Poul Østergaard har tilsendt panelet et spændende foto. Poul er fra Jylland og fortalte panelets ældste at han var ny i det Københavnske og begav sig rundt lidt på opdagelse i den indre bys kvarterer. Tiden da nærværende foto blev taget af ham var vel omkring start halvfjerserne?
I Pilestræde på hjørnet af Sværtegade lå antikhandler Henry Jægers butik “Nostalgi” (hed den vistnok), og det var netop denne butiks vindues udstilling der indfangede den unge bankmand Poul Østergaard i en sådan grad at han måtte have et foto af udstillings løjerne. For hvad var udstillet her? Ikke de sædvanlige antikviteter, næe gamle blikdåser, den var nok ikke gået hjemme i det jyske?
Tænk at vi nu ca halvtreds år senere kan få mulighed for at kikke ind ad butiksvinduet hos salig Henry Jæger. Og når man som os i dåse panelet er “dåsetosser”, ja så genkender man mange af de udstillede klenodier!
Henry Jæger havde vistnok haft det “held” at være i London da Victoria & Albert- museet afholdt en af deres første udstillinger med gamle dåser. Det inspirerede ham kraftigt og gav ham en slags førerstilling i flere år indenfor feltet, indtil bla a panelets ældste, Louis Ehlers og en håndfuld andre, for alvor fik taget stafetten op.
Kurt Jacobsen og hans kone Britta fra Nostalgoteket i Classensgade sås privat med Jæger, så fra ca midt firserne hændte det ikke så sjældent at varer i form af spændende dåser fra Jægers lager, kunne dukke op hos Kurt. For da var Henry Jægers dåsebutik for længst lukket, og Jæger selv havde bevæget sig forretnings mæssigt videre, bla a indover auktions branchen, som nabo og (måske mest i egen forståelse) konkurrent til Bruun Rasmussens kunstauktioner i Bredgade.
Vi holder her for denne gang idet vi samtidigt udtrykker håbet om at nærværende kik igennem Henry Jægers let støvede forretnings vindue engang i 19-start halvfjerserne, må blive oplevet som en unik og spændende mulighed her små halvtres år senere, af de der kikker forbi vor lille, men voksende dåse hjemmeside.
Besvarelsen af det spørgsmål skal straks komme for en dag! For her på hjemmesiden bilder vi os ind at vi godt kan se forskel på henholdsvis gamle bøjler og gamle dåser.
Der har nu alligevel sneget sig en pudsig parallellitet ind på banen, disse to vidt forskellige emner imellem, og det er ord som bekvemmelighed og forbruger hensyntagen, der gerne skulle medvirke til at bringe en forståelse for dagen.
Altså at der for begge emners vedkommende kan iagttages en parallel udvikling – dog antagelig næppe hverken parallel i tid eller geografisk, men alligevel, og fra en ren funktionel – tidlig tilstand, til en tilstand hvor funktionalitet suppleres med større bekvemmeligheds tiltag og forbruger hensyntagen. Det hænger sammen på følgende måde:
Hvis man kikker nærmere på gamle og nyere eksemplarer fra begge emner, vil man let kunne spore en udvikling gående imod større forbruger venlighed.
Dåsekanten på eksemplaret til venstre står råt, skarpt og uombukket, og på den yngre til højre har et kant ombuk skabt en klart mere finger venlig kant.
Ved dåserne gør for de ældstes vedkommende følgende forhold sig gældende. Blikplade afslutningerne, hvad eksempelvis cylindriske kaffedåser angår, dèr hvor låg møder dåse, står råt, skarpt og uombukket, og ikke særligt fingervenligt. Parallelt hertil står bøjlekrogs afslutningerne opadtil, rå, ubearbejdet og til en vis grad ganske stikkende, for på de nyere at blive bøjet om eller banket op til en mere brugervenlig klumpagtig afslutning.
