykteknikker som anvendes til at påtrykke dåsernes billedverdener, mister det sidste besjælede håndgjorte. Som ved de fleste andre områder findes også her undtagelser der bekræfter reglen.

Samlervinklen

Samler mæssigt kan dåserne angribes på utallige måder, og her på hjemmesiden vil hen ad vejen blive præsenteret adskillige eksempler herpå. Vigtigt kan det imidlertid under alle omstændigheder være at gøre sig klart, at en dåsesamling relativt hurtigt kan risikere at blive temmelig pladskrævende.

Dåser er gode beholdere

Gamle dåser kan være rigtigt smukke og spektakulære, og mange mennesker, som ikke er deciderede samlere har måske op til en håndfuld dåser stående, der tjener som opbevarings beholdere i hjemmet, samtidigt med at de måske står og pynter op.

Intro efterskrift/opfordring !

Vor viden om de gamle dåser er pt ikke videre omfattende, men det kunne være rart at få ændret på et sådant forhold.

Bliver man for alvor bidt af emnet, er det vel kun naturligt at man gerne vil vide mere om f.eks. firmaerne bag dåseudgivelserne og lignende. Et sådant behov bilder vi os ind at man til dels vil kunne få dækket ved at følge med under den videre udvikling af nærværende hjemmeside.

Invitation til medvirken

Skulle disse panelets kradserier i emnets overflade imidlertid ikke i tilstrækkelig grad stimulere dit behov for dåseviden, inviterer vi fra dåsepanelets side dig til at deltage i legen!

Det skal forstås helt bogstaveligt således at gæsteskribenter bydes hjerteligt velkomne på vor hjemmeside, med det lille forbehold at vi synes indlægsretningen ikke disser for voldsomt i forhold til panelets stil og linie.

Med andre ord! Banker dit hjerte for gamle dåser eller et relevant parallelområde, og besidder du en portion forskersind som trænger til at blive brugt og eksponeret til glæde for andre, da tøv ikke med at kontakte os.

Forskningstips

Værktøjet til fremdragelse af de spændende puslespils brikker er foruden tid, tålmodighed og gå på mod også lidt fantasi, bla a til at turde kombinere de få faktuelle oplysninger vi reelt står med for nærværende, på nye måder om det skønnes relevant.

Det bør nævnes her at puslespils brikkerne kan findes de mest uventede steder. Egentlig sætter hvad dette angår kun fantasien grænsebomme op.

Så er der de mere naturlige steder at gennemtrevle såsom: firma jubilæums skrivelser, varemærke tidende, annoncering i magasiner og dagspresse i samtiden, artikler samme steds, speciallitteratur hvor særligt fagligt kvalifiserede har haft mulighed for at bearbejde et relativt afgrænset emne i dybden. Check venligst i denne forbindelse vor hjemmesides voksende kildeliste ud!

Overblikket over hvad som findes af dåser/æsker indenfor de forskellige genrer kan også være en medvirkende fortæller, således at forstå at etableringen af omfattende studiesamlinger, alternativt fotokartoteker nok må betragtes som et must.

En umulighed?

Emnet er gigantisk, og til de som tror det muligt at få det hele katalogiseret må vi fra panelets side bedyre at det tror vi ikke på, den tanke har vi forlængst ladet fare.
Alene de klare indicier, grænsende til rene beviser, som vi mener at have for hånden, og som peger på at større dele af det ældste dåse materiale simpelthen er gået til, udelukker automatisk en sådan ambition.  I tilgift foreligger det problem at det som så har overlevet skal registreres centralt, hvilket kan blive en særdeles vanskelig opgave i sig selv.
I visse tilfælde er overleverede unikaer samtidigt i så opslidt eller rusten tilstand, at selv en basis beskrivende registrering kan være et problem og en fotoregistrering en umulighed!

Alligevel vigtigt

Dog kan vi ganske sikkert komme langt i et ydmygt og tændt forsøg på at fremdrage de skønne gamle dåsers hemmeligheder, og indenfor visse rimelige rammer bør måske her siges: jo flere som vil det jo bedre.

Tilsend os gerne billeder !

Panelet er også meget interesseret i at bringe billeder, gerne kommenterede billeder fra private dåsesamlinger rundt omkring. Tilsend os gerne billeder af dit favorit materiale eller måske noget du regner med vil frembringe en vis whau-effekt hos andre dåse nørder. Husk at tilføje om du ønsker anonymitet eller navns nævnelse.