Bøjlekrogs afslutningerne på disse 2 bøjler afslører at bøjlen fra Ejnar Jensen Nexø er af en nyere type
Jamen det var såmænd bare det. De nyere dåsers kanter bliver ombukket ligesom de nyere bøjler, mindre skarpkantede, mere finger venlige om man vil, og herved har os (dåse & bøjle) forskende en lille tids indikator – slet ikke noget præcist (desværre), men dog endnu et lille pejlemærke til brug ved tids stadfæstelsen af eksempelvis de ældre dåser.
Vi inspirerer hinanden, i det nære og på tværs af landegrænser. Det gjorde vi også for små 200 år siden, endskønt de fysiske afstande dengang føltes betragteligt større end i dag.
Den engelske “Arts & Crafts” – bevægelse, fra midt 18-hundrede tallet, smittede både USA samt det øvrige europa, og hovedbudskabet var jo langtfra ønsket om at nogen skulle kopiere de engelske stil eksperimenter som opstod dèr, langt snarere at få implementeret skønhed i industriens masse frembringelser, hvilket igen automatisk bringer vor højt flyvende indledning i kontakt med emballage verdenen som er denne hjemmesides hovedfocus, hvis det skulle have undgået nogens opmærksomhed.
På det europæiske kontinent fik disse idèer stor virkning på datidens design pionerer, og det er vel tvivlsomt hvorvidt Wiener Werkstätte eller Deutsche Werkbund for den sags skyld, overhovedet ville have set dagens lys, uden den fra england kommende impuls, tegnet af bla a William Morris, Owen Jones og hvad de engelske pionerer fra slut attenhundrede tallet, ellers hed.
Som vistnok strejfet inddirekte i andre skriverier her på hjemmesiden, er england ikke outstanding hvad grafisk design fra 1850 – 1940, angår.
Jeg vil mene at kontinentets grafikere gav de engelske baghjul på nærmest alle parametre, især hvad perioden 1895 – 1930 angår.
Derfor er det særdeles interessant at kunne bringe afbildning af en virkelig herlig engelsk 19-trediver dåse fra Carreras Ltd i London, enkel, afklaret, tidstypisk samt delikat og yderst vellykket.
Ikke mindst det formmæssigt nærmest Piet Heinske super- eliptiske centrale inderfelts samspil med den indrammende kvadratiske omkreds. Området i midten med et mørkt udtryk og rammen holdt lyst.
Undertegnede føler at England med en sådan dåse, sender kontinentet en tak for mellem periodens inspirationer, og viser at de til fulde kan kvittere, ja vel sågar med en slags renter.
Dåsens mål er iøvrigt: 7,6 cm x 8,8 cm, og dåsens dybde er blot 1 centimeter. Dåsen er fremstillet til at kunne rumme 20 stk “Craven Plain”.
Kaffedåse fund på det årlige samlermarked i Nykøbing F.
Hvad dåse panelet fristes til at kalde en mindre sensation, indtræf på dette års samler messe i Nykøbing Falster som løb af stablen søndag den 12 april 2015.
foto taget af vor stand på Nykøbing Falster samlermessen 2015, imedens Per er inde i den anden hal og købe, det i artiklen omtalte dåselot.
Panelets ældste havde slået pjalterne sammen med Per Pedersen fra Kibæk, en samlerven fra det jyske, hvilket senere skulle vise sig at være en heldig disposition.
Pers præferenser ligger i det væsentlige ved de store købmands kaffedåser, men da han spottede nyudpakket dåsegruppe, som var bragt til salg i en af hallerne, og hvor lille Kloster Margarine var lottets største individuelle dåse, nær-eksaminerede han ikke de enkelte dåser.
Prisen virkede overkommelig, så dåse portionen blev i al hast bragt til bilens bagagerum, således at jagten blandt samler arrangementets øvrige udstillere kunne fortsætte. De enkelte dåser blev først nær-gransket, da vi ankom til undertegnedes dåsehule i København.
Per havde nævnt en grøn Chr.P.Hansen kaffedåse som en af indkøbets dåser, og derved var undertegnedes nysgerrighed vakt, idet den nyeste grønne Chr.P.Hansen kaffedåse i husmoder størrelse i studie samlingen, bærer en lidt uheldig større skade.
Det blev på køreturen tilbage mod København derfor aftalt, at såfremt Pers nyerhvervede grønne Chr.P.Hansen kaffedåse var identisk med studiesamlingens beskadigede eksemplar – altså minus skade forstås – ville muligheden for at diskutere noget bytteri, kunne komme på tale.
Stor var overraskelsen hos panelets ældste, da dåsen blev pakket ud.
Undertegnede kunne hurtigt konstatere at det var en hidtil ukendt Chr.P.Hansen dåse type vi havde for os.
Her ses den så “Indflytningsdåsen” fra Chr.P.Hansen, antagelig anno 1900.
Foto med den klunkestilsagtige ramme i focus.
Et fordelagtigt bytteri blev arrangeret til begge parters tilfredshed, og imedens dette stod på, bankede følgende tanker på døren. Det nye fund måtte være den hidtil ældste Chr.P.Hansen kaffedåse type, i køkken -eller husmoder størrelse overhovedet.
Dels findes intet telefonnummer nævnt på dåsen, som det ellers er tilfældet på alle øvrige kendte lignende typer, og dels er butiks facade afbildningen af en særdeles sirlig og detaljeret ( klart 1890-er agtigt ) karakter. Guldrammen er også klart klunkestilsagtig.
Overvejelser Jævnfør KRAK`s “Danmarks Ældste Forretninger” 1940, starter Chr.P.Hansen ud på adressen Købmagergade 47, den 12 november 1867, hvor butiks stifteren Christian P.Hansen, der samme sted opgives at være født i 1844, derfor må have været omtrent 23 år gammel.
I 1900 oplyses det at butikken rykker til Købmagergade 55, i ny opført ejendom, og det synes som sagerne står plausibelt at antage, at dette adresseskift kunne være hovedanledning til vort ny fundne klenodie`s udgivelse.
Vi vover pelsen og daterer dåsen til året 1900 af samtlige ovennævnte årsager.
Vi kunne tilføje at dåsens afslutning op ad til, der hvor låget presses nedover, er skarp kantet og uden ombøjning, hvilket almindeligvis peger i tidlig retning, sammenlignet med dåser med den mere finger venlige kant ombøjning. Dog har både, hvad Chr.P.Hansens husmoder dåser angår, den brune type med automobilet samt de 2 tidligste af de grønne “almindelige”, også denne skarpe top kants afslutning. Da den seneste af disse sandsynligvis er så sent udsent som 1931, synes skarp kant- argumentet ikke videre brugbart i netop denne forbindelse, endskønt det ofte i andre sammenhænge har kunnet give et daterings – retningsmæssigt fingerpeg.
Vi tager os summa summarum afslutningsvis den frihed/dristighed eller frækhed om man vil, at døbe den ny opdukkede dåse:”CHRISTIAN P.HANSENS INDFLYTNINGSDÅSE”.