Blikdåse-fabrikanterne

Generelle samt en anelse specifikke oplysninger

Ud fra signaturer på dåserne selv kan vi fastslå, at det er et ret lille antal fabrikanter som har domineret indenfor fremstillingen af de danske dåser. De 3 førstnævnte i øvrigt med størst dominans specielt inden 19-start trediverne. Det drejer sig om Celludan, Glud & Marstrand samt Carl Lunds Fabrikker. I samme periode har vi en sjælden gang fundet Albert C.Petersen Kikkurren (Amager), Hagen & Sievertsens Etabl. Odense, Wilh. Løngreens Fabrikker Odense og Alex Wittenborgs Fabrikker også Odense. Et par dåser bærer betegnelsen Dania, hvilket antagelig er Celludans tidligere benævnelse, dog ville det korrekte og fulde navn have været Celoidfabrikken Dania eller for en meget kort periode i 1908, 1909 Skiltefabrikken Dania. I KRAK 1919 nævnes en tilsyneladende ny spiller på banen under navnet Metalvare Fabrikken Dania, Englandsvej 43, så hvem Dania præcis er, hænger som situationen tegner sig for nærværende, en anelse i det uvisse.

P1040641
J.W. ( eller en gang imellem enkelt V) Reves optræder på en mindre gruppe dåser, bla a serien fra Røde Mølle.

 

P1040642
Foto af opslag i KRAK`s vejviser 1920, under Blikvarefabrikanter.

 

Stille og roligt rykker Odense fabrikkerne tættere og tættere sammen, med undtagelse af Hagen & Sievertsen, og sjovt nok i samme år som Glud & Marstrand endeligt overtager Carl Lund, nemlig i 1932, dannes ud af de øvrige Odensefirmaer,  aktieselskabet Haustrups fabrikker, der også bliver en betragtelig spiller, hvad dåsefremstilling angår.
En slørende faktor i forhold til hvem som er den egentlige fabrikant, kan grossist firmaerne, fra tid til anden være. Et eksempel er Bang & Tegner,  der ofte optræder på eksempelvis de små salveæsker fra de forskellige apoteker udover det ganske land. Dette firma fik igen dåserne fremstillet hos bla a Hagen & Sievertsen, som ikke optræder på dåserne. Altså et drilskt forhold som skal afsløres af tilfældige dybere kilder som sejler ens vej forbi. Et lignende forhold er antagelig gældende for firmaet Andersen & Muus, der næsten uomtvistelig sikkert aldrig selv har optrådt i rollen som blikvare fabrikant.

Panelet håber henad vejen, helst indenfor overskuelig fremtid,  at få defineret og kronologiseret så mange blikvarefabrikant signaturer, at et egentlig dateringsværktøj ser dagens lys. Imidlertid findes flere problemer af benspændsagtig karaktèr som skal løses for at opgaven kan komme ordentligt fra kaj. Et logistisk problem er det forhold at en hulens masse dåser skal kunne ligge uforstyrret i et lokale imedens sammenligningerne står på. Et andet mindre problem er at visse dåser sendes på markedet igennem en længere periode, og altså derved er mindre egnede til at tidspræcisere bestemte signaturer, end de deciderede lejlighedsdåser, som heldigvis også i betragteligt antal er for hånden.

(fortsættelse følger)

 

 

 

Priser

De prisbetingende faktorer

Det er ikke tanken her at fremkomme med konkrete priseksempler på hvad ældre dåser koster. En analyse af hvilke faktorer som er prisbetingende og med hvor høje “stemmer”  disse forskellige elementer hver især influerer på prisdannelsen, er mere præcist udtrykt det ærinde vi ønsker at udfylde for nærværende.
I en vis forstand kan prisen på en dåse koges ned til det gammelkendte udtryk: udbud og efterspørgsel !
Vi vil imidlertid forsøge at grave lidt dybere, få lidt flere nuancer frem og også søge at afveje de prisdannende komponenter vi finder, i forhold til hinanden.

Sjældenhed ?

I mange andre sammenhænge betyder et objects sjældenhed en betragtelig del for prisen. Hvad dåser angår spiller det naturligvis også en rolle, men har langtfra betydning som eksempelvis indenfor samleriet af frimærker eller mønter. Hvad skyldes nu det ? Det forhold at dåser så langtfra er kortlagt som tilfældet er, mener jeg er væsentligt, og samtidigt at så relativt få er decideret samlere, og altså får tilkæmpet sig en slags overblik og derefter vèd hvad det er de jagter. Den viden vil de som situationen pt er, kun have kunnet erhvervet sig ved kik hos, og samtaler med ligesindede.