Egentlig ville vi fra panelets side gerne have haft lavet et gennemgribende katalog omfattende dåser samt andre emballage typer, firmasouvenirs, firmaoplysninger, fotografier af firmarelevante motiver så som butiks facader-og interiørs m v. Som situationen byder sig, har en del benspænd imidlertid allerede meldt sig på banen. Eksempelvis har væsentlige dele af det sparsomme kildemateriale vist sig at være ganske upræcist! Papir er taknemmeligt, men øv hvor får man lyst til at bande dilettanteri langt væk, når man gerne selv vil præsentere et propert stykke research arbejde, og tilsyneladende ikke kan stole på ret meget blandt de kilder som er tilgængelige for nærværende. Tag Julius Adler. Fire kilder bringer fire forskellige opstarts datoer for dagen, og de kan jo dog umuligt alle have ret? Et forhold som også rammer nærværende project som et benspænd, er der hvor andre samlere krammer deres objekter og eventuelle viden så tæt ind til kroppen, at andre ikke må kikke med. Undskyldninger som: “Jeg skal selv skrive en bog på et tidspunkt”, har vi hørt ved mere end èn lejlighed, og umiddelbart kunne det jo lyde som en rimelig undskyldning, men mon den reelt holder vand? Sidst var det fra tysk side hvor en formodentlig unik tobaksdåse fra Clemmensen Nykøbing F., “Mirza”, med et orientalsk motiv, som panelets ældste ved et uheld var kommet til at afhænde, men sagtens kunne have haft et foto liggende af, hvor “jeg skriver snart en bog”-undskyldningen blev brugt. Vi svarede:”Hvis Mirza foto bliver bragt hos os, med fuld proveniens nævnelse, helt efter dit ønske, mener du at det skulle påvirke interessen for din kommende tyske bog i negativ retning?” Mon ikke snarere det ville kunne fungere som en slags reklame for det kommende skriveri, om det nogensinde ser dagens lys? Men altså kombinationen af det stærkt vanskelige, grænsende til det umulige, i at bringe præcise oplysninger samt de andre muntre benspænd vi bliver budt, bevirker at nærværende gennemgang af de danske tobaksfirmaer, bliver væsentlig mindre ambitiøst – ja måske mere en afslappet gennemgang af de på det danske marked cirkulerende brands, med hoved focus på udgivelserne fra de dansk ejede firmaer, og disses data. Til slut vil jeg nævne at jeg til det sidste havde håbet at kunne få særdeles kvalificeret samler kollega med på bla a tobaks dåse gennemgangen. Jeg forsøgte at friste med decideret ligeværdig medarbejder status, men tror nu ikke længere på denne mulighed. Det er så hovedårsagen til at tobaks firma gennemgangen har trukket noget ud opstarts mæssigt. Nu burde projectet ganske snart begynde!
A
Det viste sig at vi må begynde med familien Adler, fra hvilken 3 personer beskæftigede sig med tobaksproduktion, eller rettere tobak forædling, samt import og detailsalg, under en eller anden form. Julius Adler lagde ud på Kgs.Nytorv adresse (jvfn KRAK) med import af havanna cigarer, allerede i 1859.
Broderen (jnvf jødisk museum) Ludvig Ferdinand Adler støder til i 1866 under firmanavnet Adler & Co på adressen Vimmelskaftet 36 stuen. Forskellige kilder mere end
den ene side af, i møntsamlerkredse relativt almindeligt forekommende, reklamemønt fra Ludvig Adlers firma
antyder at det var hos Adler & Co vi skal søge de første dansk producerede cigaretter, og jvnf artikkel i Illustreret Tidende fra slut attenhundredetallet etableres egentlig cigaret fabrik af L F Adler så tidligt som i 1878. Den 3. Adler; S Adler ( antagelig mindre cigarproducent ) spiller fra 1889 til ca 1900 en smule med i kulissen fra Heibergsgade adresse, blot skal det nævnes at vi pt endnu ikke har fundet emballager fra denne gren af Adler familien. Det er såmænd også ganske småt hvad som har overlevet fra Adler brødrenes firmaer. Til dato blot en emballage fra hver, i begge tilfælde blikdåser. Den fra Adler & Co kender vi i 2 eksemplarer, og den fra Julius Adler er pt at regne for et unikum. Desuden findes lille rabatmønt fra Adler & Co, som må have været fremstillet i et betragteligt oplag, da den ret hyppigt dukker op ifm at private menneskers møntportioner bringes til torvs.
orienterende firmasouvenir fra 1888 udstillingen, her omslaget fotograferet i kgl biblioteks småtryks afd
indmad fra samme 1888 firmasouvenir
Forfølger man Adler tobaks firmaerne i KRAK`S vejvisere i den relevante periode, er det let at danne den antagelse at de 2 brødre må have haft et ikke helt ringe samarbejde. Der byttes bla a produktions adresser ind i mellem, samtidigt med at der ganske hyppigt flyttes til nye locations.
afbildning af Adler og Co blikæsken fundet på hollandsk hjemmeside. Adler har ikke selv et hundrede procent bekostet fremstillingen af denne blikæske, man har derimod tilkøbt sit firmalogo og navn forneden på allerede eksisterende “standarddåse”!
Vi har kendskab til en firmalikvidation hos Julius Adler i 1910, men samtidig en aktieselskabs dannelse i samme år.
den unikke tobaksdåse fra Julius Adler A/S som jo derfor ikke kan være ældre end 1910, men ejheller nyere end 1920.
Efter en stabil butiks placering, skifter Julius Adler A/S adresse fra 1911 til 1919 hele 3 gange. Først fra Kgs.Nytorv 26 til Gothersgade 45. Dernæst nævnes i Kraks vejviser Amagergade 20 og i 1917 Langebrogade 6. 1919 er sidste gang Julius Adler A/S optræder i Kraks vejviser. I hæftet “Tobaksindustriens medlemmer 1875-1970” står under Julius Adler bla a følgende nævnt: Efter Julius Adlers død i 1902 overtoges virksomheden af Albert Jacobsen, der i 1910 omdannede firmaet til aktieselskab, for hvilket han var direktør indtil 1915. Selskabet hævedes i 1919.
Adler & Co forlader de københavnske strøg adresser i 1906-07, jvnf Krak. Først og kort fortæller kilderne om en beliggenhed på Wodroffsvej 5, som allerede året efter skiftes ud med Gl.Kongevej 41. De sidste 2 optrædener i Krak hedder Jernbane alle 54 i Vanløse. Efter 1928 er eventyret om Danmarks formodentlig første cigaretfabrikant slut.
Bella Centret barslede med hidtil ukendt Jacob Marstrand dåse
dåsens længde er ca 20 cm
Hos David i Bella Centret i weekenden 22-23 november 2014 dukkede slidt men interessant engelsk dåse op, produceret hos den blandt dåse samlere velkendte blikvare fabrikant; Hudson Scott and Sons Ltd. Dåsen er holdt i jugendstil, med 6 løbende børn som holder i hånd på lågbilledet. En idèmæssigt næsten identisk dåse som i øvrigt er fra 1904 ses afbildet i den lille “British Biscuit Tins”-bog side 16-17 fra Peek Frean & Co kaldet “Silver” med blot 5 børn på lågbilledet samt en anelse anderledes komponeret art noveau-ramme.
Dåsen kommer i hus
Davids evne til at lokalisere købers smerte grænse fornægtede sig ikke. Han har en bred viden og en skarp fornemmelse den knægt. Havde hjemmesidens udsendte ikke haft spottet den interessante inskription på dåsens låg inderside, ville dåsens stand have ladet ham kold, men never mind, der blev handlet, og nu vil vi kikke nærmere på hvorfor dåsen trods sin slidte tilstand, er interessant, hvilket et foto af låg indersiden gerne skulle anskueliggøre!
Her ses den inskription som knytter nærværende engelsk producerede dåse, til bager-og borgmester Jacob Marstrand i Købmagergade Kbhvn., hvilket selvfølgelig i sig selv er interessant set med danske “dåsebriller”.
Nedenfor ses 2 dåser sam-fotograferet, nemlig ovenfor nævnte engelsk producerede (den største) samt en skamløs kopi fra Glud & Marstrand.
Den mindre dåse er 14,3 cm i længden.
I panelet tillader vi os at tro at det danske firma i dette tilfælde har ladet sig inspirere, bla a grundet den beskårede børnerække. Se også artikkel her på hjemmesiden om inspiration/kopiering/tyveri ! Gå evt direkte til denne artikkel ved at klikke her.