Her ses den anden side af kaffedåserne fra forsiden.

Et godt eksempel er Solo-kaffedåsen fra Slagelse Kafferisteri. Før vi iblandt samlergruppen ( som vel tæller et halvt hundrede kaffedåse interesserede ) havde fået klarlagt eksistensen af Solo-varianten, altså at ikke alle, som vi hidtil havde troet, var “Superfin”, kunne ingen ligesom håbe på at finde den. Nu hvor vi kender til den, og samtidig blandt samlere på landsplan, kun har kendskab til eksistensen af 5 eksemplarer, og den situation  at måske 20 – 30 samlere fra lidt til rigtig gerne så den stå hjemme hos dem hver især i samlingen, vil antagelig kunne bevirke at Solo på et tidspunkt vil blive handlet til betragteligt mere end den almindelige med påskriften superfin.

Vi konstaterer altså, at for at sjældenhed skal kunne spille en væsentlig rolle, skal dels et vis antal mennesker kende til objectet, og dels have det på ønskelisten. Sålænge dåser som situationen er, er relativt ubeskrevne, vil vi skulle lede efter de prisbetingende faktorer andetsteds. Hvad sjældenhed angår spiller det kun en stærkt begrænset rolle for nærværende, altså bortset fra indenfor ganske få emner fra den temmelig store dåseverden. Hvad er det da som, når vi lige ser bort fra kaffedåseemnet og et par andre i øvrigt, bevirker at mennesker er villige til henholdsvis at betale en høj, en middel eller blot en lav pris for en dåse.

Dekorativ værdi

Vi må kikke nogle andre muligheder efter i sømmene. Et af disse kunne være den dekorative værdi. Altså bliver dåsen bredt opfattet som skøn og dekorativ ? Og her tror jeg, som situationen er netop nu, vi har fat i en meget væsentlig prisdannende komponent. En dåse med bred appèl kombineret med god brugbar størrelse samt endnu en prisaccelererende faktor: det tidstypiske, vil formodentlig i mange sammenhænge blive opfattet som værdifuld. Begrebet spektakulær må sikkert også gerne rumstere en anelse i værktøjskassen, ved forståelsen af hvad  folk opfatter som dekorativt.

Det tidstypiske

Den dekorative værdi, en god anvendelig størrelse ( et godt format ) samt det tidstypiske er nok , viser erfaringen, de pt væsentligste faktorer til at priser lander hvor de gør. Ved det tidstypiske forstås genkendelige kvaliteter fra den tidsperiode dåsen virkelig er fra. Hellere typisk dame eller person fra 1912 afbildet på dåse fra 1912 end Christian den fjerde eller andet som blot bringer forvirring i det samlede udtryk.

Design

Det mange mennesker opfatter som bevirkende høj dekorativ værdi, hænger ofte sammen med godt lithografisk billeddesign. At en dygtig design kunstner har været indover og sørget for at dåsens udtryk som helhed har bevæget sig fra hæderligt håndværk, som sagtens kan være allright og tidstypisk, men altså uden dette ekstra, særlige,  mod noget sublimt.

Decideret samleri vil som førnævnt under “sjældenhed”, kunne bøje denne formel, men som det bredt foregår ude omkring på markeder, i butikker ja sågar på auktioner, er det kombinationen af disse 3 faktorer der pt spiller væsentligst ind for det prisdannende. Og så havde vi nær glemt en væsentlig faktor yderligere.

Standen

Hvor velbevaret dåsen er, hvor heldigt er den sluppet forbi tidens tand ? Selvom igen ved sammenligning med samler objecterne frimærker og mønter en ikke nær så hysterisk focus på sammenhæng imellem pris og stand gør sig gældende indenfor dåsernes verden, kan eksempelvis større beskadigelser bevirke at en ellers, udfra tidligere nævnte parametre top ting, nærmest bliver værdiløs. Omvendt vil usædvanlig velbevarethed næsten altid bevirke mulighed for merpris.

Tror vi fik berørt de væsentligste prisbetingende faktorer her, endskønt der nok kunne have været kogt yderligere detaljer til overfladen. Dem må vi kikke på ved anden lejlighed. En lettere uregerlig faktor af den slags som vi måske vil kikke på senere kunne være popularitets faktoren.
Et par sætninger har faktisk allerede set dagens lys i denne forbindelse, gå direkte til her