Annonymitet og firmatilknytning
Vi støder af og til på disse tilsyneladende anonyme dåser, som så ved nærmere eftersyn viser sig alligevel at have firmamæssig tilknytning.
Oftest ses dette forhold manifesteret ved hjælp af påklæbet etiket, og ikke som her med decideret påtrykt inskription på låg inderside.
En antagelig billigere mellemløsning
Nærværende metode danner ligesom overgang til eksempelvis de standard dåser, hvor forskellige firmaer så kunne – for en antagelig væsentlig billigere penge – købe sig et enkelt navne påtryk, i stedet for at få personlig komponeret dåse fremstillet hos blikvare fabrikanten.
Nærværende gamle David Metz butiks tedåse er et godt eksempel på en sådan billigere mellemløsning. Højden på dåsen er 35,5 cm, og det er ikke til at se hos hvilken blikvare fabrikant den er fremstillet. Den kan meget vel være blevet fremstillet i udlandet ?
Via salgsliste fra det navnkundige slikkeladefirma Elvirasminde i Århus, der tilflød panelets udsendte medarbejder på den årlige samlermesse i Nykøbing Falster, april 2014; kom blandt mange andre oplysninger også de efterfølgende informationer, på banen.
Her ses den affotograferede forside til omtalte salgsliste
Et par større, tilsyneladende anonyme blikdåser, som panelets ældste nok ville have henført til te dåsernes område, kva de kinesiske dekorationer, er afbildet i omtalte salgsliste, og viste sig altså at være elvirasminde dåser.
At de 2 dåser er ganske store vil man kunne forstå når man får oplyst at dåsen til højre er 25 cm høj.
Afbildningerne i salgslisten.
Dette bekræfter naturligvis dels at vi fra dåse interesse side, bør have stor respekt for det trykte papir, og hvad der kan gemme sig af oplysninger på snart sagt alle afskygninger af reklameskrivelser, pamfletter etc., og dels at muligheden for at en større del af de såkaldte anonyme blikdåser vi af og til render på, kan vise sig efterfølgende at have klar firma tilknytning, når blot de rette beviser bliver tilvejebragt.
Tobakken, engang så elsket, i dag lagt mere og mere for had!
Tobak emballagen er en kulturhistorie fortæller af guds nåde. Her tænkes tobak bredt, altså cigarer, cerutter, cigaretter, pibe-og skråtobak og snustobak.
Dåser er tidligt i brug når det gjaldt emballering af tobaksprodukter.
Dåsernes dekorationer
Dåsernes dekorationer går fra det stærkt maskuline med ikke mindst hele den maritime verden præsenteret , kulminerende med de ypperste og mest sofistikerede design udtryk som tænkes kan, indenfor specielt cigaret emballagen i perioden omgærdende 1.verdenskrig, med et tidsspand på omtrent 15 år til begge sider.
Et hastigt lille sammenrend af maritimt dekorerede tobaksdåser og cigaretæsker fra panelets studiesamling af både dansk og udenlandsk oprindelse.
På cafèer, værtshuse og andre forsamlingssteder, ja sågar i hjemmene bølgede røgen tyk og blålig og tobaksindustrien blomstrede.
Tobak og emballage for enhver smag
I tusindvis af tobaksfabrikanter bejlede til rygernes gunst, med varierede smagsformularer og ikke mindst ved hjælp af fristende og dristige emballage design gennem hvilke man diffirentierende skød sig ind på de forskellige sociale samfundslag.
Den velbeslåede “dandy” behøvede ikke nøjes med tobaksprodukter med appel til arbejderklassen, og omvendt sås aldrig gullasch baronens favorit cigaret med guldmundstykke hænge i mundvigen hos havnearbejderen.
Der var dog i rigt mål klasse bekræftigende brands til alle i lande som Danmark,England, Tyskland og Norge.
Tobaksmonopoler kontra frie markeder
Udvalgsmæssigt stillede situationen sig mere uheldigt såfremt man boede i Sverige eller Frankrig hvor statskontrolerede monopoler tidligt i nittenhundredetallet udelukkede den frie konkurrence og dermed hvad design angår lukkede variationerne ned.
Selvfølgelig søgte man også fra tobaksmonopolernes side at imødekomme den varierede efterspørgsel, men det gør immervæk en stor forskel om der er et firma som finder på idèerne, eller måske mange tusinde fabrikanter der konkurrerer om forbrugernes gunst.
Hvad man kunne betegne som dåsernes guldalder går som muligvis allerede bekendt fra slutningen af attenhundredetallet og frem til ca 2.verdenskrig.
Tobakssorter Tyrkiske tobakker dominerede i tiden før 1.verdenskrig. Herefter kommer de amerikanske virginia tobakker mere og mere på banen, også udenfor U S A og i dag har amerika som på så mange andre markeder en nærmest total verdensdominans.
Et mekka for samlere og design interesserede Tobaksdåserne ment bredt er et uhyggeligt stort område. På trods af krigsførende nationers metal indsamlings kampagner i den relevante tidsperiode, er der et fantastisk stort materiale tilstede som samlere og design interesserede kan jagte.
Nærværende hjemmeside skulle gerne formå at illustrere ovennævnte påstande, samtidigt med at flere og flere oplysninger og afbildninger finder vej hertil.
Panelets ældste fremviser ved specielle lejligheder for særligt udvalgte, en særdeles spændende te dåse fremstillet hos Glud & Marstrand for det notoriske københavnske te firma David Metz.
Nu kan hjemmesidens besøgende herefter med rette føle sig som særligt udvalgte.
Dåsen blev fremstillet til en helt speciel begivenhed, nemlig et lotteri i slutningen af 1898 til fordel for kvindesagen. Nærmere bestemt, øremærkede midler til opførelse af kvindernes bygning i det indre København.
Nærbillede af låget.
Nøjagtigt hvem som designmæssigt har begået den smagfulde dåse, er vi pt ude af stand til at fastslå.
Dog er vi fra panelets side overbevist om at det drejer sig om èn af de kvindelige kunstner ildsjæle der i samtiden tegnede den spirende kvindesag.
Det “gamle” Israels plads loppemarked, en morgen/formiddag tilbage i 19-firserne ?
Panelets ældste sender tanker tilbage til en sommermorgen i 19-firserne på Israels plads, hvor bevidnedes at Louis Ehlers kom først til mølle, og snuppede nærværende tedåse for næsen af vor repræsentant.
Da kemien imidlertid var god, Ehlers og vor repræsentant imellem, ledte situationen frem til en byttesituation vel en måneds tid senere. En iøvrigt ikke ukompliseret byttehandel, der flyttede sig meget i Ehler`s favør, i forhold til det først aftalte.
Selvom det “sved”, endte dåsen ved den lejlighed i panelets samling og Ehlers forlod Ndr.Frihavnsgade 78 med nogle skønne Huntley & Palmer figurdåser fra slut attenhundredetallet.
Noget senere dukkede i en “tilfældig” papirportion den rigtige lotteri plan op, og de 2 objecter fandt nu sammen og styrkede hinanden.
Dels ved vi nu med sikkerhed at dåsen er fra 1898, og samtidigt at Glud & Marstrand signerer deres dåser dette år som det efterfølgende foto illustrerer.
Det er sjældent at dåser fortæller så meget historie som det er tilfældet her, og så mangler vi endda at afdække hvem som har designet dåsen.
Navnet Suzette Holten, søster til Skovgaard spøger en anelse i kulissen, men som nævnt har vi ikke noget konkret på nuværende tidspunkt.
På ældre dåser, såvel som nyere, naturligvis specielt gældende for dåser med påtrykte reklamer, spiller bogstaver iblandt en ganske vigtig rolle for helheds opfattelsen. I visse tilfælde stjæler de ligefrem billedet, og det er med den bagtanke fotografen denne gang er gået på jagt i panelets studiesamling.
Lidt varieret bogstavbrug hos E.Nobel.
Vi håber på et senere tidspunkt at kunne bringe en uddybende gennemgang af bogstavernes historie, formodentlig ikke overraskende med speciel focus på den dåse-relevante periode (ca 1880 – 1955).
Close up af skøn gammel Hobro-kaffedåse.
Indtil da inviteres den besøgende på vor hjemmeside til at nyde disse nærbilleder af et varierende udpluk af dåse overflader med hvad vi har valgt at benævne: dristige bogstaver!
Hvad de sidst viste 5 dåse afbildninger angår, kan nævnes at “Boggi”-pibe tobaks dåsen er en lille “lommebuet” næsten kvadratisk dåse af 9 centimeters bredde. “Anglo-Dane” Menthol cigarettes;( københavnerfirma ved G.Gregersen), med den flotte buede m-afslutnings streg er fra ca 1.verdenskrig, og kendes pudsigt nok i nærmest identisk udførsel blot uden firmanavn samt de 2 små tekstdele hvor ordet patent indgår. “Anglo-Dane”-æsken er lige godt 8 centimeter bred. Cerutdåsen fra P.Pedersen i Horsens som har indeholdt såkaldte “Esperanto” cigarillos er 11 cm bred og valgt her på grund af det dristige begyndelses e, i betegnelsen “Esperanto”. Cacaodåsen fra H.P.Sundorph med det elegante og næsten omkransende store C er patent anmeldt i 1908 under navnet “Magnet Cacao”. Dåsen er lige knap 15 cm høj. Bågø kaffedåsen fra det sydfynske, med de 2 frække g-er, er 16,7 cm høj, og afslutter denne del af vor lille billed kavalkade.
Lidt yderligere materiale har fundet vej til fotografens linse:
Frækt “penselstrøgs-T” ses her anvendt på lille Tekno reservedels æske.Den pragtfulde lille Vitamon-æske, som vel dårligt har kunnet rumme mere end højst 5 tern, repræsenterer den skønneste grafiske legelyst.Et par herlige Toms slikkelade æsker med elegant pågående overstreg i firmanavn.Nyd dette store R i navnet: A.H.Riise!
Den lille Tom`s æske måler 5,5 cm i længden, Vitamon 8,5 cm, Senatin dåsen 6,8 cm og Tekno dåsen ligeledes 6,8 i længden. Er man til lange streger ifm de store bogstaver, kommer man ej heller udenom Vibe Hastrup:
Det må være den røde som i sin tid inspirerede til drenge-vittigheden hvor man spurgte en forestillet kvindelig skomager:”Har De det røde tit”? fnis fnis! den måler i øvrigt godt og vel 6,5 cm i diameter.
Karameldåse
Ludolf Jessen, et slikkeladefirma fra Haderslev, grundlagt 1861, byder sig til for den grafisk bogstavs interesserede på en dåse fra, vel 19-tyverne, i en tidligere typisk oval “margarine dåse form”. Dåsen har rummet flødekarameller og har nok tjent som emballage ifm en betragtelig gaveportion. Her er afgjort flere grafisk spændende detaljer, men jeg vælger under afsnittets overskrift: “Dristige Bogstaver”, at fremhæve de to store bogstaver på dåsens sider,(de to sider er iøvrigt identiske) henholdsvis M og C. Disse 2 store bogstaver tilsammen indledende ordene: Manhattan Carameller, tager sig en lidt usædvanlig “samdans”. Det store M, som jo almindeligvis ville have fortsat og forbundet sig med det lille a, lader imidlertid a`et i stikken, og smutter elegant en linie ned, og forvandler sig til linie 2`s indledende store C. Sidstnævnte danser også uafhængigt af ordet Caramellers øvrige bogstaver, endskønt det hele præsenteres i normalt sammenhængende skreven skrift. Pragtfuldt og både elegant samt dynamisk. Dåsen måler 18,5 cm i højden og 27,5 cm i længden.
